"Stil nu ind på de danske stationer, Der er rytmer i æterens flor,

lad med lyse og festlige toner alle daglivets sorger forgå.

Nu kommer vi ind i din stue med spil og med dans i fine toneklang,

når du lytter til æterens toner, falder tiden dig aldrig for lang."

Frekvensplan gældende fra 1954. (tryk for stor)

Ved indgangen til det nye år, var der udstedt 326 lokalradio-sendetilladelser.

I sommeren vinder SBS Radio licensen til et nyt forsøg på at drive den 6. radiokanal, som blev opgivet af Radio 100FM i efteråret 2009.  Det bliver under navnet POP FM. Opstart i oktober 2010. POP FM sender nu kun på nettet, men har tidligere sendt på lokale radiofrekvenser.

DR har i 2010 nået 1.000.000 lyttere som ugentligt stiller ind på en af DRs mange kanaler på DAB radio, antallet af lyttere på nettet er på lidt over 500.000.

33% af husstandene har en DAB radio, men andelen af nye DAB-lyttere er begrænset. På et år er DAB kun gået fra 7,0 % til 7,3 %, hvor netradio er steget med 0,6 % til nu 2,8 %. FM lytning er fortsat størst.

P3 Guld, den årlige musikpris, uddeles for 10. gang. Den betegnes som den vigtigste musikpris i Danmark.

"Morgenandagten" stopper på FM efter 80 år i luften fra Københavns Domkirke. Den bliver fremover kun sendt på DR P2 på DAB. "DR svigter kulturarv" skriver Kristeligt Dagblad og mener at langt færre end de 38.000 lyttere som hører den nu på FM, fremover vil lytte med på DAB.

Frekvensoversigt, Danmarks Radio, 1964. (tryk for stor)

Koda indrapporteringsark. (tryk for stor)

Fyns Tidendes forside fra tillæg med artikel om Radio Fyn, 3. april 1960. (tryk for stor)

1925  

22. februar kan der for første gang høres gudstjeneste i radioen. Garnisonskirken i København er rammen om den.

Den radiointeresserede statsminister, Thorvald Stauning, er en af gæsterne ved Danmarks første radioudstilling i København den 7. marts.

Tre måneder senere fik Lerche tilbudt jobbet som radiorådsformand, og den 3. marts godkender Finansudvalget, at det kommende Statsradiofonien, kan køre som et licensfinansieret forsøg, fra den 1. april, og frem til april 1926.  Kammerherre Christian Lerche udpeges som formand for en 38 mand stor 'Radiorigsdag', der straks opslår stillingen som driftsleder. Det bliver den 58-årige kammersanger Emil Holm der udnævnes til driftsleder. Han var også formand for Dansk Solist-Forbund, hvor han både arrangerede koncerter og forhandlede honorarer for de hundredvis af danske musikere, der optrådte i radioen. Og netop sådan en magtfuld person med repertoirekendskab, forhandlingsevner og - ikke mindst - gode forbindelser var, hvad den spirende statsradiofoni havde brug for. Statsradiofonien har nu monopol på radiospredning i Danmark. Der sendes i tre timer om dagen. Radiofoniudsendelserne laves fra et kvistrum hos Hovedtelegrafstationen i Købmagergades Postkontor, og der bliver sendt fra en sender i København.

Statsradiofonien har registreret, at der er 26.000 registrerede licensbetalere der lytter med.

Rigsdagen gør radiofoniforsøget fra Statsradiofonien ved lov permanent den 13. marts. I den nye radiolov hedder det bl.a., at udsendelserne skal være “alsidige, kulturelle og oplysende”. Desuden erstattes den 38 mand store Radiorigsdag af et Radioråd med 9 medlemmer. Her holder de herrer møde midt i tobakstågerne med formanden, kammerherre Lerche, for bordenden. Først flere år senere besluttes det at - den også skal være 'underholdende'.

Statsradiofonien starter en sender i Sorø, som næsten dækker hele landet, men i meget dårlig kvalitet.

Radiorådet som er Statsradiofoniens øverste myndighed, bliver oprettet. Medlemmerne og formanden er politisk udpeget.

I sommervarmen bliver jazzen og ikke mindst den nye dans 'Charleston' højeste mode blandt den mere frigjorte del af den danske ungdom. Frederiksberg Kommune forsøger forgæves at forbyde den vovede dans, og i Statsradiofonien går der endnu lang tid, inden jazzen vinder indpas.

'Politikens Radioavis' som var oplæsninger fra Politiken, De Ferslewske Blade og Berlingske Tidende blev overtaget af Statsradiofonien i april 1925, men både lytterne og radioledelsen blev dog hurtigt trætte af de tre næsten enslydende nyhedsudsendelser. Som resultat af et redaktionelt samarbejde mellem dagspressen og Statsradiofonien blev de derfor sammenlagt til én 'Radioavis' den 1. august og det bliver til 'Pressens Radioavis'. Der sendes dagligt oplæste telegrammer om aftenen, kl. 19.00 og kl. 22.00. Den danske Presses Telegram-Udvalg leverede udvalgte nyheder fra dagbladende Politiken, Berlingske Tidende og København. Radioavis-redaktionen bestod af to redaktionelle medarbejdere, og en dame der var 'ferm' til maskinskrivning.

Fra august begynder Statsradiofonien at sende regelmæssige børneudsendelser. Mest populær bliver 'Drengetimen' med den 22-årige studerende Jens Frederik Lawaetz som dynamo på udsendelsen. Det blev en sandkasse, hvor den unge og kreative spejderfører kunne afprøve sine nye ideer til det nye medie. Selvom udsendelserne forekom lidt påtaget 'friskfyragtige', så oplevede de fleste af voksne lyttere Lawaetz’ drengetimer som åndehuller i Statsradiofoniens massive bombardement af selvhøjtidelig almendannelse.

Der etableres faste transmissionsledninger fra kirker, restauranter og hyppige steder Statsradiofonien sender fra.

Antallet af registerede licensbetalere er fordoblet på ét år. Nu er der næsten 60.000.

Mange medvirkende har svært ved at vænne sig til, at radioen nu er blevet et offentligt massemedium. Således får digteren Harald Bergsted en næse for at sende private hilsener til sin kone midt i en radioudsendelse.

Op til folketingsvalget den 2. december, kunne alle partierne i tinget holde valgtaler i Statsradiofonien.

Der udsendes nu dansk radio til udlandet på kortbølgebåndet via kaldesignalet - OXY som er Lyngby Kortbølgesender. Det er den den første danske kortbølgesender for radiofoni og er på 0,5 kW og produceret af M. P. Pedersen. De tre krystalstyrede frekvenser som blev anvendt var: 6.060, 9.500 og 15.320 kHz. Senderen blev opstillet på Lyngby Radio og der blev sendt prøveudsendelser som skal give danskere på skibe, i Europa, Amerika og på Grønland, nyheder fra Danmark. Der var også mulighed for, at få sendt en "kortbølgehilsen".

I april, deltager 157.000 lyttere i en lytterafstemning. Dommen var at der skulle sendes mere underholdning, dramatik og ældre dansemusik. Og der skulle sendes mindre undervisning, foredrag og klassisk musik. Emil Holm skyndte sig at gemme resultatet væk, og der skulle gå flere år, før lytterne fik nogle af deres ønsker opfyldt.

2. april er der premiere på den første danske radioføljeton Jens Lochers 'Familien Hansen', der de næste 20 år bliver næsten hele Danmarks radiofamilie.

Over 300.000 radio-licensbetalere lytter nu til radio og betaler den årlige RADIO AFGIFT på 10 kr. for et krystalapparat, og 15 kr. for en lampemodtager. Mærket skulle sidde på modtageren, som vist herunder som kvittering.

Med 522.683 indregistrerede radioapparater og ca. 2½ million lyttere, hører Danmark nu til et af verdens bedst radiodækkede lande.

'De tre fra Radioen': Knud Vad Thomsen, Svend Saabye og Ingvar Blicher-Hansen synger for første gang i Statsradiofonien.

Som erstatning for den dårligt dækkende mellembølgesender midt i København, indvies den 125 meter høje Herstedvester Radiofonistation den 15.januar, med en sendeeffekt på 10 kW. På alle dansk producerede radioer i perioden frem til 1951, var der anført "Herstedvester" på frekvens-skalaen.

Mahogni-vognen, Statsradiofoniens første OB-vogn sættes i drift. Gunnar "Nu" Hansen, bliver senere en flittig bruger af OB-vognen, fra sportsarrangementer rundt om i landet.

Det er en stolt leder af Regnecentralen, hr. Bech, som i radioen kan fortælle Ivan Salto og lytterne om Danmarks første elektroniske regnemaskine, som får kælenavnet DASK, Dansk sekvens analysator.

I juli indvies den første udvidelse af Radiohuset. Det er en ny fløj på Worsaaesvej med teknik, redaktioner og studier. Der er også bygget et 17 meter højt tårn, som skal bruges til at sende signaler til og fra Radiohuset via Telefonhuset til videre distribution rundt i landet. Prisen for udbygningen var steget til næsten det dobbelte - 13 millioner kr., sat op imod det budgetterede i 1950, på 7 millioner kr.

Radiohusets Koncertsals akustik bliver forbedret efter flere klager fra bl.a. dirigenter. Der opsættes en "lydhimmel", som er reflekterende plader i akrylglas på 1 x 2 meter, over orkestergraven og en del af podiet.

Radio Mercur åbner den 2. august kl. 12.00 og sender ind over København på 93,12 MHz, fra et skib forankret ved øen Hven i internationalt farvand i Øresund, syv km fra kysten. Det var en privatdrevet piratradio. Udsendelserne optages i Radio Mercurs første studier på Maltegaardsvej i Gentofte og sejles ud med en lille båd til sendeskibet "Cheeta Mercur".

Radio Mercur bliver meget populær med den nye stil, som har amerikanske stationer som forbillede med populær musik, reklamer og radioshows med publikum fra Radio Mercur City i Ravnsborggade på Nørrebro i København.

Seks regionalradioer fra Danmarks Radio på Program 2 (kun FM) begynder den 4. april, med udsendelser hver mandag aften fra kl. 19.15 til 19.45.

De første er Radio Fyn (Odense), Radio Syd (Aabenraa), Bornholms Radio (Rønne), DR Regionalen (Næstved) (senere DR Sjælland), Nordjyllands Radio (Aalborg), Østjyllands Radio (Aarhus).

Problemet var bare at ikke mange danskere kunne aflytte Program 2 på FM, da en radio med FM ikke var hvermandseje. Kun i København, hvor Radio Mercur havde sendt på FM siden 1958, var antallet af FM-modtagere højere.

Musikradioen - Danmarks Radio Program 3, starter den 1. januar kl. 12.00, med programmet "Æresrunden". Musikradioen bliver, efter forbillede fra Sveriges Radio, lanceret efter der, som en del af loven (Lex-Mercur), der lukkede pirat-senderen Radio Mercur, havde indset, at man i Danmark manglende en radio for de unge. Musikradioen sender fra kl. 6.00 til 08.00 om morgenen, og igen fra kl. 12.00 til midnat.

Årstalsquizzen 'Hvornår var det nu det var' har radiopremiere med Claus Walther og Arne Honorè den 7. januar.

Fra maj er der regelmæssige testudsendeler i stereo med MPX systemet på den københavnske FM sender - Program 2.

Danmarks Radio opretter Undervisningsafdelingen, som redaktionelt håndterer Skoleradioen.

"De Ringer, Vi Spiller" starter på Program 3 den 4. september, med Jørn Hjorting. Det er en blanding af quiz og samtaleprogram med musikønsker. Radioprogrammets lyttere, bestod mest af hjemmegående husmødre, og en gammel skrøne siger - at ventesalene hos de danske læger var tomme onsdag formiddag. Folk sad hjemme og lyttede til programmet, som samlede hele Danmark.

1. september har 'Dansktoppen' med Jørn Hjorting på Program 3 premiere. Der efterlyses lyttere til et stemmepanel, og over 1200 lyttere meldte, sig på den første uge.

Det var under daværende Kulturminister Lise Østergaard, at der blev vedtaget en lov, der skulle åbne for forsøg med lokale radio/tv stationer i en ny periode på tre år og gældende fra 1. april 1983. Der måtte kun sendes i begrænsede geografiske områder og idéen var at give borgerne adgang til radiomediet for at styrke den lokale debat. Det var et nærradio-forsøg udført i 1977 under navnet Svendborg Radio, der dannende normen for det nye lovforslag.

Staten skal bidrage med tre millioner kroner, og samme beløb skal kommunerne bidrage med, til lokalradio-puljen.

Provinsafdelingen der er placeret i den nordlige del af Aarhus, i en nyopført bygning, samler radio og tv-produktioner samme sted.

DR P3 sender på DR P2s frekvenser, når der ikke udsendes ordinære- og regionalprogrammer.

Mette Winge bliver den første kvindelig programchef i Danmarks Radio. Hun bliver chef for teater- og litteratur afdelingen.

Danmark har nu også rådighed over FM-båndets 104 til 108 MHz fra den 1. juli. Det blev vedtaget, ved den internationale World Radio Assembly Conference i Geneve, tre år tidligere, i 1984 (GE84-mødet).

'7’eren' er P3’s nye direkte magasin fra den 2. marts, med musik, journalistik, film, quiz, skæve historier og meget andet. Der sendes kl. 19.05, seks aftener hver uge.

Radiorådet i Danmarks Radio nedlægges den 1. oktober, og erstattes af en politisk udpeget bestyrelse på 11 personer. Der oprettes et programråd på 30 personer, og for at vurdere kvaliteten af regionalradioerne laves der amtsprogramråd, der skal afgive vurdering til programrådet.

De første optagelser fra lokalradioforsøgene (1983 til 1986), som radiostationerne skulle indsende som pligt til Kulturministeriet, overdrages til det nyåbnede Statens Mediearkiv i Aarhus, der også gemmer lyd og billeder fra Danmarks Radio og fra 1988 -

TV 2 Danmark.

Radio Viborg, indfører som den første lokalradio i Danmark - professionelle jingler, indspillet hos Top Format Production i Nederlandene, med både danske korsangere og nederlandske sangere.

Danmarks Radios mangeårige vært - Christian Flagstad dør pga. af sygdom, i en alder af 51 år. Han startede på Danmarks Radio i 1960'erne, og var i starten fast studievært på - 'Dags Dato', som kørte alle hverdage på Danmarks Radio Program 3. Han speakede også på engelsk i kortbølgeradioen - Radio Denmark. Senere blev det som studievært på mange populære musikprogrammer som - 'Aftenposen', 'Fanfare' og 'Hej P3'. Han sluttede næsten altid sine programmer af med at sige - 'Glem ikke at være glad'.

Danmarks Radio omdøbes til DR, én fælles betegnelse for DR TV, DR Radio og det nye DR Online på internettet, som åbner den 5. januar. Det første år når  DR Online op på 20.000 daglige brugere.

DR omdøber 'P2 Musik' til 'DR Klassisk' og bliver den fjerde radiokanal som sender døgnet rundt via satellit til private parabolmodtagere og kabelanlæg. Om aftenen og natten udsendes samme kanal på P2 FM-senderne.

DRs direktion vedtager i sommeren, at godkende et samlet projekt hvor alle DRs virksomheder samles i en ny DR-By i Ørestaden (DR Byen).

Radio Fyn leverer det populære program 'Trafik På 4'eren' til landsradioen. Finn Andersen og Amos Bendix er værter.

DR-Byen åbner på Ørestaden på Amager, hvor både radio, tv, og koncerthuset er samlet.

Vejen ved den nye by hedder - Emil Holms Kanal, efter Statsradiofoniens første chef fra 1925 til 1937 - Rasmus Emil Holm (1867-1950).

TV 2 Radio starter den 1. februar. Det sker på asken efter den lukkede Sky Radio, på den 5. landsdækkende kanal. TV 2 Radio-konsortiet kan sende de næste otte år, efter at have betalt 23 millioner kr. til staten. Jens Rohde som er direktør for TV 2 Radio, må erkende, at radiostationen ikke bliver det store gennembrud for kommerciel radio, som nogen måske havde ventet. De første lyttertal for TV 2 Radio, viser, at kanalen kom dårligere fra start end den nu hedengangne Sky Radio gjorde, på sin første måned tilbage i 2003, men bedre fra start end Radio 100FM. TV 2 Radio opnåede ifølge Gallup Radio Index kun en markedsandel på 3,5 %. Ved de to andre kommercielle radioers debut var andelen 5 %. for Sky Radio og 3 %. for Radio 100FM. Sidstnævnte sender dog kun på den såkaldt lille frekvens, hvor dækningen ud over landet er væsentlig mindre.

Kalundborg Radiofonistations langbølgesender DR P6 på 243 kHz med en effekt på 300.000 Watt, lukker i februar. Selve langebølgesenderen har været i funktion siden 1926. Det skaber protester fra bl.a. fiskeriorganisationer, da det nu er slut for fiskere, langturschauffører, bilister og andre i udlandet at lytte til DR P1 og dermed vejrudsigten m.m.

SBS Broadcast lukker Radio 2 i februar og fremover udsendes Radio City - 'Rock Du Kender'.

Der er opstart med test af digital radio på lang- og mellembølge - DRM - Digital Radio Mondiale.  Der anvendes den gamle langbølgefrekvens 243 kHz fra Kalundborg masten med ID: DR Kalundborg, og der udsendes pausesignalet som er fra 1931.

For at masterne på halvøen Gisseløre kan få en længere levetid og for at få gjort klar till DRM, fjernes de tværbomme på hver mast som blev monteret i 1954. Masterne kommer derefter tilbage til den oprindelige udseende fra 1927. Den første lytter der modtog det nye signal var Stig Hartvig Nielsen fra DDXLK, der 24. marts stillede ind på et ganske svagt signal fra en målesender opstillet i Kalundborg. Senere kunne signalet modtages helt ned til Schweiz, da der blev sendt med 200 Watt.

DR skifter logo.

DR P3 fylder 50 år den 1. januar. Frem til foråret, vil P3 søndag formiddag, sende "50 år med P3", hvor værten Jesper Holm, gennemgår hvert år fra starten, i 1963. Det er med historier fortalt af tidligere værter, flettet ind med lydklip og musik fra årene. Programmet kan også høres som podcast.

Det skaber stor debat i Midtjylland, bl.a. med nyoprettede Facebook protest-grupper, at Radio 1, Silkeborg og Silkeborg Guld, nedlægges efter at Herning Dagblad har opkøbt stationerne. Uden varsel bliver alle Radio 1's medarbejdere fritstillet, og der udsendes non-stop musik. Fra oktober udsendes fremover Radio M Silkeborg og Radio Alfa Silkeborg på frekvenserne.

Danmarks Radios første logo.

'Pressens Radioavis' skifter navn til 'Radioavisen' den 1. juni, efter Danmarks Radio overtager driften fra Den Danske Presses Telegram-Udvalg. Danmarks Radio redigerer nu selv indholdet.

Den engelske popgruppe 'The Beatles', sætter København på den anden ende og giver bl.a. koncert i KB-hallen. Danmarks Radio Program 3 har indslag om gruppens besøg, og det er indimellem svært at høre musikken, men til gengæld har særligt de kvindelige fans det pragtfuldt.

Den "stive gammelmands ledelse" i Danmarks Radio, kunne ikke lide Ugens Top 20 konceptet, og sætter i sommeren en brat stopper for programmet, som var startet året før.

Danmarks Radio Big Band stiftes og Statens Musikråd er med til at finansiere bandet.

DRs Natradio, er hidtil blevet afviklet med musik fra CDer, hvor der har været 2.000 skiver til rådighed. Men nu er stakken med CD'er, på vej ud af Natradioens studie. De mange løse skiver bliver 1. januar afløst af en harddisk, som indeholder al musikken. I forbindelse med overgangen til harddisk-afspilning er der udviklet software ved navn "Selector", til styring af musikprofil og afvikling. Når Selector er fuldt udbygget, kommer den til at indeholde oplysninger, om de 2.000 skæringer, som er udvalgt til Natradioen, udover jingler og spots. Der blive udskiftet 35 musiktitler om ugen.

RDS kommer på flere lokalradiosendere. Enkelte forsøgte, og kører stadig med dynamisk RDS, hvor der f. eks. kan aflæses aktuel stations-ID - musiktitel - kunstner - klokken i displayet.

Networking af radionyheder blev tilladt, men der var stadig forbud mod anden networking, og den tilladte sendestyrke bliver hævet, fra 30 til 160 W.

Radio Energy - NRG studenterradioen i Lyngby, er den første danske radiostation som har en homepage på det nye og meget populære internet.

Under verdenstopmødet (World Summit for Social Development Copenhagen 1995) fra den 5. til 12. marts - som afholdes i Bella Centeret i København, sendes der direkte taleradio under navnet Radio Denmark Summit Channel. På FM dækkes hele Sjælland og det halve af Fyn fra Hove-senderen på 100,0 MHz med RDS: "DRSUMMIT", og resten af Nordeuropa kan lytte med på en retransmission via Kalundborg mellem- og langbølgesender. Om aftenen sendes der i forlængelse af de danske nyheder udsendt på kortbølge fra senderen i Norge, oversigtsindslag om begivenhederne. Det er Danmarks Radio med bl.a. den engelsktalende radiovært Julian Isherwood fra "News in English"-redaktionen, som sender nyheder fra topmødet oplæst på engelsk og andre værter præsenterer på fransk, spansk og russisk. Det hele produceres i et studie i Bella Centeret.

DR starter med DAB-forsøg i efteråret på 227,36 MHz til landsdækkende DAB-udsendelser, og regoinale udsendelser sendes i Jylland på 237,488 MHz samt til øerne på 220,352 MHz.

DR P2 Musik åbner på 102,3 MHz den 1. september, med en effekt på 60 KW fra Gladsaxe-masten ved København. Der sendes klassisk musik hver dag fra kl. 13.30. Hurtigt efter starten, lytter hver 3. københavner med på den klassiske musik.

Kronprins Frederik er gæst hos Alex Nyborg Madsen i "Maskinen" på DR P3 den 19. december, hvor han spiller musik fra sin omfattende cd-samling.

Statsradiofoniens historie af Christian Munk Scheuer, 1925 - 1950. (pdf fil).

Radio Mercur sender fra april i "stereo", en time om aftenen, med B&O som sponsor. B&O var også med som samarbejdspartner under fremstillingen af Radio Mercurs nye udstyr, til det nye stereostudie på Adolphsvej i Gentofte. Som lytter krævede det, at man har to radiomodtagere, da hver kanal har en særskilt frekvens. Man brugte hovedfrekvensen 88 MHz til venstre kanal og 89,6 MHz til højre kanal. Den frekvens blev også brugt af den svenske udgave af Radio Mercur, men var ledig om aftenen. Man drejede så antennerne fra retning Skåne, til retning København. Danmarks Radio testede i samme periode, med samme idé - men her var det blot et fjernsyn stillet ind på Gladsaxe-senderen VHF kanal 3, som skulle udgøre den ene lydkanal for at aflytte i stereo.

De to piratstationer (DCR og Radio Mercur), bliver lagt sammen fra den 29. januar, under navnet Radio Mercur.

Københavns Radio, regionalradioen for Storkøbenhavn åbner den 19. februar. Der sendes hver mandag aften kl. 19.30 til kl. 20.00, fra et studie i Radiohuset under navnet - "Det københavnske regionalprogram". Den dækker 1/3 af Danmarks lyttere.

Udsendelserne fra Radio Mercur stoppes ved lov "Lex-Mercur", den 31. juli. En lov som bl.a. gjorde det ulovligt at danske statsborgere deltog i radioarbejdet på Radio Mercur, og der var ikke tilladt danske firmaer at annoncere på radioen. På Radio Mercurs sender er der sus, men den 13. august, starter Radio Mercur med udsendelser igen, men den 16. august kl. 4 om morgenen, sejler politiet ud til sendeskibet "Lucky Star", som bliver opbragt og slæbt ind til Tuborg Havn.

Læs mere om Radio Mercur.

Efter at Radio-Orkestret i 1931 er blevet udvidet til et fuldblods symfoniorkester med 60 musikere, lykkes det at tilknytte den berømte russiske dirigent Nicolai Malko som fast gæstedirigent.

Egisto Tango dirigerer i Odd-Fellow Palæet den første koncert, hvor Radiokoret optræder sammen med Radio-Orkestret. På programmet står 'Verdis Requiem'. Det er dog først ved en Torsdagskoncert det følgende år, at koret officielt kaldes 'Statsradiofoniens Kor'.

Der er nu over 40 steder i landet hvor der er faste transmissionskabler monteret, så Statsradiofonien kan sende til studiet i København. Der er også kablet kontakt med Sverige og Tyskland. Når der skulle transmitteres fra en sendebil, bruges det nyeste i tilbringerudstyr (teknisk ord for den sender der er på reportagestedet), som giver en god transmisssionskvalitet fra sendebilen til nærmeste mast, der opfangede transmissionssignalet som blev sendt med radiobølger. Den blev så koblet på de nærmeste linier til København.

476.000 radiomodtagere er registreret med licens.

Erik Fiehn komponerer og Louis Preill skriver teksten til 'Stil Nu Ind På De Danske Stationer', som bliver sunget af Johannes Wahl. Den bliver brugt før og efter udsendelserne fra Statsradiofonien.

Der bliver ændret i radioloven, så det blev muligt at networke med andre stationer, så man reelt kan indgå en fællessending under samme navn, dog kan det lokale radio-tv nævn bestemme, at der skal sendes lokalt i et tidsrum pr. døgn. Sky Radio 95,0 er den første som benytter denne mulighed og networker nu i Roskilde og omegn med hovedprogrammet fra Farum-senderen. Men også The Voice følger med og på Fyn og i Jylland høres nu programmet fra København, kun afbrudt af lokale reklameblokke.

DR Radio ændrer middagssignalet, før "Radioavisen" der varer i to minutter med klokkespillet fra Københavns Rådhus. Man vil være med nutidige, og starter "Radioavisen" lige efter "for-klokkespillet", og de tolv timeslag udgår.

Der er auktion over FM5 som er landsdækkende og FM6 som dækker Sjælland og Østjylland, begge udsendes også på DAB. Sky Radio vinder FM5 og FM6 bliver selskabet Talpas - Radio 100 FM. Dermed brydes DRs landsdækkende radiomonopol.

DR er ikke tilfreds med at Sky Radio bruger P5 i deres logo og Sky Radio får fogedforbud mod at bruge det. DR ejer navnene P5 og P6 og vil bruge dem som navn på programmerne som udsendes fra mellem- og langbølgesenderne i Kalundborg.

DR Radio udsender for første gang det "Internationale Melodi Grand Prix" direkte på DR P4, kun afbrudt af "Radioavisen".

SBS Broadcasting køber Radio 2 af Clear Channel. Fra efteråret bemandet med værter, efter i mere end seks år, at have haft sloganet "Alletiders Hits - Uden Snak". SBS relancerer Radio 2, efter at have lukket POP FM på Fyn og i Jylland.

DRs natradio bliver til rene musikprogrammer uden værter, fra kl. 2.00 til kl. 5.00 på hverdage og til kl. 6.00 i weekenden.

DR P3 får ét slogan - "Det Du Hører - Er Du Selv", forfattet af den fynske eventmager - Bo Bomuld.

Stereolyd på lokalradioerne blev som den første startet af Radio Viborg i marts. Det var en væsentligt omkostning af skifte udstyr, så flere stationer lavede indsamlinger. Her kan nævnes ONR med "STEREOKASSEN" der samlede penge ind til udvidelsen.

Radiobingo blev lanceret på Lokalradio Herning af nu afdøde Sven Hillebrandt som havde en fortid hos Danmarks Radio. Lokalradioen i Herning var i en periode, en af de mest succesfulde radiostationer i landet // med Radio Viborg. Den første lytterundersøgelse man lavede i Herning, i foråret 1984, viste at 68 % i området, dagligt lyttede til Lokalradio Herning. Omsætningen fra "Radiobingo" var den eneste indtægtskilde, en radio kunne have, udover medlemskontingenter og sponsorater, så flere radiostationer kom med på "bingobølgen", og helt frem til starten af 1990'erne var "radiobingo" stadig at høre rundt omkring i landet på lokalradioerne.

KODA/Gramex skal i forsøgsperioden have 25.- kr. pr. udsendelsestime fra hver lokalradio. KODA er en forkortelse for Komponistrettigheder i Danmark. De repræsenterer danske og internationale ophavsrettigheder for komponister, sangskrivere og musikforlag. Gramex indhenter betaling for musikken og fordeler betalingen til de pladeselskaber, der har rettighederne til det enkelte musikstykke.

I mange år skulle den programansvarlige udfylde kodalister når der var stikprøve-rapportering. Der skulle angives data om den spillede plade, programtitel, vært og præcis tid for afspilning uden speak.

For "De samvirkende lokalradioer i Aarhus" som består af 6 stationer, betyder det en årlig udgift på 300.000 kr. Et alt for højt beløb mener man, og demonstrerer i et døgn ved ikke at spille musik. Der bliver indsamlet knap 150.000 kr. fra lytterne ved den happening der havde titlen "Den Musikløse Dag".

Christian X’s første nytårstale i radioen til det danske folk, er eksempel på en fin balancekunst i en svær tid.

Flere medarbejdere flytter ind i det nybyggede 'Radiohus' på Rosenørns Allé på Frederiksberg i januar, efterhånden som lokalerne bliver klar i det store byggeri.

De første forsøg med FM-radiofoni sker fra en sender på loftet i Radiohuset i København, antennen placeres på en 30 meter høj mast på Radiohusets 'lav fløj', det er bygningen med facaden mod Forum. Der sendes på 41,2 MHz med 800 Watt, fra kl. 15.00 til udsendelserne stopper. Senderen kan aflyttes 30 km. i radius fra Radiohuset. Det blev starten på regelmæssig FM-radiofoni i Danmark, og Statsradiofonien er dermed de første i Europa med FM-radiofoni.

Da mange lyttere klager over dårligt signal fra mellem- og langbølgesenderne, vedtager Radiorådet at få udarbejdet feltstyrkemålinger, så man kan få udarbejdet et kort over områderne med modtager problemerne.

I en af krigens mange OBS-lignende udsendelser giver luftværnschef Arthur Dahl i maj lytterne råd og vejledning om luftalarm og mørklægning.

Lakplader udfases i Radiohuset og de første spolebåndoptagere fra den tyske producent AEG, en 'Magnetophon' blev taget i brug i januar. Med den nye teknik kunne der sendes radioprogrammer, som var optaget på forhånd.

Program for torsdagskoncert 22. februar 1940.

Det er før man flytter ind i Radiohuset, så det er Stærekassen, som nævnes som Statsradiofonibygningen.

DR P1, P2 og P3 er i stereo fra alle FM-sendere fra 1. november. Der udsendes hver lørdag formiddag en stereotest på fem minutter, så nyerhvervet Hi-Fi udstyr, kan anbringes korrekt i stuen, og spille i "fase".

Studie 34 i Radiohuset indvies med ny teknik. Via en lille pult i studiet, kan studieværten nu selv starte den grammofonplade, der er "cuet" klar i afviklingsrummet af teknikeren.

En ny radiolov vedtaget i juni åbner for - efter idé fra udlandet, at starte forsøg med lokalradio og tv. Der skulle kun kunne sendes igennem kabel-tv anlæg, så det var kun i større danske byer, at man kørte forsøg.

De syv regionalradioer og TV-Provinsafdelingen, samles under afdelingen i Aarhus.

Danmarks Radio starter det meget populære radioprogram, "Bilmusikradio" med Lars E. Christiansen, og Christian Flagstad bag mikrofonen, hver fredag eftermiddag, sammen med repræsentanter fra Politi, Falck og et forsikringsselskab. Programmet blev senere omdøbt i to omgange til "Køreklar" og igen til "Trafikradio".

Det populære sommerprogram på P3 - "Sommerferiebussen" er på Bornholm. Fra Sandvig sendes der fra havnen i juni.

En af de medvirkende er Søren Kragh-Jacobsen (med krøller), som ses herunder siddende med ryggen til, i den blå stol med en guitar i hånden. Værten Elith Nørreholm sidder ved bordet foran ham.

Under oktober-stormen, som nærmer sig orkanstyrke, springer en af stålwirerne på den 147 meter høje radiomast i Kalundborg. Masten er bygget så den i praksis kan stå af sig selv, men alle master med den højde har hjælpewirerne.

Det antages at over 600.000 danske DAB-modtagere er lige til at skrotte, når DR fra december 2014 planlægger at lukke for det gamle DAB-signal, og overgå til DAB+, som flere andre lande har brugt siden 2006. Planerne udskydes dog senere.

Fra 1. juli skal der ikke mere betales radiolicens, som ellers har været tvungen opkrævet i 88 år. Der betales fremover medielicens, som nu også dækker streamning på tablets, PC og smartphones.

Regionalradioen - 'Bornholms Radio' i Rønne, flytter til nyopførte bygninger på Åkirkebyvej.

Københavns Radio flytter til egne studier i Landskronagade i København, efter at have sendt fra Radioguset - Studie 21 i 16 år.

Statsradiofoniens pausesignal har premiere den 28. august. Den er komponeret efter det ældste stykke dansk musik (fra omkring år 1300), man kender  fra noden til folkevisen 'Drømde Mik En Drøm Inat Um Silki Ok Ærlik Pæl'.

Tårnursfabrikant Fritjof Bertram-Larsen, der byggede xylofon-apparatet der afspillede pausesignalet direkte i æteren.

'Radio-orkesteret' bliver omformeret til 'Radiosymfoniorkesteret', med 11 medlemmer, og spiller for første under det nye navn den 28. oktober, fra et studie på 3. sal på Hoftelegrafstationen i Købmagergade.

Indtil nu har Statsradiofoniens dramatiske udsendelser mest været sketcher og radioversioner af teaterstykker. Den 30. marts sendes det første hørespil af Viggo F. Møller-  'Det Tredie Glas' skrevet specielt til radio. Ligesom hundredvis af de tidligere hørespil, blev det sendt direkte.

Speakeren ved Statsradiofonien, indleder programmerne med ordene - "Kalundborg og København Radio". Borgmesteren i Kalundborg Frederik Andersen, vil gerne have "Kalundborg" lagt ind i sætningen, fordi byen har sendemast placeringen.

Statsradiofonien flytter i april fra de trange kamre i Købmagergade til mere rummelige kontorlokaler i “Axelborg” på Vesterbrogade, lige over for Tivoli.

Der oprettes talestudier i posthuse, i de større danske provinsbyer - Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Aabenraa, senere kommer Randers, Skive, Nykøbing F., og Rønne til.

Jesper Peder Jespersen (1883-1963), bedre kendt som Kaptajn Jespersen, starter den 31. december som den nådesløse vært i 'Morgengymnastik for Mænd'. I de næste 24 år er han fast morgengæst i de danske hjem, og mange fulgte hans fynske accent med - "Arme bøj og arme stræk". Kaptajnen var en radiostjerne, der forstod at opbygge sig et image som motionsfanatiker både i og uden for radiostudierne.

Ved Skamlebæk på Vestsjælland, opføres en kortbølgesender til Statsradiofonien.

Der udsendes regelmæssige gudstjenester på Statsradiofonien fra den 16. marts. Det er morgenandagten fra Københavns Domkirke

I de første seks år blev alle Statsradiofoniens udsendelser sendt direkte, og hovedparten af dem var musiktransmissioner, eller oplæsning af nyheder, foredrag og litteratur. Den første rigtige radioreportage, hvor man udnyttede mediets tekniske muligheder, blev sendt fra Tuborgs Bryggeri i Hellerup 1931. Den var tilrettelagt af den unge Aksel Dahlerup fra Radioavisen, og de fleste lyttere syntes, at det var mere spændende at høre hans reportage om manden på gulvet end de akademiske og selvsmagende foredrag. Teknikerne har otte mikrofoner og over 100 meter kabel at holde styr på. Samme år bliver den første reportagevogn, indkøbt til Statsradiofonien. Vognen var indrettet med den nye opfindelse - lakplade skæremaskiner, så reportagerne kunne optages, gemmes og udsendes senere. Lakplade skæreteknikken bliver brugt til langt i 1940'erne.

Skala på dansk produceret radio fra starten af 1960'erne.

Radioens Drengekor synger for første gang i radioen den 17. oktober i 'Drengetimen' under ledelse af den 21-årige musikstuderende Henning Elbirk, der dirigerede de 12 kordrenge.

Dansk Radiohjælpefond oprettes. Det var en landsdækkende organisation som hjalp mindre bemidlede, gamle og syge med at kunne høre radio. Pengene kom fra overfrankering af RADIO AFGIFT. Man fik leveret et radioapparatet mærket med en blikplade, med ejerforhold. RADIO AFGIFT betalingen påhvilede dog stadig låneren.

Musikken i Statsradiofonien blev fra det første år leveret af en trio, men i takt med øgede indtægter, øges musikerne til 7 personer, senere 11 personer.  I januar skaffer den musikalske driftschef , Emil Holm, penge til at udvide Radio-Orkestret til 24 mand. Orkestret afholder sin første symfonikoncert i Odd Fellow Palæet i København.

Fra maj indføres nye klokkeslæt. I forbindelse med den nye køreplan går DSB over til at anvende de nye klokkeslet; hvor der blev sagt 13-24, mod tidligere 1-12. Den nye praksis spreder sig efterhånden til andre danske institutioner og virksomheder, deriblandt Statsradiofonien.

Statsradiofonien bliver landsdækkende fra en ny oprejst sender i Kalundborg og den kan også aflyttes i den nordlige del af Europa. Kalundborg Radiofonistation, åbner den 29. august, fra halvøen Gisseløre ved Kalundborg. Speakeren åbner med - "Hallo, Hallo, Her er Kalundborg Radio, Bølgelængde 1.153 meter". Radiosignalet føres i kabel fra radioen i København til Roskilde, og derefter i luftledning til senderen, som står i den nybyggede Centralstation på Gisseløre og leverer sendesignalet til to master på hver 105 meter.

Som et af de første lande i verden starter Danmark forsøg med skoleradio fra den 12. september. 12 skoler får gratis radioapparater stillet op, mod at levere efterkritik af udsendelserne. Der bliver sendt direkte, og på skolerne samles man ved radiomodtagerne. Der blev sendt hørespil og montager, som var suppleret med omdelt skolemateriale på skrift.

I december fremsætter regeringen, et forslag om, et stort byggeri af et nyt radiohus, hvor der også skal tilbygges en teatersal, som Det Kongelige Teater skal leje sig ind i.

Ved udgangen af året, er der 127.000 radio-licensbetalere.

Danmarks Radio og Vejdirektoratet indgår et samarbejde. Der opstilles på alle motorvejsstrækninger blå infoskilte der angiver frekvenserne for Danmarks Radio P2 og P3 i det pågældende område man kører i. Det er de to programmer der udsender trafikmeldinger. Skiltene står helt frem til 2000, hvor de bliver overflødige, fordi RDS er i alle bilradioer og sørger for frekvensskift. Det var kun Danmarks Radio der måtte have deres frekvenser angivet på skilte, og det demonstrer Radio ABC i Randers imod i slutningen af 1990'erne, ved at opsatte egne skilte på hovedfærdelsårene i Kronjylland.

Rundt om i de danske hjem, bliver der fremstillet krystal og to lampers-modtagere, der kan modtage programmerne fra Berlin i Tyskland, og om natten programmer fra Amerika på de lave bånd længder. Det var ikke lovligt at lytte til radioprogrammerne, pga. telegrafi-sikkerheden. Tidligere chefredaktør for Politiken, Cavling, fik således en bøde på 400 kr, og en konfiskation af det radioapparat, han havde købt, for at kunne følge med i nyhederne fra udlandet, da 1. Verdenskrig udbrød.

To radioklubber oprettes næsten samtidig i efteråret, med en bindestreg til forskel i navnet. De finder sammen kort tid efter under navnet Dansk Radio-Klub og udsender Danmarks første radioblad "Den Traadløse".

Foreningen Dansk Radio-klub lejer sig ind på Lyngby Radios sendemast og udsender forsøgsudsendelser med tale-programmer til registrerede forsøgsmodtagere. Sideløbende sendes også fra en sender monteret på Amerikabåden "Hellig Olav", som lå i Frihavnen i København. Rundt omkring på Sjælland bliver der opsat radioer, som publikum kommer og lytter til.

29. oktober er en vigtig dato fra radiofoni i Danmark. I den store sal på Teknologisk Institut i København, er samlet personer der interesserer sig for radio. Det er ingeniører, personer fra tekniske højskoler, presse etc., for at høre hvad radiofoni er for noget. Det er premierløjtnant H. Garde, der er initiaitivtager til sammenkomsten, hvor der til lejligheden er opsat højtalere i salen, og de skulle afspille et modtaget signal fra Dansk Radio Aktieselskab i Københavns Frihavn, hvor der var opsat en sende-antenne der sendte på 403 meter. Der var opbygget et lille studie, hvor der var en skare af sangere, musikere og skuespillere, der skulle synge, spille og oplæse prologer ind i den primitive mikrofon. Otto Schrei var speaker, og skulle styre programmet.

Men alle de fremmødte i salen, fik aldrig noget at høre, for fem minutter før udsendelsen skulle starte, brød modtagerapparatet sammen. Men radioamatører - med hjemmelavede modtagere, kunne lytte med.

Post- og Telegrafvæsenet, og Statsradiofonien bliver enige om at forbedre kvaliteten af radiotransmissionen. Fra København til relæ-senderne, skal det ske ved at gå væk fra telefonledningstransmission, og fremover bruge nye "radiofoniledninger" som går parallelt med telefonledningerne på luftmasterne mellem landsdelene. Når der skulle sendes radio "fra marken", havde man nu en kortbølgesender med i en bil og en 8 meter høj antenne, som blev sat op. Så kunne der sendes direkte i op til 15 km, fra den nærmeste modtageantenne i den by, hvor "radiofoniledningen passerede".

Både musikere og foredragsholdere er utilfredse med akustikken i Statsradiofoniens studier på 'Axelborg' på Vesterbro. I foredragsstudiet kan man tydeligt høre udskylninger fra herretoilettet, og det tæppebelagte musikstudie giver heller ikke den optimale lyd.

Radioens sendetid forøgedes med 3.700 timer. Der bliver nu sendt i halvdelen af døgnet og der bliver beskæftiget 35 medarbejdere.

Den 15. juli ophører Statsradiofoniens FM-forsøg på 41,2 MHz, fra masten placeret på Radiohuset. Der vil være en pause til oktober, hvor Program 2 åbner. Her vil der vil blive åbnet to frekvenser på FM-båndet mellem 88 til 108 MHz. Det FM-bånd er vedtaget på europærisk plan i 1947, som det FM-bånd der må bruges til radiofoni.

En ny mellembølgesender i Skive, prøveudsender Statsradiofoniens Program 2 på 1430 kHz.

Statsradiofoniens - Program 2 åbner den 1. oktober og sender i aftentimerne og søndag formiddag. Ikke alle var tilfredse, med kun 'en' radiokanal, så Statsradiofonien udvider, for at kunne sende mere 'bredt'.

De to FM-programmer regelmæssigt fra to nye FM-sendere, placeret på taget af Nørre Hospital ved Sortedamssøerne i København. Program 1 sendes på 90,7 MHz, og Program 2 på 96,5 MHz. De kan modtages sideløbende på langbølge (Program 1) og mellembølge (Program 2). Det blev samtidig en forberedelse til et landsdækkende skift på landsplan, fra AM til FM.

Facts om:

Kalundborg Radiofonistation (60 kW), 245 kHz

Københavns Radiofonistation i Herstedvester (2 kW), 1484 kHz

København på FM (5 kW), 90,7 MHz fra en sender placeret på taget af Nørre Hospital ved Sortedamssøerne i København.

Kalundborg Radiofonistation (60 kW), 1081kHz)

Skive Radiofonistation (70kw), 1430 kHz

Københavns Radiofonistation i Herstedvester (10kw), 1430kHz - med retningsantenne mod Københavns centrum.

København på FM (5kw), 96,5 MHz, fra en sender placeret på taget af Nørre Hospital ved Sortedamssøerne i København, frekvensmoduleret.

Esbjerg (2 kW), 1594 kHz

Aalborg (280 Watt), 1484 kHz

Tønder (250 Watt), 1484 kHz

I sommeren åbner en ny og kraftigere langbølgesender på 150 kW fra Kalundborg Radiofonistation. Den udsender Program 1 fra Statsradiofonien, suppleret med meddelser til søfarten, og vejrudsigten fra Danmarks Meteorologiske Institut. Der annonceres fra senderen med - "Danmarks Radio København-Kalundborg og Danmarks Kortbølgesender".

Der udarbejdes en FM-plan, som vil betyde at det meste af Danmark bliver dækket med FM-radiofoni fra 1955 på Bornholm, til den sidst opsatte i 1960, hvor FM-senderen fra Sdr. Højrup masten på Fyn, kommer i drift.

'Gregory Mysteriet' giver de neglebidende danske lyttere mange gode gys foran højttaleren.

Berlingske Aftenavis, 16. august 1962. (tryk for stor)

Musikradioens programoversigt, august 1963.

Fra den 1. januar kræver pladeselskaberne nu ikke mere annoncering af 'plademærke', efter en spillet grammofonplade.

I slutningen af januar starter 'Ugens Top 20' på Musikradioen, Program 3. Det er den 16-årige gymnasieelev Jørgen Mylius, som efter et besøg i et radioprogram, ytrer ønske om en hitliste som 'de har i udlandet'. Han bliver straks antaget på Danmarks Radio og skal både være vært og sammensætte hitlisten. Han har 30 min. hver uge, men det bliver hurtigt ændret til en hel time så der kan spilles flere numre fra hitlisten. Ikke alle numre kan spilles fordi der er et udvalgt under navnet 'Pladekoncilitetet' med bl.a. Jørn Hjorting der 100% bestemmer hvilke plader der må være i Diskoteket, og det er kun plader derfra der må spilles. Mange plader blev simpelthen sendt retur til pladeselskaberne fordi udvalget fandt dem 'underlødige' = det der nye larmende pop musik. Musikradioen var fra starten ikke det samme som det folk havde hørt på Radio Mercur, for Danmarks Radio spillede meget klassisk og jazzmusik og ganske få af de unge ville høre - det nye.

Der opkræves nu licens for autoradio. Næsten 45.000 stk. sidder der i den danske vognpark.

Der er lytterklager til Danmarks Radios telefonsluse, fordi, at en dame, nu oplæser nyhederne i 'Radioavisen'. Det er journalist Alice Westergaard, der høres bag mikrofonen. Den første kvindelige oplæser i nyhedsafdelingen.

1. januar stopper DR radiotransmission via satellit. Via Canal Digitals transpondere har man siden slutningen af 1990'erne, kunnet lytte til alle DRs kanaler. Canal Digital vælger i marts at sætte den mest populære radio DR P3 på igen.

DR Sydeuropa stopper med både tv og radiosignaler til udenlandsdanskere, som befinder sig på solkysten i Spanien.

En ny og kraftigere sender fra Kalundborg Radiofonistation starter med 60 kW på udgangstrinnet. Det sker efter at der er blevet udbygget på radiofonistationen. I samme forbindelse er der bygget tjenesteboliger til de ansatte, ved siden af funktionærboligerne i Kalundborg.

Med start i februar, er der oplæsning af litteratur i Statsradiofonien, og er særlig populært blandt børn, ældre og svagtseende, men når det gælder H. C. Andersens eventyr, er alle mellem 4 og 100 med.

Der laves en fælles europæisk frekvensplan, og her beslutter man også at gå væk fra bølgelængder udtrykket i meter, og indfører frekvensen udtrykt i kHz.

Den 20. maj transmitterer Statsradiofonien den verdensberømte operasanger Benjamino Giglis koncert fra Forum i København.

I august retter Radiorådet henvendelse til minister Friis-Skotte, om at der snarest må tages beslutning om at bygge et radiohus, der kan rumme Statsradiofonien alene, og hvor der kan produceres programmer i ordentlig kvalitet - også fremadrettet.

1. september er der for første gang 'Morgengymnastik for kvinder'. Fem år efter premieren på kaptajn Jespersens herregymnastik får de danske kvinder deres egen og noget blidere motionsudsendelse.

Torsdagskoncerterne på Statsradiofonien starter den 28. september fra 'Stærekassen' med Radio-Orkestret under ledelse af Nicolai Malko, som svingede taktstokken ved det der blev den første af de legendariske torsdagskoncerter, der lige siden har været Radiosymfoniorkestrets flagskib.

På et europæisk møde afholdt i Rom, Italien, vedtages det, at grammofonproducenterne fremover, skal have udbetalt penge fra en afgift, som radiostationerne skal betale for at afspille plader. Indtil nu har det været gratis at spille musik, og grammofonindustrien har nærmest været meget velvillige til at få frempromoveret ny-indspillet musik.

Den 3. december taler Kong Christian 10., for første gang i Statsradiofonien - til alle danske lyttere.

Sendeantennen til FM-radiofoni på Radiohuset over 'lav Fløj'. (tryk for stor)

Pressens Radioavis sender igen morgennyheder nu kl. 06.15 og kl. 08.00. Der havde været et par år uden morgenradioavisen, som ellers under besættelsen var blevet sendt kl. 08.30 - censureret. Der sendes også radioavis til middag og om aftenen.

Statsradiofonien tester en FM-sender fra en position i Bellahøj, København. Den sender med 1 kW. på 93,1 MHz. Den sender frem til maj 1951.

Efter Christian X’s død udråber statsminister Knud Kristensen tronfølgeren som Frederik IX den 20. april. Midt i menneskemængden står Aksel Dahlerup med sin mikrofon.

Under typografstrejken, blev oplæsning af bekendtgørelser fra Statstidende i radioen ligeså retsgyldig, som hvis du kunne blive trykt. Men der blev lavet en særlov for at dette kunne træde i kraft.

I Aarhus opretter Statsradiofonien i august, en jysk radioafdeling. Et talestudie i et lokale på Aarhus Teater med Christian Kryger som programleder.

Der påbegyndes opbygning af radiokædetårne fordelt på høje placeringer rundt i landet, for at distribuere radio og tv-signaler fra Radiohuset i København, til hele landet. Signalerne overføres via mikrobølgeparaboler.

"Dansktoppen" som blev relanceret i 1991, lukkes igen, pga. manglende lytteropbakning.

DR P3´s nye formiddagsprogram starter den 13. februar under navnet 'Flux', men da navnet var optaget, bliver det efter to uger omdøbt til 'Strax'.

DR sender en bærebølge på 100 MHz fra Hove-senderen. Den bruges til tekniske test fra Radiohuset.

Lokalradioerne i Danmark er blevet så populære, at DR ændrer profil på DR P2 og DR P3. Hvor DR P3 hidtil var en stor rodebutik med programmer som "De ringer vi spiller og "Heavy metal, skal lytterne fordeles ud hvor det er passende.

"De ringer vi spiller" med Jørn Hjorting og "DanmarksKanalen" med regionalradioerne som programleverandør skifter fra DR P3, og sender nu i dagtimerne på DR P2. Nye programmer på DR P3 er "Strax", "Maskinen", "Station 3" og "Mixet".

På DR P1 vender et speakerkorps tilbage under navnet 'P1 Præsentation', og annoncerer næste program efter Radioavisen eller ved timeskift. Samme hold udgav bladet 'EMIL', og producerede spots for kommende programmer.

Som den første danske lokalradio begynder The Voice at sende på satellit under navnet The Voice Of Scandinavia. Der samsendes med The Voice i København, og formålet er at kunne sende til teleselskabernes hybridnet over hele landet på lige fod med udenlandske satellitkanaler.

Danmarks Radio tester på 91,4 - 100,0 og 102,3 MHz i en kort periode for at lave en undersøgelse af FM-dækningen fra Hove-senderen, forud for en flytning af Danmarks Radios FM-kanaler fra Gladsaxe til Hove. Selve flytningen medførte imidlertid så mange klager over dækningen, at man måtte flytte tilbage til Gladsaxe igen.

Radio Horsens er med i et forsøg med nyheder som nedtages på satellit fra Norge, og sendes færdigredigeret ud. Det er en dansk journalist der sidder på Radio Nettwerk, og speaker de nyheder som kommer ind.

Pejlevognen kommer på pension efter 21 år i tjeneste.

Kim Schumacher dør i en alder af 40 år. Han startede på Danmarks Radio Program 3 i 1982. Senere kom han over på DR TV og lavede før hans død bl.a. programmet "Labyrint". Kim Schumacher tilbragte meget af sin tid i New York og bragte pop, dance, hiphop, R'n'B, og techno musikken ind i de danske stuer. Han var også en af de første værter som talte ind over musikken - til stor irritation for mange (som optog musik på kassettebånd).

De tre FM-kanaler fra Danmarks Radio, begynder at udsende RDS signal. I de første år kunne man også på DR P1 og DR P3 programmerne, aflæse hvilken sender den blev modtaget fra - eks. "DR P3 FYN".

Trafikmeldinger fra Danmarks Radio starter og autoradioer med RDS kan afbryde musikken, via en kode der udsendes på FM-signalet (TA).

DR P3 har premiere på aftenprogrammet 'Erotica', med værten Alex Nyborg Madsen den 16. september. Han skal lægge øre og stemme til lytternes erotiske fantasier. Det er  21 år efter billedpornoens frigivelse, at Danmarks Radio har sit første erotiske magasin.

Danmarks Kortbølgeradio skifter den 12. februar navn til Radio Danmark. Senderen i Herstedvester lukker og nu udsendes programmerne fra lejet sendetid hos NRK i Norge, som også udsender Radio Norway fra samme master.

En af de mest talentfulde medarbejdere i Statsradiofoniens nye featuregruppe var Viggo Clausen, som den næste menneskealder kom til at danne skole inden for radiomontagen. Den 20. januar 1952 sendtes Viggo Clausens radiomontage 'Jeg tilspørger dig', som vækker stor forargelse i kristelige og borgerlige kredse. På overfladen var det en uskyldig udsendelse om unge danskeres motiver for at gifte sig. Men udsendelsen med de tilfældigt udvalgte nybagte brudepar fra Københavns Rådhus blev en af eftertidens mest omtalte og forkætrede radioudsendelser. De unge københavneres praktiske og jordnære forhold til at blive gift lå nemlig milevidt fra tidens officielle syn på kærlighed og ægteskab. Efter en sand forargelse i kristne og konservative kredse beslutter et enigt programråd at slette det samfundsskadelige udsendelsesbånd.

På den 30 meter høje mast ved Radiohuset påmonteres i marts to nye antenner, hvorfra ser sendes tv-prøveudsendelser, og fra 2. oktober sendes der tre dage om ugen, i en time hver aften.

Statsradiofoniens åbner "Stemmearkivet", som er et arkiv der rummer radiooptagelser på metalmatriser fra 1931, og lakplader fra 1934.

1/4" spolebånd indgår nu, da Statsradiofonien fremadrettet optager på bånd (magnettofon). De første forsøg med bånd blev gjort før 2. verdenskrig. Optagelserne i arkivet bliver skrevet ind i bøger, og er opdelt i tre kategorier - A, B, og C. A optagelser er bevaringsværdige for eftertiden (stemmer, kendte folk, kongetaler, ministertaler, hørespil m.m.) B (reportager fra åbninger af broer, vigtige begivenheder); måtte ikke slettes, og C optagelser (nyheder og musikprogrammer) der var mindre vigtige og blev slettet efterhånden som man løb tør for råbånd. Prisen for råbånd var meget høj og det var blevet besluttet at genbruge - og dermed mistede man for eftertiden historiske øjeblikke.

Arkivet lå i kælderen under Radiohuset, og kom i de næste årtier til at fylde otte store kælderrum. Det lå ved siden af "Diskoteket" som er navnet på radioens pladearkiv.

Kaptajn Jespersen, der siden august 1927 har lavet gymnastik til danskerne i radioen, går på pension. Programmet var i starten sponsoreret, og hed "Belingske Tidendes Morgengymnastik".

Ved Stockholm-konferencen i Sverige får Danmark tildelt tre FM-frekvenser.

Den første transistorradio udvikles i Japan af firmaet Sony, men der går endnu nogle år, før den bliver hvermandseje for mobile danske radiolyttere.

Radio Horsens laver dansk rekord ved at sende samme underholdningsprogram 48 timer i træk hen over årsskiftet. Radioværten Jan Boogaloo er pladevender.

En gammel radiotradition fra 1930’erne med virksomhedsbesøg bliver igen populær fra den 5. januar med P3’s 'En arbejdsplads i Danmark'. De ansatte fortæller om deres arbejde og vælger musikken.

Loven om den permanente ordning for lokalradio i Danmark, træder i kraft den 1. april. Det er Lov nr. 589 af 19. december 1985. Det bliver nu muligt for en lokalradio, at opsætte antennemaster i omegnskommunerne, hvis radionævnene går sammen.

I forbindelse med den nye lov fratages enkeltpersoner, dagblade og selskaber retten til at drive lokalradio. Flere igangværende radioer tvinges til at stoppe.

Programoversigt, 4. september 1925.

Programoversigt, 5. januar 1931.

Radio Danmark, sendeplan, 1990.

The Voice som sender på 102,8 MHz i København, udsender fra foråret hver lørdag fra kl. 17.00 til 18.00 programmet 'Datavoice'. Der udsendes bip-bip lyde som er små programmer, som kan optages på en kassettebåndoptager. Derefter kan de afspilles på en Commodore 64 eller ZX Spectrum og der kommer sjove tegn og billeder frem på skærmen.

Det er FN's Ungdomsår og i den anledning bruger Danmarks Radio sendetimer, hver uge på at sende tv og radio fra færgen 'Sjælland', som ligger ved kajplads 114 i Københavns Havn, deraf navnet på tv-programmet. Danmarks Radio har lejet den gamle udtjente færge af DSB for 1 kr., indtil 1986. Når tv-programmet er slut, fortsætter radioens 'P4 i P1' med programmet "Dødssejleren", der tager emner op fra aftenens tv-program.

Danmarks Radio sender hele dagen den 1. juni fra indvielsen af Farøbroerne, og trafikminister Arne Melchior klipper snoren.

I start 1980'erne kunne man på Program 3 - gennem en dag høre pop, jazz, klassisk og harmonikamusik, pausegymnastik og en 30 minutters lang Middagsradioavis. Danmarks Radio ved, at de snart får kamp om lytterne og lancerer den 31. januar, fire måneder før lokalradioerne må starte, et program i programmet - 'Radio Rita - din station efter skoletid'. Det er en pendant til de nye kommende lokalradioer, og der 'sendes' fra en lejlighed i den fiktive by - Nordby. Radio Rita kører i de næste fire år med de to fremtrædende værter Monica Krog-Meyer og Hans Otto Bisgaard. Der sendes mandag til fredag om eftermiddagen fra kl. 15.05 til 16.00 og Radio Rita betegnes i dag stadig af mange som et kult-program.

Den 1. juni 1984 er 67 lokalradioer i luften. Det var ikke alle de foreninger der havde fået tilladelse i 1983, som var kommet i æteren, enten pga. manglende økonomi, personale, opbakning, eller bristede visioner.

I årene op til at det bliver tilladt at sende radioreklamer, er der flere stationer der bryder reglerne med "skjult" reklame. De bliver tildelt karantæne i en angivet periode af det lokale radio/tv-nævn.

ONR - Odense Nærradio er den første enkeltradio, der sender døgnet rundt fra den 20. august, bl.a. direkte fra Discotheque Boccaccio i Odense. Der var 100 meter mellem radioen og diskoteket, og for at spare en APL-linje, blev der trukket et langt lyd-kabel mellem mixeren på diskoteket og mixeren på ONR.

Danmarks Radio P2, bruges til stereo-transmissioner af tv-programmer på DR TV, som endnu ikke har stereo på senderen. F.eks. musik optaget på Roskilde Festivalen.

En ny DR-tradition har premiere den 9. september med den første radio- og tv-transmission af den sidste promenadekoncert efter britisk forbillede fra Københavns Rådhus med bl.a. Børge Wagner, Radiounderholdningsorkestret og masser af syngende danskere.

Ved den internationale World Radio Assembly Conference i Geneve i 1984 (GE84), fik Danmark rådighed over FM-båndets 100 til 108 MHz. GE84-aftalen træder i kraft i 1987.

Danmarks Radio bruger 102,3 MHz fra Hove-senderen til at udsende en 24 timers udgave af P2-musik, som også blev udsendt på DAB.

Hylder med vinylplader i Diskoteket under Radiohuset.

(Foto. Danmarks Radio)

Københavns Radio starter med at samsende med svenske SR Radio Malmöhus hver onsdag formiddag, under navnet "Øresund Direkte".

DR samler Radioavisen, TV-Avisen, DR Online (internet) under en fælles platform - DR Nyheder. DR Online er nu landets største nyhedsudbyder og bliver døgnbemandet.

DR P2 Musik bliver døgnradio, med klassisk natradio via satellit.

DR P3 programmet "Strax", kører kampagne for, at Frisko skal få Kong Fu-isen tilbage på markedet. Det lykkedes og Frisko meddeler at den kommer tilbage i 1999.

Radio Viborg er den første station der hæver sendestyrken til 500 Watt, fra Viborg frekvensen på 105,0 MHz. Det er udvalgte stationer fordelt rundt i landet der må hæve styrken.

Radio 100 FM, sender på 100,0 MHz fra Hove på Sjælland og i Østjylland på 99,0 MHz fra Lyshøj ved Randers og 106,5 MHz fra Jelshøj ved Aarhus, og relæer lyd fra senderen på satellit, så antenneforeninger i hele landet med en specialmodtager som Radio 100 sørger for, kan nedtage og distribuere radioen på deres net.

Der er bryllup i Danmark - Frederik og Mary skal vies i maj og derfor åbner DR på DAB - eventkanalen DR Royal der sender fra den 1 til 14. maj. Når der senere på året er EM i Portugal, er DR Sport klar med den 11. DAB kanal der starter med EM nyheder og fremadrettet vil sende ordinære sports programmer.

Efter 55 år i luften til hele verden, lukker kortbølgetjensten Radio Danmark. Den udsender "Radioavisen" fra kl. 12.00 og 18.00, med tilføjelse af "DR Radiosporten" i "loop", hver time kl. halv, i forskellige retninger og på forskellige kortbølgefrekvenser. Der har siden 1990, været sendt via en lånt mast hos den statsejede NRK (Norsk Rikskringkasting) i Norge.

DR fylder 80 år og markerer gennem året, at musik altid har 'spillet' en stor rolle i de daglige programmer.

Teknisk afdeling og kantine ved sendemasterne i Kalundborg. (tryk for stor)

Koncerthuset i DR Byen åbner i januar. Der bliver sendt direkte på DR P2, P3 og P4, og næsten 1 million lytter med.

Når gæsterne skal kaldes sammen efter pausen, er det lyden af det gamle pausesignal lavet til Statsradiofonien i 1931 som runger.

Nu lytter hver anden til radio via internettet, mest populær er DR Radios programudbud. Netradio aflytningen udgør dog kun få procent af den samlede lytning.

Når DRs medarbejdere skal bruge musik, søges der i "MUSA" (Musik-arkiv), en database indeholdende metadata for DR's musiksamling ("Diskoteket"). Databasen indeholder metadata for ca. 3,5 mio. skæringer, fordelt på omkring. 400.000 udgivelser ("fonogrammer"). MUSA efterfulgte søgeprogrammet "DISØ", som i perioden 1977-2002, fungerede som DR's database for fonogram-registreringer.

'RadioNyhederne' som produceres i København og Aalborg lukker i marts. Det er Nordjyske Medier, der er ejere af 'RadioNyhederne', som indtil nu, har leveret stof til næsten 30 af landets lokalradioer.

I 2001 startede 'RadioNyhederne', som et alternativ til DR's 'Radioavisen' og sendte timenyheder til hele landet - hele året rundt. RadioNyhederne lavede nyheder i to varianter, et Hit-format til målgruppen under 30 år, samt et Guld-format til en målgruppe der befinder sig mellem 30 og 50 år.

Kanal 94 åbner den 2. januar og skal dække Trekantområdet med regionalradio fra nye studier på Borgvold i Vejle. I 1983 blev der opført et DR-hus på Karl Bjarnhofs Vej i Bredballe, Vejle Øst. Det er en af de tre nybyggede distriktbygninger som Danmarks Radio opfører fra 1980 til 1983 (også i Aalborg og Odense). Kanal 94 er udsplittet af Østjyllands Radio i Aarhus og der er nu ni regionalradioer.  Den nye kanal dækker de 16 kommuner i Vejle Amt med en befolkning på næsten 340.000 mennesker. Sendetiden i starten var beskeden: Der blev kun sendt én time dagligt mellem kl. 18.00 og 19.00. Men de 12 fastansatte på stationen skulle også levere udsendelser til landsprogrammerne på DR - bl.a. 'Et sted i Danmark' og 'Perron 3'.

Fra 1978 var der et ugemagasin på Østjyllands Radio, som henvendte sig til borgere i den sydlige del af Østjylland under navnet Radio Vejle. Navnet Kanal 94 ændres til DR P4 Trekanten 1. januar 2007, og distriktbygningen i Vejle sælges. Man sender nu fra mindre faciliteter fra en bygning ved havnen i Vejle.

I juni er der æter krig i Silkeborg. Efter silkeborgenserne i efteråret 2013, mistede deres lokale station Radio 1, til fordel for nonstop kanalen Radio M - Silkeborg, åbner der samme dag den 2. juni to nye radioer.

Radio M - Silkeborg lukker og relanceres som Radio Silkeborg, med værter fra den netop lukkede Radio Mojn. Herning Folkeblad som driver stationen sammen med ABC Gruppen i Randers, erkender at det var en fejl at lukke den populære Radio 1.

Derfor åbnes i hast Radio Silkeborg på flere frekvenser i Silkeborg og i oplandet - fordi i kulissen lurer Din Radio Silkeborg på en enkelt frekvens, hvor flere tidligere værter fra Radio 1, nu er tilbage i æteren. Din Radio Silkeborg er en søsterstation til Din Radio, som også sender på Sjælland og Fyn, og som nu vil ind på radio og reklamemarkedet i Søhøjlandet. De fleste mener at der kun plads til en kommerciel radio i byen, så tiden må vise hvilken station der erobrer lytterne.

Radio 2 åbner som kabelradio og sender over Tele Danmarks hybridnet. Man vil tage kampen op imod DRs landsdækkende monopol og hyrer en håndfuld værter fra netop DR, blandt andet radioens nye leder Hans Otto Bisgaard. Af andre navne kan nævnes - Jørn Hjorting, Michael Juul Sørensen, Monica Krog-Meyer og George Julin. Radio 2 vil lave en strømlinet programprofil. Det var TV 2 Danmark og Tele Danmark der var ejere mens Tele Danmark stod for distributionen. TV 2 Danmark leverede nyhederne til Radio 2 fra et lille studie fra Kvægtorvet i Odense. Men lytterne var der ikke og allerede året efter blev stationen frasolgt.

B&O leverer specialbyggede DAB-testradioer til DR. 500 udvalgte lyttere i København og Nordvestjylland skal teste modtagelse og brugen af DAB-systemet. Da forsøget er slut, indsamles DAB-radioerne og hensættes på et lager i Hvidovre. Her er der senere indbrud og mange af DAB-radioerne bliver stjålet.

P4 i P1 nedlægges efter 24 år på P1. Det mest kendte af temaer var 'Tværs', som de første 20 år, var med Tine Bryld. Andre temaer i programmet er 'P4 Pop' og 'Det Elektriske Barometer'.

DR P4 har premiere den 29. september på det nye daglige middagsprogram 'Danmarksmester' med Nis Boesdal.

DR har 3.408 ansatte.

I april sløjfes navnet Musikradioen og bliver til Danmarks Radio Program 3.

Danmarks Radio tester stereo på FM. Det er med 1 kanals radiostereofoni.

Danmarks Radio sender en gammel rusten bus på de danske veje i skolernes sommerferie under programtitlen "Sommerferiebussen".

Det er Elith Nørreholm der bestyrer programmet med en håndfuld journalister, der drager rundt til feriesteder i landet og sender direkte hver anden dag. De andre dage er det et hilsenprogram med pladeønsker.

Danmarks Radios nye underholdningschef, Kaj Bruun, glæder sig over lytternes begejstring for hans nye hjertebarn 'Søndags-journalen'. Det er radioens første rendyrkede satireprogram, hvor bl.a. parodisten Carl Nielsen efterligner tidens kendte politikere, heriblandt Krag, Baunsgaard og Hækkerup.

Sommerferiebussen var rundt i landet med en ny bus, her i Middelfart. Elith Nørreholm står med mikrofonen.

(Foto: Matrix Film)

Danmarks Kortbølgeradio som sender fra Herstedvester Radiofonistation, og har sendt herfra siden 1948, vælter de fleste af de gamle træmaster med antenner, og opsætter nye af jern. Indtil alle de nye master er rejst, er der kun de træmaster der aktive, med antenner rettet mod Grønland og Afrika.

Hver søndag fra den 6. april kan morgenfriske drenge og piger nu følge det nye børnemagasin 'Søndagskvisten'.

Radio Syd, Danmarks Radios reginalradio til Sønderjylland, med studier i Aabenraa, starter som den første af regionalradioerne, med at sende i stereo over Program 2.

Time-radioaviser bliver indført, og nu med en indledningsjingle til "Radioavisen", som nu sender i fem minutter, hver hele time.

Undervisningsafdelingen i Danmarks Radio, som har 'Skoleradio' som arbejdsområde, underlægges Landscentralen for Undervisningsmidler, som nu også overtager det økonomiske i afdelingen.

På P3 kommer der nu nyheder på engelsk, tysk og grønlandsk.

Fra den 1. april, sender alle regionalradioerne fra Danmarks Radio i stereo, over Program 2. Der blev også tilført transmissionsvogne til regionerne. Hos Nordjylland Radio i Aalborg, fik man den første der hed OBR-1, Radio Syd i Aabenraa fik OBR-2, Østjylland Radio i Aarhus - OBR-3 og Radio Fyn i Odense - OBR-4. Regionalen fra Næstved og Københavns Radio deltes om OBR-5. Københavns Radio fik først deres egen i 1986.

På alle hverdagsmorgener fra den 8. juni, kan P3’s lyttere nu få fem minutters kritisk forbrugeroplysning i 'Vi bruger også...' kl. 07.55.

Året 1976 var et godt år for radiobranchen, for salg af nye apparater, tilbehør og bånd samt plader skrev Fagbladet 'Radiobranchen'. Der blev brugt 3609 mill. kr. inkl. moms, et tal der lå 13% højere end året før, og for første gang i mange år er de største salgsstigninger på radioområdet. Salget af autoradioer steg med 61% til 145.000 stykker, mens salget af stationære radioer, herunder kombinerede anlæg og tunere, steg med 13% til 215.000 stykker. Salget af kassettebåndoptagere steg med 9% til 185.000 stykker, mens salget af pladespillere og spolebåndoptagere steg med 7% til henholdsvis 80.000 og 16.000 stykker.

Radioavisens teknik i Radiohuset i midten af 1970'erne.

Nyhedsoplæser Ole Aaby (1927 - 2014), sidder i studiet.

Han nåede i årene 1961 til 1990, at redigere og speake 47.000 Radioaviser.

'Ugens Top 20' på Program 3, skifter navn til 'Tipparaden'. Nu var det ikke pladesalget, men lytternes indsendte stemmer, på udvalgte numre, som man brugte til at lave hitlisten efter.

Radiorådet beslutter pga. nedskæring, at Program 3's sendetid skal reduceres fra 14 timer, til 8 timers programmer i døgnet.

Navnet Danmarks Radio 'Program 3' udfases og bliver til P3.

Pejlevognen med Danmarks Radio emaljeskilt med krone (Tjenestevogn), som kørte rundt i 1970'erne.

Århus Nærradio starter om morgenen kl. 07.30 og studieværten Jack Fridthjof kommer ind i sit studie - nu uden pladespillere!, da der er "Musikløs dag" på lokalradioerne i Aarhus (30:23)

Da 1. Verdenskrig bryder ud, er det militæret, der overtager al styring radiofoni i Danmark.

Opførelsen af Statsradiofoniens nye hovedsæde - Radiohuset på Rosenørns Allé 22 på Frederiksberg starter i maj. Arkitekten er Vilhelm Lauritzen.

Radioens Pigekor dannes i oktober og optræder første gang i radioen under ledelse af Lis Jacobsen. Koret er et modspil til Drengekoret, som blev stiftet ni år tidligere.

I forbindelse med børneudsendelsen 'Hallo Piger og Drenge' begynder Statsradiofonien at udgive månedsbladet “Hallo Hallo” i oktober, der udkommer frem til 1960.

Krigen nærmer sig sydfra, og 'Pressens Radioavis' udvides til 18 daglige udsendelser, for at kunne informere de danske lyttere. Men når nyhederne omhandlede begivenhederne i nabolandet Tyskland, havde Statradiofonien lav politisk profil. Det var den danske regerings talrige henstillinger til radioledelsen om at undgå at provokere den tyske stormagt - og det var et påbud, som den både stats- og pressekontrollerede 'Radioavis' tog meget bogstaveligt.

'Tyve spørgsmål til professoren' med Mogens Lind bliver danskernes foretrukne radioquiz og kommer senere i en fjernsynsudgave.

Statsradiofonien fylder 25 år den 1. april. Der er stor interesse for jubilæumsudstillingen i Forum i København. Her vises tv-udsendelser fra radioens nyoprettede fjernsynsafdeling.

I april, fremlægges en udbygningsplan af Radiohuset mod Worsaaesvej, med et budget på 6 millioner kr., der senere bliver hævet til 7 millioner kr.

6. oktober sendes første afsnit af 'Radiotvillingerne'. Statsradiofonien vil i ét år, sende hver måned en 30 minutters udsendelse om familien der har fået tvillinger. Her vil der kunne følges med i den daglige gang med opvækst, bleskift, søvn etc. Lytterne kom til at kende dem som Rasmus & Rasmine. Ideen med udsendelsen kom fra Sveriges Radio der havde samme program, men kun med et enkelt barn.

I forbindelse med den internationale kvindekongres i København i 1939, blev forfatteren Karen Blixen opfordret til at holde den afsluttende båltale, men hun sprang fra. Efter 14 års grublerier over kvindesagen og forskellen mellem de to køn holder baronessen endelig sin båltale i radioen den 11. januar. Blixens ikke særligt kvindesagsvenlige radiotale bliver en af tidens mest citerede.

'Gøglervognen' hedder Statradiofoniens rullende underholdningsshow med start den 24. januar. Svend Pedersen er vært, og mange af de optrædende er lokale amatører.

I juli starter udbygningen af Radiohuset mod Worsaaesvej.

Det nye højhus på 14. etager i TV-Byen indvies og Radiorådet flytter ind på øverste etage.

Efter pejlevognene var kommet ud at køre i 1969, fik Danmarks Radio en merindtægt på 15 millioner, da over 25.000 lyttere og seere meldte sig til DR-Licens.

1. januar omlægges DR P1. Hvor der tidligere var meget samsending med DR P3, starter DR P1 nu hver morgen kl. 06.00, og seks redaktioner står for at lave og tilrettelægge udsendelser til sendefladen. Fem hverdagsredaktioner og én weekendredaktion. Morgenfladen begynder kl. 06.10 med klassisk musik, efter 'Morgenradioavisen'. Derefter kom der 'På vejen - dagens ord', 'Dagen kort - almanak', Morgenandakt fra Københavns Domkirke. Efter 'Radioavisen' kl. 08.00 blev der sendt 'News in English'.

I P1´s nye morgenprogram kan lytterne fra nytår høre små fængslende beskrivelser af kendte og ukendte steder i Danmark. Siden er der lavet langt over 2.000 udgaver af 'Danmark Kort'.

'Bolero' er navnet på P2 Musiks nye og uhøjtidelige musikmagasin fra den 7. januar, der går på tværs af genrerne. Samme dag er der er premiere på P3s 'Varm Weekend' med Kaare Sand og Michael Juul Sørensen.

Radiohusets Koncertsal får igen ændret på den meget udskældte akustikløsning fra 1958 med akrylglas-plader i loftet. Der blev ændret på pladerne i loftet og lavet isolering af bagvæggen.

På DR P3 høres en ny stilart - Hip Hop. Det er i "Det Duer" Dansk Ungdomsradio, der den første dag på ugen har "Mandags Hip Hop". Værten er Carsten Schack, som også går under navnet "Scratzmaster".

Fra den 15. april indføres der RDS på alle DR's sendere.

Netplus er en af de første online computere der tilsluttes telenettet. En lille skærm i s/h og med tastatur. Her kan ses nyheder og der kan skrives beskeder med andre der er på netværket - forløberen til e-mail. Dertil få andre ting fra udbydere, der er med i forsøget. På Odense Nærradio er der i en periode opstillet en af disse maskiner til personalet til forsøg.

DR P3 starter den 10. november med en ny morgenradio fra kl. 05.05 til 09.00 - 'God Morgen P3' med forskellige værter gennem ugen, som kom fra Morgenredaktionen. Der spilles musik og der fortælles hvad klokken er - uden nogen form for snak om emner, dog havde Radioavisen nogle få emner inde mellem kl. 07.00 og kl. 08.00. Først fem år senere kom der journalistisk indhold og emner ind i hele fladen.

Den 1. oktober lukker FM-senderen fra Gladsaxe-masten og fremover sendes de tre DR FM-kanaler fra Hove-senderen på 60 kW.

I oktober fyldte Radios Big Band 25 år. Orkesteret startede under navnet - Det ny radioorkester. Niels Jørgen Kejser fik ideen til det i 1964 og Ib Glindemann blev ansat som leder i de første fem år. DRs Bigband er et af Europas fineste orkestre af slagsen.

Efter 28 år falder Berlinmuren den 10. november, da den østtyske regering må kapitulere over for befolkningens krav. DRs kanaler sender hele dagen med reportger.

Før var det et speakerkorps der præsenterede programmerne efter "Radioavisen" på Danmarks Radio, men et nyt tiltag ændrer dette så det fremover er programmedarbejderen selv der introducerer, enten lige efter "Radioavisen" eller i kendingsmelodien.

21. november er annonceret som den sidste gang, at det 75 år gamle DR UnderholdningsOrkester spiller. Det nedlægges fra årsskiftet efter at DR har udmeldt en større spareplan som følge af medieforliget der er indgået tidligere på året. Men det er danskerne ikke tilfreds med, og flere politikere vil have DR til at omstøde deres plan.

Men i december underskriver Kulturminister Marianne Jelved den nye public service-kontrakt, som er gældende frem til 2018 med DR, og Underholdningsorkestret nedlægges dermed 31. december.

Orkestret sidste optræden på tv, er i DR´s Store Juleshow fra Koncerthuset.

Der bliver solgt over 240.00 DAB-radioer. Salget er fordoblet på et år, og det er til dels på grund af, at DRs DAB-kanaler, overtager programmer fra FM.

En kendt stemme på DR P4 København - Jette Beckmann stopper med trafikradio. Trafik-Jette har i 14 år, givet københavnerne meddelelser om trafikken. Hun modtog i 2010 DR's sprogpris, for sine kreative sprogblomster og altid gode humør. Hun er blandt andet kvinden bag ordene "kysse kofangere", "kigge-køer" og "burka-bilist", som er en bilist, der kun lige akkurat har skrabet forruden så meget fri for is, at der er en lille sprække at kigge ud af.

Emajleskilt som blev påmonteret på kørende materiel.

Radio Mercur indvier sendeskibet "Cheeta l", som sender fra Elefantgrunden på Storebælt. Den dækker Fyn og når også ud til store dele af Jylland. Skibet viser sig ikke at ligge godt på Storebælt, så det byttes rundt med "Cheeta ll", som sendte fra Øresund.

Konkurrenten til Radio Mercur, DCR - Danmarks Commercielle Radio, åbner med samme koncept som Radio Mercur, og mange tidligere Radio Mercur medarbejdere, er nu at høre på den nye piratradio. De sender fra skibet "Lucky Star", som ligger tæt på Radio Mercurs skib.

FM-forsats fra B&O, til aflytning af Radio Mercur.

Udstillet på Radiomuseet i Ringsted.

'DR P2 Musik & Kultur' på den nye fjerde landsdækkende radiokanal, starter i marts, efter at DR vinder udbuddet om muligheden for at bruge frekvenserne. 'DR P4' åbner på det tidligere 'P2', hvor regionalradioerne sender. Til 'P2 Musik & Kultur' overflyttes fra 'P1' flere kultur programmer og fra 'P2' de klassiske musikprogrammer.

Den gamle tribune i Parken i København nedbrydes og det er et farvel til den gamle kommentatorboks øverst oppe under tribunetaget. Boksen blev taget i brug i 1955, da Idrætsparken blev forsynet med tribunen. Det var herfra at Gunnar 'Nu' Hansen har speaket mange landskampe i radioen og på TV.

Kommentatorboksen bag glasruden, ses til venstre i billedet.

Blikskilt som var monteret bag på apparatet med udlåns nummer på.

Mærkat med støtte på 25 øre.

Helark med mærkater, udsendt i 1966 af Dansk Radio Hjælpefond.

Danmarks Radio fylder 50 år, og der udsendes en jubilæumsplatte.

Den gule Sommerferiebus med teknik inde i vognen. (Foto: Michael Deichmann)

Teknik inde i bussen. Pladespillerne ses ved ruderne. Der var to studiegrammofoner som fyldte lige så meget som et skrivebord.

(Foto: Michael Deichmann)

Postkvittering for betalt radioafgift i finansåret 1948-49.

Der siges stadig af speakeren på Danmarks Radios tre radiokanaler - "De lytter til Program 1, 2 eller 3", meget formeldt efter "Radioavisen", og i programmerne siger værterne - P1, 2 eller 3. Speakerne der hørtes på kanalerne, bliver ansat af Danmarks Radios Speakertjeneste.

Skive Radiofonistation som tilbage i 1951, startede med at udsende det nyåbnede Program 2 på mellembølge, lukkes ned. Senderen er slidt, og de fleste hører nu radioprogrammerne på FM. Der indkommer kun to klager fra lyttere over lukningen. En fra en pensionist, der kun have en ældre radio med AM, og en fra en ung fyr, der kun ejede en transportabel AM-transistorradio.

Danmarks Radio P3 for ny struktur og skifter stil fra at være musikradio - som har været kendetegnende siden starten, til at være en underholdningskanal.

Før blev der holdt fællesmøder om, hvad der skulle sendes og hvor kanalchefen godkendte forslagene. Men nu kommer der redaktioner, som skal dække sendefladen. Der kommer en morgen, formiddags, eftermiddags, aften og nat-redaktion.

Den 3. april sender den første lokalradio i Danmark - fra Kalundborg. Det var den kristne Skt. Olai Senderen på 102,4 MHz.

Derefter fulgte de resterende stationer henover sommeren efterhånden som teknik og arbejdskraft blev stablet på benene. Her kan nævnes Lokalradio Herning i maj og Radio Århus i juni. Alle stationer som startede i 1983 sendte på FM imellem 100 og 104 MHz i mono.

Danskerne tager hurtigt de nye lokal- og nærradioer til sig, da man på Danmarks Radio kører en meget stiv programprofil. Eksempelvis uden hitlister, ingen dansktop-musik og det var sjældent, at man kunne høre sådan noget som maxisingler afspillet på den statsejede public service radio; her var det kun Kim Schumacher der spillede lidt i programmet "Studie 83".

Hvor man på de nye lokalradioer bruger 1:1 på at lave et program, dvs. værten tager en stak plader med i studiet, gerne nogle værten selv kan lide og selv sætter på grammofonen, tager telefonen, speaker osv. er der andre forhold på Danmarks Radio.

Her har værten 8 timer til at planlægge 1 times udsendelse. De grammofonplader der skal spilles i programmet skal bestilles "nede" i Diskoteket og derefter gennemlyttes for ridser, for det måtte der ikke være på plader der skulle i æteren.

Når man kom til studiet var der altid en tekniker/producer som sørgede for afvikling, så værten kunne side på den anden side af ruden og havde kun en boks med startknap til grammofonen og mikrofon tænd/sluk.

Danmarks Radio vil nedlægge Radioens Pige- og Drengekor, men Pigekoret overgår til Københavns Radio der fortsatte driften. Drengekoret blev derimod helt nedlagt.

I Aarhus sendes der, som første sted i  Danmark lokalradio døgnet rundt på "De Samvirkende Lokalradioer i Århus" , hvoraf en af de seks stationer - Radio Århus, starter Natradioredaktionen den 13. oktober, hvor over 40 mennesker er involveret i projektet.

Kalundborg Radiofonistation tager en ny fælles reservesender i brug. Den var den eneste, AEG-Telefunken byggede, der kunne skifte frekvens fra langbølge (LB) til mellembølge (MB) og modsat, og samtidigt kunne skifte effekt, modulation (300/250) - (P1/ P3) og antenne (LB/MB). Skiftet tog 2 ½ minut fra forvarmet standby tilstand.

På P3 driller Kim Schumacher de nye lokalradioer, ved ofte at kalde Danmarks Radio for "hele Danmarks lokalradio".

Et nyt begreb opstår - man siger "Landsradioen" når man har lyttet til noget fra Danmarks Radio.

Nu kan nysgerrige danske børn få svar på deres spørgsmål om alt mellem himmel og jord fra den 3. september i 'Spørg Olivia' med Jimmy Stahr.

Et forskerhold er sat til at tage sig af lokalradioforsøget, og skal vurdere om der er grundlag for en fremtidig løsning. Kulturministeriet modtager hver 14.dag rapporter fra stationerne om hvad der er udsendt.

Danmarks Radio indkøber en "Musikbus", en rullende OB-vogn, der kan optage koncerter, rundt om i landet. Den har base ved Radiohuset på Frederiksberg. Den har 48-kanaler, og er udstyret med 6.798 knapper.

Rådhusklokkerne fra Københavns Rådhus sendes nu ikke direkte på alle Danmarks Radios radioprogrammer, kl. 12.00. Pga. af vejr og vind i toppen af rådhustårnet, var mikrofonen udsat, og derfor blev det valgt fremadrettet, at afspille en båndoptagelse af klokkerne.

I Danmarks Radio er der lige knap 3000 ansatte i radiosektionen. Der er en fordobling siden 1970.

Efter tyve år som radioserie, sender Statsradiofonien afsnit 914, og det sidste afsnit af komedien om Familien Hansen som fik danskerne op af stolen. Der var heftige debatter i landets dagblade efter de sendte afsnit - både positive og negative om de emner der var sendt. Der blev sendt et afsnit hver uge af 15 minutters varighed og næsten 66% af danskerne lyttede med.

Fra april kan danskerne for første gang tippe 12 rigtige og vinde store pengepræmier i 'Tips'. De rigtige tipstegn blev oplæst i Statsradiofonien.

Da der nu var kommet flere mellembølgesendere i drift, rundt om i landet, udfases annonceringen "Danmarks Radio - København-Kalundborg" - som der havde været sagt siden 1927, da senderen, som den eneste der udsendte Statsradiofonien blev indviet. Det var den daværende borgmester Frederik Andersen, som ville havde indført "Kalundborg" i oplæsningen, nu da byen havde lagt grund til sendeantennen.

'Giro 413’s Ønskekoncert' sendes nu hver søndag fra 31. august. For en flad femmer, kan lytterne både høre deres yndlingsmusik, sende hilsener til familie og venner og støtte indkøb af radio- og senere tv-apparater til dårligt stillede børn og unge.

Den sociale radiobrevkasse 'Hvad er min ret og hvad er min pligt', sendes første gang med socialrådgiver Lena Vedel-Petersen i november. I 1976 overtages den populære brevkasse af Hanne Reintoft.

Den musikalske kong Frederik dirigerer første gang Radiosymfoniorkestret juleaftensdag, offentligt, i radioudsendelsen 'Hilsen til hendes majestæt, dronning Alexandrine' i anledning af den musikalske kongemoders 70-års fødselsdag.

Regionalradioen fra Holstebro 'Regionalradioen i Holstebro', der senere ændrer navn til 'Radio Midt & Vest', som er regionalradio fra Danmarks Radio til Midt- og Vestjylland starter den 1. april.

'Udefra' er DRs nye udenrigspolitiske magasin den 1. oktober. I 1987 bliver 'Udefra' en del af 'Orientering'.

Radioen har premiere på føljetonen om 'Familien Gyldenkål' den 13. oktober.. De populære figurer bliver senere genbrugt i flere spillefilm om den skøre og småkriminelle familie.

I december er "Morgennisserne" med overfrankerede kuverter, for første gang på Program 3. Det er Gunnar "Nu" Hansen og Jørn Hjorting, der er første værtspar.

Sommerferiebussens program er så populært, at Radiorådet frigiver midler til to nye moderne busser til teknik og studie/redaktion.

(En rød bus med hvid DR logo på hele siden og en hvid bus med rødt logo).

Sommerferiebussen på landevejen.

(Foto: Michael Deichmann)

En enkelt station sendte på FM - i stedet for blot via kabel i forsøgsperioden, som blev vedtaget i 1973. Det var på FM 94,2 MHz fra Svendborg i oktober 1977, et forsøg etableret af Danmarks Radios afd. Båndværkstedet under navnet Svendborg Radio.

Man havde lavet et intermistisk studie i den gamle Sparekasse på Torvet, hvor borgerne kunne komme forbi med deres meninger, holdninger og tanker eller synge en sang. Forsøget kørte over en enkelt uge, hvor der blev sendt om eftermiddagen fra kl. 16 til 18.

Læs mere om Svendborg Radio.

QSL kort. (tryk for stor)

Lokalradioerne må sende radioreklamer fra den 1. august. Der må sendes radioreklamer i seks min. pr. time, enten samlet eller fordelt i timefladen. Der skal tydeligt indikeres med en jingle, når en reklameblok starter og slutter. Flere radiostationer syntes det er for få minutter og sender flere radioreklamer end tilladt, eller bringer radioreklamer for produkter uden for rammen. Her kan f.eks. nævnes Kanal O fra Odense, som i oktober må slukke for senderen i fire uger, som straf givet af det lokale radio/tv-nævn.

Danmarks Radio starter med at at sende døgnet rundt på DR P3, med programmet 'Natradio'.

Fra 9. januar genoptages der en hitliste på DR P3, med Leif Wivelsted og Karlo Staunskær. Hitlister har ellers været ude fra Danmarks Radio i over 11 år. Det er lokalradioernes store succes med diverse lister der giver udslaget. Den nye "Top 20" bliver baseret på op til 50 pladebutikkers indberetninger af salgstal for vinyl og CD plader, men ikke kassettebånd (MC). Den manglende inddragelse af salget af MC - som også kan købes fra stativer på blandt andet tankstationer, giver et misvisende salgstal, da mange bånd er impulskøb. Det gør at Jodle Birger, som kun udkommer på MC, aldrig er med på disse lister.

"Skoleradio", som har sendt siden 1926, lukker. Den hørte indtil 1987 ind under Landscentralen for Undervisningsmidler og afdelingen kom tilbage i Danmarks Radios regi, men lukkes pga. nedskæringer.

Der er i efteråret 277 lokalradioer der sender.

"Trafikradioen" med Lars E. Christiansen, Erik Kirkholm og musikvært Finn Kragerup, sender direkte fra Grønland, i en samsending med KNR - Grønlands Radio.

Danmarks Radios pladearkiv i kælderen under Radiohuset - Diskoteket, har nu en pladesamling på næsten 500.000 plader, kassettebånd og CD-skiver, hvoraf 1/5 er dubletter. Lyttere kan på hverdage ringe fra kl. 09.00 til 11.00 med spørgsmål om titler, plademærker og spillede kunstnere som er spillet i et radioprogram. De ansatte søger på DISØ (Diskotek-Søge-systemet).

EDB er ved at vinde indpas og fra i år registreres alle Danmarks Radios programmer på en computer, så man nemmere kan søge på tidligere programmers indhold.

Statsradiofonien har mange lyttere, og har europarekord i lytterantal, og har nu råd til at flytte ind i hos Det Kongelige Teater, i 'Stærekassen' i Heibergsgade. 'Tivoligarden' spiller et potpourri af tidens populærmelodier til alle danske lyttere.

Men studierne i bygningen var upraktisk og ikke særlig brugbar til radioproduktion. Så den blev allerede for starten, meget udskældt.

På sin musikalske hjemmebane lykkedes det på blot seks år den handlekraftige Emil Holm at udbygge Radio-Orkestret fra en radiotrio til et 60-mands symfoniorkester. I begyndelsen blev kammersangeren da også beskyldt for at udøve enevælde, men i takt med at radioen begyndte at sende meget andet end musiktransmissioner, måtte han uddelegere opgaverne til andre og mere kyndige medarbejdere. De fleste danske radiolyttere var dog ikke særligt tilfredse med kammersangerens finkulturelle radio og alle dens klassiske koncerter og dannede foredrag. Torsdag den 1. oktober skulle det udvidede orkester indvie den nye teater- og koncertsal i Stærekassen med komponisten Carl Nielsen på podiet, men han blev samme dag indlagt på Rigshospitalet med en blodprop i hjertet og måtte i stedet høre radiokoncerten i sin sygeseng, hvor han døde den følgende nat. Få dage senere afholdt Radio-Orkestret en mindekoncert for den store danske komponist – og Launy Grøndahl lod det nybagte symfoniorkester spille Carl Nielsens storslåede 'Sinfonia Espansiva' for fuld udblæsning.

Der er registeret 750.000 radio licensbetalere, og det betyder at næsten alle i landet har adgang til informationer gennem radioen.

Lytterne fik deres første radiogys den 25. maj med Tavs Neiiendams kriminalhørespil 'Mordets melodi'. Det populære hørespil æteren med skumle eksistenser var meget populær og affolkede gaderne, og lytterne samledes i sensommerskumringen, trak gardinernerne for og slukkede det elektriske lys. Foran det svagt lysende radioapparat sad de sitrende og forventningsfulde lyttere med sanserne i højeste alarmberedskab i selskab med den feterede sangerinde, der kommer på turne til sin barndomsby - samme dag som byens pantelåner får besøg af en mystisk kunde.

29. august 1943 ophørte den danske regering, Rigsdagen og kongemagten at fungere, hvorefter den tyske besættelsesmagt indførte militær undtagelsestilstand, og den tyske besættelsesmagt invaderer og tager kontrollen over Statsradiofonien og gør den til tysk propagandasender. Statsradiofonien ledes nu af 'Rundfunkkommissar' Lohmann som øverste radiochef. Nu er al britisk og amerikansk musik forbudt. I forbindelse med undtagelsestilstandenn af Statsradiofonien bliver Britisk og amerikansk musik forbudt at spille, og der sendes stadigt flere af de nazistiske udsendelser.

Statsradiofonien får nu en betydelig position i krigen, og samler familie og venner - især når der er programmer fra BBC London om aftenen, hvor der var et pausesignal før starten af udsendelsen så der kunne rettes ind på den for flere hjemmelavede rumpeformede modtagerantenne. Pausesignalet var tromme "banke" lyd i flertoner, som dannede morsesignalet V = VICTORY. Tyskerne opsætter støjsendere ved alle større danske byer, for at forhindre, at BBC London bliver aflyttet. BBC sendte på dansk hver aften kl. 20.30, en lang nyhedsudsendelse og de velkendte særmeldinger i form af "tale koder", med danske drenge- og pigenavne (f.eks. Oscar, Victor, Julie), som var hemmelige beskeder til Modstandsbevægelsen som dekrypterede hilsnerne, så de vidste, hvornår de skulle slå til.

For at afholde danskerne fra at lytte til BBC’s illegale nyheder indfører tyskerne fra den 4. oktober i de tidlige aftentimer dobbeltprogrammer i Statsradiofonien, med henholdsvis moderne og gammel dansemusik. Der skal dog mere til at holde danskerne fra at høre de glødende taler fra den flygtede konservative politiker, John Christmas Møller.

Via BBC den 27. marts sender 'Det kæmpende Danmarks Radiostudie' en optagelse af en sabotage. Fra en nærliggende lejlighed beskriver Kaj Christiansen sabotagen mod radiofabrikken 'Allways', der arbejder for tyskerne. Reportagen går verden rundt, men af gode grunde bliver den ikke sendt i Statsradiofonien før efter befrielsen.

1. maj starter Den Frie Danske Radio, som er en illegal radio fra Charlottenlund. Den lukker fire dage efter, da Danmark bliver befriet.

Selvom rygterne om en snarlig overgivelse allerede gik, kom befrielsesbudskabet alligevel som en overraskelse for speakeren Johannes G. Sørensen fredag den 4. maj kl. 20.37 under BBC's direkte aften-udsendelse til Danmark. Udsendelsenblev afbrudt midt i den ordinære nyhedsudsendelse af kollegaen Flemming Barfoed. Der kom lille intuitiv kunstpause, og så en improviseret og bevæget gengivelse af det glade budskab; 'Det meddeles netop nu at Montgomery oplyser, at de tyske styrker i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig'. Det gentages to gange, og det officielle frihedsbudskab, kommer direkte fra de allieredes hovedkontor kl. 20.47.

Statsradiofonien er efter midnat den 5. maj ikke længere censureret af tyskerne, så allerede lidt efter klokken 24, kan lytterne høre stemmerne fra den ellers usynlige og uhørlige modstandsbevægelse. Om morgenen sendes beskeden om udnævnelsen af Vilhelm Buhl til statsminister for en ny samlingsregering, og den følgende formiddag talte formanden for Frihedsrådet Mogens Fog i den befriede radio.

På trods af den beherskede danske modstand under den fem år lange tyske besættelse, var der i dagene efter befrielsen en særdeles ondsindet stemning mod de danske stikkere. Allerede søndag den 6. maj sendte Statsradiofonien en reportage fra Maglegaardsskolen i København, der blev brugt som opsamlingssted for stikkere og værnemagere. Midt i den oppiskede stemning i de hektiske dage efter befrielsen var det også svært for den altid omstillingsparate radioreporter Gunnar Nu Hansen at styre sin harme ud i æteren.

Radiohuset og koncertsalen indvies efter 2. Verdenskrigs afslutning, af kongen (Hans Majestæt Christian X.), den 11. september i Radiohusets Koncersal. Internt hed den nye bygning - 'Radiopalæet' hvor byggeriet af koncersalen bevidst er blevet forsinket, så indvielsen kunne finde sted efter befrielsen.

'Pressens Radioavis' flytter ind i Radiohuset. Det gør også det nye kontor for 'Radiofoni-forstyrrelse'.

Otto Leisner starter på Statsradiofonien efter at have søgt ind efter krigens afslutning. Hans første rigtige program var i slutningen af året hvor han skulle assistere Jens Frederik Lawaetz i underholdningsprogrammet 'Weekend-Hytten'.

Om aftenen den 5. januar kl. 21.45 kan Statsradiofonien fortælle om likvideringen af præsten og forfatteren Kaj Munk i Vestjylland.

Statsradiofonien sender den 6. februar fra indvielsen af en mindehøj i Høveltegårds Have ved Birkerød, for de faldne danske SS-frivillige på østfronten.

Den 19. september trænger en gruppe SS-folk ind i Radiohuset og afbryder udsendelserne. Efter at Radioavisens medarbejdere har nægtet at arbejde under censur, flygter Radioavisens chefredaktør Niels Grunnet og nogle af medarbejderne til Sverige, hvorfra souschefen Johannes G. Sørensen fortsætter til London. Tyskerne arresterer medlemmer af det danske politi. Da Radioavisens medarbejdere nægter at oplæse tyskernes anklager mod det danske politi, skaffer de mikrofonadgang til den danske nazist, Leo Clauson-Kaas.

Efter at flere af Radioavisens medarbejdere er flygtet over Øresund, kan danskerne fra den 9. oktober også lytte til illegale nyhedsudsendelser fra Sverige.

Specifikation af radioprogrammet, 9. april 1943. (tryk for stor)

Kanal 94 studier og redaktioner i Bredballe i udkanten af Vejle.

På 'DR P3' og 'DR P4' har alle præsentationer af programmer været forud indspillet siden 2003, men nu er speakeren igen 'live' på, for at lave en mere levende radio.

SBS Radio opkøber Radio 100 i forsommeren, og er dermed den største aktør på det danske radiomarked. Man flytter alle aktiviteter, som er spredt rundt på adresser i København, til SBS hovedkontoret i Skovlunde og laver et fælles studiemiljø.

Radio Karen, der sender fra Sydhavnen i København på 98.9 MHz, bliver kendt i hele landet, da TV 2 Zulu, laver en dukkeserie hvor originallyd fra radioens programmer indgår. Her er er nu dukkerne som udgør studieværterne og afsnittene afspejler hvilke lyttere der dagligt ringer ind til radioen.

Jysk Fynsk Medier, som er en ny fælles fusion mellem tre dagblade, flytter deres tre selvstændige radiostationer - Radio Skala, Radio Klubben og Radio VLR, til et nyt stort fælles miljø den 1. juli 2015. Det bliver hos Vejle Amts Folkeblad. De to mindre stationer - Radio S-FM i Faaborg og Radio Horsens Classic, involveres også i flytningen.

DR fylder 90 år den 1. april. P1 vil i dagene op til fødselsdagen, sende en ny programserie om radio og lytning i fortid, nutid og fremtid, der handler om radio gennem 90 år. På tv, har seerne kunne stemme om det bedste tv-program gennem tiden, og her er Matador en klar vinder, efter at over 100.000 har stemt.

Lokalradiofonden nedlægges. Den viste sig at være en total fiasko. Den blev oprettet i 1988, i forbindelse med, at det blev tilladt at sende reklamer på lokalradioerne fra august samme. De stationer som ikke sendte reklamer, kunne søge om støtte fra fonden.

Efter en pause på 14 år, vender "Dansktoppen" tilbage på DR P3 som et forsøg. Kriteriet var ikke at synge på dansk, men kompositionerne skulle være danske.

8. januar prøver DR P3, for anden gang, at genoplive "Dansktoppen", som blev lukket ned første gang i 1977 og senest i 1992, efter kun et halv år i æteren. Nye regler for musikken i programmet er som i den første periode (1968-1977), at numrene skal synges på dansk og være i en stil, der er ikke er kopier af udenlandske numre. I det første program kunne høres Jodle Biger, Anders Frandsen, Richard Ragnwald m. fl.

Musiktelefonen får stor succes på de danske lokalradioer. En telefonsvarer optager på kassettebånd lytternes opkald med musikønske, og det afspilles nærmest - uredigeret, hen over introen på pladen.

"Båndcentralen For Nærradioer" genåbner efter en pause. De indsamler gode udsendelser fra lokalradioerne, som er bevaringsværdige, og som kan lånes ud til andre medlemmer af "Centralen".

Den danske afdeling af den franske radiostation Radio Energy - NRJ, lukker for alle sendere i maj, efter 15 år i luften. Franchaisetageren Henrik Hansen har gennem årene, tabt to cifrede millionbeløb på NRJ stationerne rundt om i landet.

Den sidste store radiostation som sender fra Odense - Radio Klubben, lukker i juni. Senderne overtages af Skala FM, som sender fra Kolding. Jysk Fynske Medier som ejer VLR, Skala FM, Klubben og S-FM, vil have færre stationer i deres portefølje. S-FM som sender fra Faaborg, må ligeledes lukke og vige senderen for den jyske radio.

1. marts har Danmarks Radio premiere på 'P2s Musikaften', der sendes klassisk musik på alle hverdage fra kl. 20.00 til midnat på P2. Her er det de regionale radioer der dækker dele dagsfladen.

15. juli, om natten, sprænger Dansk Sojakagefabrik på Islands Brygge i København i luften. Københavns Radio sender hele natten med service-informationer til københavnerne. Derudover reporterer de til Radioavisen.

Folkeradio, er et begreb som kan høres på regionalradioerne. Det er et rullende båndværksted, hvor folk fra gaden, kan komme ind og tilrettelægge et radioprogram. Regionalradioerne skiftes hvert år, til at have redaktionen.

Irmas kamp mod KODA, var et morsomt indslag som lokalradioerne kunne bruge i deres programflade, som en "happening" mod de høje krav fra KODA for musikafregning.

(Produceret af Radio Randers/Båndcentralen for Nærradioer i Danmark) (01:33)

Radio Viborg er på 1 år blevet landets mest aflyttede lokalradio. En AIM undersøgelse (datidens Gallup) viser at 67 % procent af mulige lyttere i Viborg og opland dagligt stiller ind på den populære radio med "Full service" (musik, nyheder, bingo, natradio, magasinprogrammer, debat, hilsner m.m.). 38 % lytter til programmerne fra Danmarks Radio.

KODA/Gramex kræver høje beløb fra lokalradioerne for afspillet musik. Det får flere stationer til at stoppe med musikken og demonstrere over for KODA/Gramex, eller spille musik som der ikke er KODA/Gramex afgift på (ældre end 50 år). Flere stationer samler penge ind for at kunne betale.

Radio FM skilt fra Hirtshals i Nordjylland.

Øverst er angivet P2's (P4) frekvens, hvor regionalradioen har trafikinfo, og nederst er P3's frekvens.

Klistermærke til bilen, Regionalen i Næstved, 1986.

'London kalder Danmark', var en takketale til BBC, fra det danske folk, oplæst af den folkekære forfatter - Erling Kristensen (1893-1961). Den blev bragt i februar og Erling Kristensen modtog efterfølgende, et utal af breve, fra taknemmelige lyttere.

En af efterkrigstidens mest populære radioudsendelser er 'Den nysgerrige Mikrofon' der sendes første gang den 24. august. Svend Pedersen tager rundt i landet og taler med almindelige mennesker, som til gengæld får deres musikønsker opfyldt.

Midt i en swingtid er udsendelserne med Leo Mathisens Orkester noget af det mest hotte radio i sommeren. I tidens stil foregår præsentationen ikke på dansk, men på efterkrigstidens nye verdenssprog.

'Red Barnet - Lytternes ønskeprogram på grammofon', er et nyt program på Statsradiofonien, med Karl Bjarnhof som 'opfinder' og studievært. Det blev sendt første gang den 13. oktober. Lytterne betalte for et musikønske, og overskuddet gik til organisationen Red Barnet. Otto Leisner ændrer navnet den 8. januar 1951, til 'Giro 413', med ham selv som studievært. Programmet er det længst kørende radioprogram i Danmark, kun med en kort pause i 1965. 

Statsministerens årlige nytårstale i radioen; som har været sendt siden 1940, hvor forhenværende Statsminister Th. Stauning var den første, bliver en fast tradition og Knud Kristensen taler til folket.

1 mill. radiomodtagere er registeret i Statsradiofoniens licenssystem.

På Stockholm-konferencen i 1961, besluttede man, ikke at planlægge for radiofoni i Danmark fra 100 til 104 MHz.

I marts er en af de første T-DAB sendere med lokalradio i luften, fra Lysnet i Randers. På DAB+, kanal 8A, kan der høres Radio ABC, SOLO FM og Radio Alfa Østjylland.

1, august fylder "Radioavisen" 90 år. DR Medieforskning har lavet en status der viser, at halvdelen af danskerne – eller helt præcis 49% – lytter til radionyhederne dagligt fra DR. Og i løbet af en uge bliver "Radioavisen", nyhedsoversigter og P3 Nyhederne, hørt af cirka 3,4 millioner lyttere over 12 år i Danmark. Mest hørt er 12-Radioavisen, som i gennemsnit havde 761.000 lyttere hver dag i 2015, efterfulgt af 8-Radioavisen, som 712.000 hører dagligt på hverdage.

"Karlsens Kvarter", med små populære hørespil som var ironiske kommentarer til udviklingen i samfund og familieliv, har premiere i Program 3 den 7. oktober. Det sendes helt frem til 1984, dog med pauser i perioder. Programmets indhold bliver skrevet af skiftende forfattere, bl.a. Leif Panduro og Lise Nørgaard. Skuespillerne Henning Moritzen og Lise Ringheim spiller det midaldrende forstadsægtepar - Per og Bitten.

Christian Flagstad afviklede selv i Program 3-studiet 'Hej P3', Radiohuset på Rosenørns Allé. (Foto fra Hjalte Flagstad)

"Hallo! Hallo!", her er Københavns Radiofonistation på 775 meter.

Otto Schrei er speaker. (01:27)

I forbruger-radioprogrammet 'To minutter', giver Eva Rude husmødrene gode råd om bl.a. hovedrengøring.

Radiorådet indser at en udbygning af Radiohuset på Fredriksberg er nødvendigt inden for en årrække.

'Alt for mange radioforedrag er litterært friserede – bundne af manuskript, af den akademiske glatte syntaks. Vi er godt på vej til at forme en radio, der skinner af akademisk fuldkommenhed en halv kilometer over hovederne på almindelige mennesker'. Sådan skrev Radiorådets formand Julius Bomholt i Radioårbogen 1948. Bomholts artikel var ikke alene et vink med en vognstang til radioens mange akademiske foredragsholdere; den var også en invitation til efterkrigstidens mere kritiske journalister: 'I øvrigt må det være radioens opgave at irritere så mange som muligt. Hvis det skal lykkes at bane vej gennem klichéer og slagord, vaneforestillinger, miljøfordomme og ensporede meninger, må den nødvendigvis irritere – Den må bestandig gøre opmærksom på, at sagen også kan ses fra den anden side'.

"London Kalder Danmark", sådan lød det den 31. juli, fra den verdenskendte danske tenor - Lauritz Melchior, efter en musikudsendelse sendt fra et studie i London. Programmet blev sendt til skibe og de nordiske hovedstader, og da programmet var afsluttet, og lige før senderen blev slukket, lånte Melchior mikrofonen, kaldte Danmark et par gange, og sang derefter nationalsangen som en hilsen til fædrelandet. Derved var det første gang, at der blev sendt fra et europæisk land til Danmark. Det eneste problem var, at der ikke var mange der kunne lytte med - for der var kun få hjemmebyggede radiomodtagere produceret.

Lyngby Radio etableres ved Bagsværd Sø. Telegrafvæsenet overtager det hus, som Valdemar Poulsen tilbage fra 1904, havde lavet udviklingsarbejde med buegeneratoren i.

Første gang der var direkte musik i æteren over København, var den 5. januar. Her spillede trioen med Otto Fessel på violin, Folmer Jensen på kalver og Rudolph Dietzmann på cello.

Entusiastiske radioamatører begyndte at tale om radioen - som en "fuldkommen kulturel og kunstnerisk revolution".

I Danmark var radioamatører med et krystalapparat, tit på bølgelængden fra den store tyske sender - Königs Wusterhausen, som sendte et meget kraftigt signal fra sendemasten syd for Berlin.

I april laves de første rigtige forsøg med bue-sendere på Lyngby Radio. Ritzaus Bureau indgår i et forsøg i provinsen, og får opstillet en modtager. Pressetelegrammer bliver sendt fra København, og ude ved modtagerne skal kvaliteten af modtagelsen bedømmes. I yderzonerne var der dårlig modtagelse.

I løbet af efteråret er der ikke mindre end tre udbydere af radiofoniudsendelser via Ryvang Radio, Lyngby Radio og fra København Radiofonistation, som bliver indviet den 11. september - den første danske æter krig var brudt ud. Den "krig" varer til april 1925 da staten dikterer, hvem der må udsende radiofoni.

Dansk Radio-Klub åbner i december et nyt radiostudie på knap 8 m2, i Hovedtelegrafstationen i Købmagergade. Under navnet Københavns Radiofonistation, sendes der nu fra en to nye, høje og bedre antenner placeret på taget af Telegrafskolen i Jorcks Passage ved strøget i København. Senderen var udvilket af Valdemar Poulsen.

Det var de evindelige slagsmål mellem private radioklubber, der banede vejen for, at staten kom til at sætte sig godt og grundigt på den danske radiospredning. Da rivaliseringen var på sit højeste i december, foreslog kammerherre Christian Lerche, at den socialdemokratiske trafikminister Friis-Skotte nedsatte en kommission, der skulle bringe orden i det danske radiokaos.

Det var en 24-årig Politiken-journalist, der opfandt 'Radioavisen' og dermed den allerførste europæiske nyhedsudsendelse som blev sendt via Lyngby Radio. Den 15. juni skulle Svend Carstensen for anden gang være afløser som speaker på 'Politikens Fredagskoncert' i radioen. På vejen havde han set en løbeseddel om den seneste udvikling i Landmandsbank-sagen. Den optog så mange danskere, at Svend Carstensen på egen hånd besluttede at informere de få hundrede radiolyttere, før de kunne læse det i avisen: 'Nu kommer Radioavisen', improviserede han - og i det næste minut demonstrerede han radioens største fordel i nyhedsformidling: Hurtigheden. De følgende dage modtog Politikens chefredaktør, Henrik Cavling, hundredvis af breve fra glade radioamatører, der krævede flere radionyheder. Det fik de allerede fra søndag den 24. juni, hvor Politikens første officielle 'Politikens Radioavis' havde premiere. Avisen betaler 60.- i afgift pr. aften, for at benytte stationen, men det var rigeligt pengene værd, da man havde erfaret, at der var omkring 3.000 lyttere. Snart fulgte lignende nyhedsudsendelser fra dagbladene Berlingske Tidende og København.

Radioen flytter ind i Meteorologisk Instituts lokaler, som i forvejen har et studie til oplæsning af vejrmeldinger.

Staten var ikke interesseret i modtagestationer, men ønskede et tilsyn med dem. Alle med radiomodtagere skulle senest 1. juli 1923, hos politiet, anmelde deres modtager. Det var der 3000 der gjorde. Men man mente at der var over 10.000, der havde modtagere, men af frygt for en afgift, gik de stille med dørene. Men det var ikke statens hensigt at opkræve afgifter; kun registrering var aktuelt.

Dansk Radio-Klub, benytter nu udover Lyngby Radios sender på 2,4 kW på 125 kHz, også Ryvang Radios ingeniørregimentets sender på 1190 meter-båndet fra København. Denne har også relæ-sendere i Odense og Hjørring, men kvaliteten var meget ringe, da man brugte Rigstelefonens almindelige luftledninger, imellem landsdelene for at få signal til senderne. For at flere jyske lyttere kunne få glæde af programmerne, var der anbragt en sender på DFDS færgen mellem København og Aalborg. Så når færgen lå til kaj i Nordjylland, var sendeområdet dækket, så vidt som muligt.

Fra senderen i Hjørring, kunne der én gang om ugen - om aftenen, høres - den første lokale radio i Danmark. En lokal organisation, havde indgået en aftale med militæret om at låne senderen, når den ikke var i brug. Der blev sendt fra et primitivt studie i stationsbygningen. Bl.a. var nogle af programmerne med lokale harmonikaspillere.

Den 15. juni arbejder journalisten Svend Carstensen som aftenvært på Lyngby Radio. Ligefør han skal introducere 'Fredagskoncerten', tænker han på at der jo nok er nogle lyttere der kunne være interesseret i hvad han havde arbejdet på som journalist på Politiken tidligere på dagen - Landmandsbankens krak. Han tager en 'spiseseddel' frem og oplæser det; 'Nu kommer Radioavisen'. Det var første gang der var nyheder i den danske æter. Det var noget lyttere kunne lide, så allerede fra den 21. juni blev der sendt en ugentligt 'Radioavis' med stof fra Politiken.

Fra august sender Metrologisk Institut vejr- og høstmeldinger om formiddagen.

Dansk Radio-klub starter en indsamling iblandt dem der aflytter programmerne (datidens første licens), så man kan udvide med aftenprogrammer.

Der er 3.209 radioapparater rundt om i hjemmene.

Dansk Radiofonifond dannes. (I kort tid - Dansk Rundtelefonifond), Det var bestyrelsen fra Radioklubben og radiobranchen der stod bag fonden, som ville have Emil Holm (1867-1950), til at påtage sig ansvaret for det kunstneriske og organitoriske bag de udsendte radioprogrammer.

Radiolytterere i København, var meget irriteret over, at mens de lyttede til radiofoni, kom de kraftige morsesignaler fra Orlogsvæftet på Flådestation Holmen i København, ind over. De var meget kraftige, da der skulle sendes morsebeskeder, til skibe, i hele Europa.

I januar underskriver Statsradiofonien og Københavns Kommune købsaftalen, om køb af grunden på Rosenørns Allé på 12.500 m2. Prisen er lige knap 1 mill. kr.

Statsradiofoniens chef gennem 12 år, Emil Holm, fratræder den 1. april pga. sin høje alder. Radioens nu ene chef, erstattes med fem nye chefer. Den nye direktør bliver F. E. Jensen, der siden 1933 har været Holms administrative højre hånd, bliver nu Statsradiofoniens direktør.

I april opsættes en 6 kW kortbølgesender i Skamlebæk, hvorfra der sendes mest om natten.

15. maj transmiterer Statsradiofonien fra Amalienborg og festlighederne i anledning af Christian X’s 25-års regentjubilæum.

Gunnar Hansen radiokommenterer sin første landskamp den 16. maj fra Breslau, hvor Danmark taber 8-0 til Tyskland.

På lakplader der sælges hos forhandlerne, ses der i bunden af pladelablen påskriften rettet mod Statsradiofonien - "Radioudsendelse uden Tilladelse forbudt".

Med udgangspunkt i Radiokoret danner kordirigenten Mogens Wøldike i december 'Statsradiofoniens Madrigalkor'. Det bliver senere til 'Radiokammerkoret', som bliver den fastansatte kerne i Radiokoret.

Fra den 10. marts starter 'Udsendelser for Ungdommen' og sendes fast hver anden uge.

I sommeren indleder Statsradiofonien forhandlinger med Københavns Kommune, om køb af en grund på Rosenørns Allé på Frederiksberg.

Efter lange kontroverser fyrer Radiorådet i april Radiosymfoniorkestrets dirigent, komponisten Emil Reesen, der afløses af jazz-orkesterlederen Erik Tuxen i juni. Som en af tidens toneangivende jazzmusikere bidrager han til at gøre jazzen stueren i den musikalsk konservative radioledelse. Med sin klassiske baggrund var kammersanger Erik Holm slet ikke i stand til at skelne jazzen fra den almindelige underholdnings- og dansemusik med f.eks. Louis Preils Orkester. Emil Holms respekt for den såkaldte 'negermusik' blev dog en anelse større efter ansættelsen af Erik Tuxen, men Erik Holm tillod dog ikke Tuxens orkester at spille rigtig 'hot' jazz i radioen.

Statsradiofonien starter med at indlede programmerne med sætningen - 'Danmarks Radio København-Kalundborg'.

1. august starter 'Pressens Radioavis' med radionyheder oplæst kl. 19.00 og 22.00.

Under OL i Berlin får svømmepigerne, 15-årige Ragnhild Hveger, 12-årige Inge Sørensen og den 31-årige nyudnævnte sportsreporter for 'Pressens Radioavis' på Statsradiofonien Gunnar Hansen deres radiogennembrud, da der laves en reportage hjem til de danske lyttere. Gunnar Hansen blev nationens radiohelt, fordi han havde en sjælden evne til at levendegøre sine sportsoplevelser og skabe både spænding og billeder i hovedet på lytterne. Efter sin OL-debut fik Gunnar Hansen tilnavnet og mellemnavnet 'Nu', fordi dette ord ustandseligt flød over hans læber i de nervepirrende sportsreportager - og det var samme Gunnar Nu, der gav 12-årige Inge Sørensen hendes smigrende tilnavn 'Lille henrivende Inge'. På hver sin måde blev de to superstars i den spirende danske medieindustri.

Under et rekordforsøg i 8.500 meters højde den 7. marts, dør den danske faldskærmsudspringer, John Tranum, af en hjertelammelse som følge af fejl i iltforsyningen. Den tragiske begivenhed sker lige midt i en radioreportage. Her opdager radioreporteren, Aksel Dahlerup, som den første, at der er noget galt.

Udsendelsen 'Hjemmesysler for arbejdsløse' er Statsradiofoniens nyeste fritidstilbud fra april til de mange hundrede tusinde arbejdsløse danskere. Det er dog ikke alle de arbejdsløse, der har et hjem.

Radioreporter Aksel Dahlerup er på besøg i De Gamles By. En af beboerne er den 97-årige alderspræsident, fru Stahl, der er født i 1837 og har levet under 6 konger. Hun har klaret sig selv, til hun var 85 år.

Lillebæltsbroen indvies den 14. maj og der bliver sendt på Statsradiofonien fra Mahogni-vognen/OB-vogn. Det er ikke Christian X, men de splinternye røde lyntog, der får lov til at ”klippe” snoren over.

10 dage efter er Statsradiofonien i Sverige. Kronprins Frederik og Prinsesse Ingrid vies i Storkyrkan i Stockholm. Efter to dages sejlads modtages det nygifte tronfølgerpar hjemme i Københavns Havn.

I november vedtager Radiorådet, at sende et nyt Radiohus-projekt som er budgetteret til 5,5 mill. kr. videre til godkendelse i regeringen.

1. januar sendes den første nytårstale i Statsradiofonien, med Statsminister Thorvald Stauning (1873-1942).

Statsradiofonien begynder at flytte fra 'Stærekassen', som hidtil husede studierne ved Det Kgl. Teater. Det nye domicil - Radiohuset, som er nyopført efter fire års byggeri er færdigt, dog undtaget Radiohusets koncertsal. Samme år har nu 85% husstande i Danmark en radiomodtager, og der skal betales 10 kr. i licens pr. modtager; ellers var man det der med et moderne ord blev kaldt for en "plankeværkslytter".

Statsradiofonien overgår fra Trafikministeriet til Kulturministeriet.

Lyttertallet til Statradiofonien måles til næsten 850.000 lyttere.

Da Radiohusets koncertsal er ikke opført endnu, bruges det store studie i Stærekassen til de populære torsdagskoncerter, som transmitteres direkte.

'Pressens Radioavis' udvider med en middagsradioavis, udover de to der bliver udsendt nu kl. 19.00 og kl. 22.00. Den 13. juni få 'Pressens Radioavis”  en ny leder, da 'Radioavisen's opfinder, Svend Carstensen, forlader chefposten. Ny chef bliver Niels Grunnet, som bliver på posten de næste 32 år.

I september påbegyndes bygningen ved siden af det nye Radiohus, Studie 1 som også bliver Radiohusets Koncertsal med hovedindgang mod Julius Thomsens Gade. Det vil senere vise sig at tage seks år at bygge det færdigt, da krigen bryder ud under arbejdet, og man "lader" opførelsen trække ud.

Der bliver åbnet en særlig afdeling for radiofoniforstyrrelser, der sendte assistenter ud til lyttere med støjproblemer - ganske gratis.

80% af alle husstande, har et radioapparat.

Da 2. Verdenskrig bryder ud, reduceres den daglige sendetid, så Statsradiofoniens udsendelser slutter kl. 23.00. Værst går det ud over underholdning og populærmusik. Statsradiofonien er med i en omfattende statslig oplysningskampagne om instuktion i mørklægning.

Kammerherre Lerche går af som radiorådsformand i oktober efter 14 år, og afløses af trafikminister Niels Fisker. Efter Fiskers død to måneder senere overtager socialdemokraten Julius Bomholt formandsstolen.

Efter en konflikt i efteråret med de københavnske danseetablissementer, beslutter Radiorådet at hyre eget underholdningsorkester. Det bliver Louis Preils Ensemble, der under navnet 'Radioensemblet' spiller frem til 1951, hvor man skifter navn til 'Radiounderholdningsorkstret'.

Statsradiofoniens Kortbølgeafdeling indvier på Herstedvester Radiofonistation, en ny kortbølgesender i september, til Danmarks Kortbølgeradio, overværet af kongen (Hans Majestæt Frederik 9.), og Statsministeren (Hedtoft). Nu kunne Statsradiofonien høres i hele verden fra den 1. oktober. Senderen på 50 kW var bestilt i 1941, men pga. af krigen tog det syv år at få den leveret.

Statsradiofonien udvider FM-transmission med en ny antenne på 1 kW, monteret på Bellahøj vandreservoir. Den sender det daglige program på 93,1 MHz.

Radiorådet beslutter at oprette en selvstændig underholdningsafdeling med Jens Frederik Lawaetz som chef i november. Blandt hans første elever er Otto Leisner, Svend Pedersen og Volmer Sørensen, der bliver centrale skikkelser i de næste fire årtiers elektroniske underholdning.

Trafikminister Kaj Lindberg indvier Danmarks første motorvej 'Hørsholmvejen', og begivenheden transmitteres i radioen den 23. januar.

I foråret er det nye talestudie i Odense klar til brug i et lejet rum på Odense Teater.

Statsradiofonien har premiere på gymnastik- og afspændingspædagogen Helle Gotveds serie 'Ha’ det godt'. Siden har Helle Gotved lavet tusindvis af radioprogrammer om krop og helse.

Fra maj 1956, bliver Aarhus og Østjylland dækket med Statsradiofoniens FM og tv-signaler fra den nyopførte Søsterhøj-mast ved Skåde Bakker syd for Aarhus, som også videresender signaler, til masterne i resten af Jylland.

'Sivaskriget' er det sidste skrig inden for 1950’ernes danske radio-gyser-tradition.

Statsradiofonien, både på radio og TV, sender støtteprogram for Ungarn, som i oktober havde mistet mange borgere under demonstrationer mod de sovjetiske besættelsesstyrker i landet. Det øger populariteten og salget af fjernsynsapparater, hos landets radio-tv-forhandlere.

Radio Mercur flytter til nye studier på Adolphsvej i Gentofte. Baghaven ligger ved biografen - Kino, og der kan her laves større musikarrangementer med publikum. Der trækkes kabler gennem haven over plankeværket ind til biografen.

I forbindelse med en ny radiolov og en større omstrukturering skifter 'Statsradiofonien' navn og bomærke til Danmarks Radio den 30. juni, og fjernsyns-afdelingen hedder nu Danmarks Radio TV. Det sker efter at der er lavet en ny radiospredningslov. Nyt er, at der ikke mere er en direktør, men en generaldirektør.

Danmarks Radio Program 1 og 2 er nu i stereo på alle sendere i landet fra den 1. oktober, efter man i Radiohuset havde opgraderet det tekniske afviklingsudstyr til fuldt stereo, i de to programmers afviklingsstudie. Men kun et af programmerne kunne sende stereo ad gangen, da der ikke var linier nok ud til senderne. Så det program der havde musik eller andet, der var krævede stereo, fik tildelt 2 linjer fra Radiohuset. Program 3 var ikke STEREO klar endnu teknisk, og sendte i mono.

Danmarks Radio har 2.274 ansatte.

'Dansktoppen' bliver lukket på Program 3, i april, men genåbner igen samme år i september.

Der er ti pejlevogne som sendes ud på de danske veje - først i Aalborg. Kampagne var rettet mod 'plankeværkslyttere' og sortseere. Effekten var der med det samme, når det blev nævnt på tv og i radioen, at vognen kom til en nævnt by. Licenskontoret kunne tydeligt aflæse på indbetalingerne, at borgere fra den nævnte by, fik travlt med at få bragt tingene i orden.

Dagen efter Frederik IX's død udråber statsminister Jens Otto Krag tronfølgeren som Margrethe II i overværelse af mere end 100.000 frysende danskere på Christiansborg Slotsplads.

P3 sender dagligt på hverdage fra kl. 12.00 til kl. 20.00, og i weekenden fra kl. 09.00 til 20.00. Eftersom der er efterspørgsel på musik om aftenen, og til dem med natarbejde, udvider P3 fra november, med natradio til kl. 02.00. Der samsendes med P1, som udsender natradioen i stereo, hvor P3 kun sender i mono. Stereo på P1 blev aktiveret fra Radiohuset alt efter udsendelsesprogram, og netop natradioen var en af de første i stereo. Så efter midnatsradioavisen, lyste "stereo-indikatoren" på radioen, når teknikeren trykkede om til stereostudiet.

Radioavisen sender kun et minut hver hele time.

'Tipparaden' med Jørgen Mylius og 'Dansktoppen' som blev præsentret af Christian Flagstad på P3 sender for sidste gang den 27. marts. Radiorådet lukker fra den 1. april, for alle hitlister på Danmarks Radio, da man mener, at listerne er manipuleret bl.a. er påvirket af pladeselskaberne og så er 5/6 af alle numrene, en dansk oversættelse af udenlandsk musik.

Danmarks Radio P3 sender fra kl. 05.00 til kl. 02.00 fra mandag til lørdag, og om søndagen startes der kl. 07.00, og der sendes frem til kl. 02.00.

Københavns Radio, sender fra 1. april, nyheder og information, én time om ugen, på enten serbokroatisk, urdo og Tyrkisk. Senere flyttes 'Indvandrerens time' til landsprogrammet. 'Det er til det stigende antal fremmede, der arbejder i landet; omkring 150.000.

'To generationer spiller ud' hedder Danmarks Radios nye udsendelse fra den 1. juli. To generationer dyster på musik og meninger.

På mange danske arbejdspladser bliver det efterhånden både moderigtigt og sundhedsbevidst at holde fem minutters pause kl. 11.05 til ''Pausegymnastik' som starter på P3 i den 1. august. Programmet er især rettet mod hjemmegående husmødre og arbejdspladser, hvor medarbejdere kan tage et hvil og røre sig lidt.

Fra Sønderjylland, kan danskerne lytte til piratstationen Radio Viking, som sender på 48 meter båndet. Læs mere på Piratradio.

Albertslund Nærradio går i den modsatte tekniske retning, og skifter fra stereo til mono fra sendeantennen. Det er for at udvide sendeområdet, så lytterne i ydergrænsen, som modtager fra den svage sender, kan modtage et rimeligt brugbart signal.

Radiohuset på Rosenørns Allé på Frederiksberg fredes.

Radio Alfa fra Randers, som spiller musik for en ældre målgruppe, starter i august som en søsterkanal til Radio ABC, som har de unge som målgruppe. Radio ABC er dermed den første lokalradio, der lancerer to-format-systemet til samme lokal område.

Dansk Radio-Hjælpefond lukker. Siden 1929, har organisationen hjulpet folk med lav indkomst, til at kunne låne en radio og/eller et fjernsyn. I starten var det finansieret med midler fra overfrankering af RADIO AFGIFT, og til sidst, var det overfrankering fra radioens 'Morgennisserne', der var grundlaget.

Folketinget frigiver midler til de ikke-kommercielle lokalradioer, som ikke sender reklamer. Der kan søges penge efter hvor stor stationen er, og dens driftsudgifter.

Efter at have sendt siden 1973, lukker 'De Ringer - Vi Spiller' på DR P3 og flyttes til DR P4. Det er Jørn Hjorting der har kørt de fleste af udsendelserne, i alle årene.

'Radioavisen' på DR P3, kl. 16, 17 og kl. 18 er på 10 min. Men den lange 'Radioavis' på 30 minutter udgår af P3s sendeflade og sendes nu kun på DR P1 og DanmarksKanalen.

DR udsender 'Radioavisen' og 'Orientering' som 'On Demand' på internettet, under det nye DR Online. DR P3 streames i Real Audio formatet.

Udvalgte lokalradioer får tilladelser til på 45 udvalgte frekvenser, til at hæve sendeeffekten, fra 160 Watt til 500 Watt.

I februar lukker DR for kortbølgeredaktionen, der siden 1948, har været selvstændig og produceret udsendelser, specielt rettet mod danskere i udlandet. Hver dag kl. 10.30 - dansk tid, blev den første udsendelse sendt direkte fra radiohuset i København. Udsendelsen blev båndet, og derefter udsendt i loop, hver time, frem til kl. 18.30, hvor en ny udsendelse blev produceret. Nu er det kun en klippet version af den ordinære "Radioavis" fra kl. 12.00 og kl. 18.30, suppleret med sport, der udsendes.

Hver uge er stort set hele befolkningen over 12 år inde og lytte radio. Hele 85 % lytter til en af DRs landsdækkende radioer i løbet af en gennemsnitsuge og 59 % har tunet ind til en af de kommercielle radioer på en uge. Ifølge Gallups Radio Index 3. kvt. 2002 er den mest aflyttede radiostation i Danmark - DR P4, som hele 55 % tænder for i løbet af én uge. DR P3 er også uhyre populær med 51%, mens den noget smallere ”snakkeradio”, DR P1, kan samle 19 % af danskerne i løbet af en uge. DR-radio er samlet set mest populær i Aarhus-området og mindst aflyttet i Esbjerg. De primære kommercielle radiostationer er i dag kun delvist landsdækkende med sendere i to eller flere af byområderne. Modsat DR radioerne, der uden problemer kan modtages overalt i landet. The Voice er Danmarks mest populære kommercielle radiostation. 16% af danskerne – primært de yngre – tænder for The Voice på en uge. Derefter kommer Radio 2 med 12 %, POP FM med 10% og Sky Radio med 9 %. Sidstnævnte var dog kun på FM i Storkøbenhavn, da målingen blev foretaget.

'DR P3' starter fra årsskiftet med egne 'P3 Nyheder' fra morgenstunden og over middag, istedet for 'Radioavisen' som er på de to andre kanaler. Dog er enkelte timenyheder på P3 stadig 'Radioavisen'. Tempoet på 'P3 Nyhederne' er mere frisk og nu med baggrundslyd under oplæsningen.

Næsten 20 lokalradioer politianmeldes, på baggrund af ulovligt sendeudstyr, som er monteret på sendemasten. Det er købt lovligt hos importøren, men efter flere forstyrrelser på bl.a. luftfartskommunikationen, bliver det konstateret af senderen mangler en cirkulator, som skal forhindre intermodulation.

Den 14. september, tre dage efter terrorangrebet på World Trade Center i USA, holder alle DRs radiokanaler og mange lokalradioer to minutters stilhed.

Radiohuset er solgt til Det Kongelige Musikkonservatorium og DR bor nu til leje i bygningen, indtil udflytningen til DR-Byen finder sted.

"Radioteatret" som er blevet udsendt siden 1925, skifter navn til 'Radiodrama'.

1. september lukker DR det populære radio-program 'Hotel Evergreen'. Over 700.000 lyttere, mister dermed deres søndags-program.

DR P3 har premiere på et nyt radio-satireprogram 'Chris & Chokoladefabrikken'. Rune Tolsgaard og Esben Pretzmann som også arbejdede under titlen - Svedbanken, stod for programmet om Chris, der hver dag ringer til sin chef, med en undskyld for, at få fri for arbejde! "Der er nogen der har taget alt mit tøj i nat, chef", kunne være en undskyldning.

Den 10. oktober indvies DAB-sendenettet officielt. Der er otte DR-temakanaler at vælge imellem. Deriblandt 'DR PLUS', som sender udvalgte programmer i rotation, fra de fire DR FM-kanaler. Der er bare ikke mange, der kan lytte med, det er kun taxier i hovedstadsområdet, der har DAB-autoradioer installeret, og de 500 DR-testlyttere der kan høre digital radio. Fra DR vurderer man - at der vil gå 10 til 20 år, før alle danskere kan modtage DAB-formatet.

Danmarks første private kortbølgeradio WMR - World Music Radio, som før under samme navn har sendt fra udlandet, starter med programmer på 5815 og 15810 kHz fra sendere i Karup og i nogle måneder på internet stream. Man har også ambition om at sende på FM, men det kommer aldrig i gang. Det er radiomanden Stig Hartvig Nielsen, der driver WMR fra Randers.

Sky Radio lukker i november, efter at have sendt på den 5. landsdækkende kanal. Der lukkes ned, dagen før den årlige afgift til staten skal betales.

DR skifter logo.

Podcasting er ny teknologi, og spås en stor fremtid. DR starter i juni, med at lægge flere radioprogrammer på nettet, dog fraklippet musik pga. rettigheder. I et spot på DR TV, bruger DR Radio, en iPod fra Apple som afspiller, og en seer klager til radionævnet over det. Det bliver af nævnet senere kaldt for - skjult reklame.

The Voice lukker det populære morgenprogram "The Freakshow". Det skete efter, at en lytter der ville vinde 10.000 kr. havde kastet en lagkage mod en chokeret bagerekspeditrice på Østerbro i København. Fem værter fra The Voice, blev efterfølgende sigtet, for medvirken til vold. "Freakshowet" blev kult, også fordi der blev sendt telefonjokes med Ole Møgdahl.

DR udsender i april, i anledning af H. C. Andersens 200 års fødselsdag, en eventkanal med oplæsning af eventyr.

De kommunale lokalradionævn nedlægges og opgaven med at tildele sendetilladelser til lokalradio og tv, overgår til Radio- og tv-nævnet, under Kulturministeriet. Samtidigt indføres, at sendetilladelser kun kan uddeles efter landsdækkende udbud, og at ubenyttet sendetid, som stationer måtte ligge inde med, skal inddrages og sendes i nyt udbud.

DR ændrer logoet, så der nu er en baggrundsfarve.

Radio Soft, søsterkanalen til Radio100FM, udsendes nu landsdækkende på DAB.

DR enorme arkiv med lydbånd "Stemmearkivet", som er opbevaret i kælderen under Radiohuset og på et fjernlager på Islands Brygge i København skal flyttes til DR-Byen. Lageret fra Islands Brygge fylder alene 7000 flyttekasser og kælderrummet under DR-Byen kan ikke rumme begge lagre, så alle bånd fra Radiohuset kælder køres til båndarkivet under kælderen i TV-Byen. Der er 180.000 stk. radio og tv-bånd med optagelser på 10 kilometer hylde plads.

Danmarks længst kørende radioprogram "Radioavisen" (først Pressens Radioavis) fylder 80 år i august.

Ved udgangen af året lukker "De Ringer - Vi spiller" som har været i æteren i 38 år (1968). Jørn Hjorting var vært til 1996 og derefter var der skiftende værter bl.a. Keld Heick, Vagn Pilegaard, Jørgen De Mylius og Karsten Vogel.

Berlingske Media og People Group byder ind som den eneste der har interesse i at drive en kommende P4 - "Radio Møller" modellen. (Navnet er taget fra Per Stig Møller (K), kulturminister i denne periode).

Navnet på stationen bliver Radio24syv, og den skal drives som en public service radio med især tale-programmer, musik af alle genrer og nyheder. Radioen bliver godkendt af radionævnet i april.

I april starter The Voice med at udsende hovedprogrammet fra København på DAB, til hele landet.

The Voice har nu samlet; 1 mio. ugentlige lyttere i hele landet, og SBS Radio er selskabet bag de største kommercielle radioer i Danmark: The Voice, NOVA FM og POP FM.

DR Radio har succes med en ny app, med DRs radioprogrammer live og et bibliotek med flere tidligere sendte udsendelser. Over 100.000 downloader den til smartphone på tre uger.

Radio24syv starter 1. november på DAB og de tidligere DR P2 frekvenser på den fjerde landsdækkende radiokanal.

KODA/Gramex lemper på afregningsreglerne for udsendelse af netradio, så mange stationer udsender parallelt med FM med playere på deres hjemmeside.

Udsendelserne på langbølge 243 kHz fra Kalundborg, der blev lukket ned for ordinær drift i februar 2007 og siden har testet DRM, genoptages den 16. juni med en styrke på 50 kW fra en nyindkøbt canadisk-produceret Nautel-sender (den gamle sender var på 300 kW). I stedet nedlægges Kalundborg mellembølgesender på 1062 kHz den 27. juni, og sendemasten til mellembølge bliver efterfølgende bortsprængt.

I Nordsjælland indledes et forsøg med lokalradio på DAB+. En række lokalradioers kanaler udsendes fra en DAB+-sender, som lokalradioen Kanal Plus selv opsætter og driver.

Den gennemsnitlige daglige lyttetid på radiostationer er faldet markant på fem år. Fra 131 minutter i 2008, til nu 117 minutter. Det er de unge der falder fra, da digitale medier som Spotify og You Tube er oplagt til egne playlister og musik - her og nu.

Podcast som DR har udgivet siden 2005, har tidligere været fraklippet musik pga. rettigheder, men nu er alle podcast i fuld programlængde, med musik.

Jørgen de Mylius, sender for sidste gang 'Eldorado' på DR P4, den 19. december. Fra 2016, skifter han kanal til DR P5, og skal sende programmet 'Hithouse'.

EB Radio/Ekstra Bladet Radio åbner i april. Den starter som netradio med nonstop popmusik med indflettede nyheder fra Ekstra Bladets redaktion.

Digital afviklingsudstyr på PC (RadioHost og Dalet) afløser pladespillere, Compact Disc, spolebånd, MiniDisc, DAT og Cartridge jingle maskiner på mange lokalradioer.

De ni DR regionalradioer, udvider sendetiden i weekenderne.

Et nyt EU-direktiv medførte, at der ikke længere kunne opretholdes særlige danske krav til FM-sendere. Så havde senderen et CE mærke, måtte den anvendes i Danmark. Det betød, at en masse lokalradioer skruede voldsomt op for sendestyrken.

RadioNyhederne som leverer timenyheder til flere lokalradioer åbner og bryder DRs landsdækkende nyhedsmonopol på radio. De produceres af RadioNet A/S som både har en redaktion på Christiansborg og i det centrale København.

DR fylder 75 år.

1. januar genoptager DR succesprogrammet 'Eldorado' med Jørgen de Mylius. Nu bliver det sendt om søndagen på 'DR P5'. Programmet blev lukket ned i december 2015, men efter mange lytterreaktioner, er det blevet sat på programmet igen.

I september er der premiere på podwalk fra 'DR Radio Drama'. 'Tryk Play For Mord' er titlen, og hvis man går rundt i Aarhus og lytter med, kan det blive til en nervepirrende gåtur. Ved brug af telefonens GPS, ledes man rundt og med Podwalk-app installeret kan programmet fra DR hentes.

Danskernes radiolytning udgør 1 time og 51 minutter dagligt. Det er 6 minutter mindre end i 2016. Samlet lytter 92% af befolkningen til radio i løbet af en uge.

Danskernes fire nye radioorakler er bakkesangerinden og gårdmandskonen Cleo, rejsekongen Simon Spies, instruktøren og gourmeten John Price samt den socialdemokratiske MF’er og borgmester Erhard Jakobsen. Det umage firkløver kan høres for første gang i 'Spørg Bare' fra den 6. september, hvor de besvarer, men først og fremmest diskuterer lytternes spørgsmål.

'Morgennisserne' har premiere  den 1. december på Program 3. De første morgennisser var Arne Myggen, Claus Walther. Efter sidste udsendelse er overskuddet fra lytternes overfrankerede breve med løsninger på 437.892,10 kr., som går til 'Dansk Radio Hjælpefond'.

TV2 Radio må bukke under bl.a. pga. økonomiske vanskeligheder og SBS Broadcast køber stationen. Alle medarbejderne bliver opsagt.

NOVA FM åbner på den 5. landsdækkende kanal i september. SBS Radio driver stationen og TV 2 Danmark A/S har en lille aktieandel på 20%, der endvidere betyder at TV2 NEWS leverer timenyhederne.

Otto Leisner, der startede på Statsradiofonien i 1945, dør 91 år gammel. I 1948 var han også med til tv-forsøgene fra Radiohuset, og blev senere en populær vært. I radiodagene havde han mottoet; 'Husk du laver radio for lytterne - ikke for dig selv!'.

Erhard Jakobsens annonce fra dagbladene. 'Vær med til at starte en lytterforening'.

"Program 4 i P2", er et nyt tiltag fra 1. april med ungdomsradio på P2 søndag aften. 'Tværs' med Tine Bryld (1939 - 2011), er det mest kendte, af de mange programmer, i programmet. Her kunne unge ringe ind med dagligdagens problemer og snakke med Tine Bryld.

Originisationen Dansk Beat laver en demonstration foran radiohuset på Rosenørns Allé. De er utilfredse med, at der ikke testes dansksprogede beatnumre på 'Dansktoppen'. Ekstra Bladet skrev: 'At Danmarks Radio uden indgriben, lader Jørn Hjorting køre sin egen diktatoriske pop-linje i Dansktop-programmet, hvor melodier og tekster, som ikke stemmer overens med Hjortings lyserøde, sukkersøde syn på dansk underholdningsmusik, ikke har en chance for at blive testet'. Danmarks Radio bøjer sig og tester beatmusik på dansktoppen, dog uden at de opnår nok lytterstemmer til at komme ind.

I november, åbner Båndværkstedet under Danmarks Radio, i Osborne-bygningen på Vesterbrogade i København. Det var et medie som kunne bruges af den menige borger, der ville have et emne, synspunkt eller mening frem, enten ved selv at låne transportabelt optageudstyr, eller lave udsendelse i et studie med hjælp af professionelle radiomedarbejdere. Noget som senere blev kendetegnede ved lokalradioerne, der starter i 1983.

Aktiv Lytterkomité (fra 1976 Aktive Lyttere og Seere) bliver lanceret af Erhard Jakobsen (CD) (1917-2002). Han opretter en lytterstation, som holder et vågent øje med især Danmarks Radios børne- og ungdomsprogrammer og medarbejdere til disse. Han beskylder Danmarks Radio for ikke at leve op til deres målsætning om alsidighed, upartiskhed og fairness.

Den første rene danske internetradio Studio 33 åbner. Det er et islandsk foretagende der står bag, og programmerne vil være hovedsageligt på dansk, men også på engelsk og islandsk. Lyden sendes på nettet via Real Audio formatet. Det krævede dog at lytterens modem kunne modtage mere end 28.000 baud via telenettet.

DR Onlines første side på internettet, 1996.

Frekvensoversigt og info om Radio Danmark, 2003. (tryk for stor)

Statsradiofoniens "Giro 413 Ønskekoncert" skifter navn til det kortere "Giro 413". Det er Otto Leisner der får ide.

Statsradiofonien har premiere på “Dramatisk Forum' i oktober. Det er de næste 32 år titlen på radioens faste teatermagasin, der først i 1984 afløses af Ulla Strømbergs 'Teatertid'.

Skalaen på en Philips radiomodtager. København 1 og 2 på FM, ses angivet øverst.

Radiolytterne i København og dele af Sjælland, kunne for første gang høre Rådhusklokkerne fra Københavns Rådhus ringe det nye år ind ved årsskiftet 1924/1925. Det transmitteret direkte over Københavns Radiofonistation. Det var den private radioklub - Dansk Radio-Klub der havde taget initiativet til det. Der var opsat en mikrofon i Rådhustårnet ved den mindste af klokkerne, og via en telefonlinje til teknikken i Jorchs Passage, kom lyden ud. Derefter kunne der dagligt høres timeslag og klokkespil kl. 12.00, og når der blev lukket kl. 24.00. (01:44)

"Hallo! Hallo!, her er Danmark!". Otto Schrei den 29. oktober 1922. (00:41)

Svend Carstensen på Lyngby Radio og morsesignaler fra Orlogsværftet, 1923. (01:15)

Valdemar Poulsen starter med at eksperimentere med sin opfindelse, buegeneratoren. Den laver højfrekvente svingninger, og trådløs transmission bliver en mulighed.

Der bygges en forsøgsstation ved Bagsværd Sø. Stationen bliver senere til Lyngby Radio. I starten var det telegrafi, den blev brugt til.

Rigsdagen vedtager ved lov, at al kommende radiospredning, skal høre ind under telegrafvæsenet. Lov 97 af 19. april, kræver ikke måtte sende eller lytte til radiofoni, uden "ministriel sanktion". Blev det opdaget, kunne der udstedes en bøde på 400 kr. og apparaterne blev konfiskeret,

På et areal ved Bagsværd Sø i Lyngby opsættes et træskur (senere Lyngby Radio), og her arbejder dansk-amerikaneren Peter L. Jensen og hans kompagnon - Aksel Forsmann Jensen den 9. maj, med en buegenerator og sender for første gang radiosignaler ud i æteren. Signalet fra antennen i Lyngby er så kraftigt, at det kan opfanges på én modtagestation i Esbjerg.

OXA - Søværnets Radiostation på 775 meter båndet, sender fra et nyopført træhus på Frederiksholm.

Her nedenfor, ses huset i en restaureret udgave, efter det blev flyttet til Nyholm på Holmen ved Københavns Havn, i efteråret 2003.

Hanen 'Herluf' indgår Københavns Radios logo og morgenkanalens jingle:

'Når Herluf ryster sin hanekam,

I byens tidligste radioprogram.

Med højlydt hanegalen sporer dig ind på morgenkanalen.

Så ender det men, så er du en af dem, der lytter til 96,5'.

I forbindelse med H.K.H. Kronprins Frederik 50-års fødselsdag i maj, medvirker han for anden gang i et helt radioprogram på DR (sidst var i 1995). Det er et program om ham selv - et radiointerview der sendes på DR P4 op til fødselsdagen. Værterne er Anders Agger og Alex Nyborg Madsen. Sidstnævnte er "DUS" med Kronprinsen.

H.K.H. Kronprins Frederik i studiet på DR P4 i DR Byen. (Foto: DR)

Jørgen de Mylius. (Foto: DR)

Peter L. Jensen og Aksel Forsmann Jensen fortæller til radiomedarbejder Karl Bjarnhof om radioforsøgene ved Bagsværd Sø. Fra Statsradiofonien den 9. maj 1957. (50 år efter forsøget) (13:18)

DR Radiosporten sender den 30. december for sidste gang "Aftensporten" kl. 18.03 på DR P4. De korte sportsopdateringer på DR P4 er sparet væk fra 2019.

Franske NRJ som stoppede med at sende i Danmark i 2013, vender tilbage på tre FM-frekvenser i Storkøbenhavn og lokal DAB.

EB Radio/Ekstra Bladet Radio lukker den 31. december, efter at have sendt i 3½ år. I april 2015 åbnede den som ren netradio med nonstop popmusik med indflettede nyheder fra Ekstra Bladets redaktion. Den 1. oktober 2017 startede EB Radio op på det landsdækkende DAB+ MUX, efter at have betalt en årlig afgift til Digital Radio Teracom, der står for det danske sendenet. For at styrke sendefladen kom Café Hacks talk program på fra september 2018, med Søren Dahl, som kunne høres // på Classic FM og youSee infokanalen på TV.

Christian Flagstad siger velkommen og farvel til aftenudgaven af 'Hej P3', sendt på Danmarks Radio Program 3. (01:09)

BBC sender sin første dansksprogede udsendelse til Danmark, den 9. april kl. 18.30, og dansk bliver det 22 landesprog fra den engelske sender. I det første program, proklameres det britiske folks harme, over besættelsen af tyskerne og da der er indført pressecensur i Danmark, bliver der sendt en kort nyhedsoversigt fra London - "Her Er London". Modsat de andre besatte lande, var det i Danmark tilladt at aflytte BBCs programmer, fordi landet havde særstatus, som en formelt suveræn stat. Men besættelsesmagten forsøgte allerede fra starten, ved at opsætte støjsendere, at minimere og irritere lytternes muligheder for at lytte til BBC. Men BBC gav nogle "opskrifter" på, hvordan man med antenne og indstillinger, kunne undgå støjsenderne.

Tyskerne forbød Statsradiofonien at afspille dansemusik og have 'direkte tilsigtede munte udsendelser'. Tilmed afsluttes dagens program kl. 21.00, synkront med spærretiden.

Den største nyhed i Danmarkshistorien, fik lytterne ikke noget at vide om morgenen den 9. april. Besættelsen skete i de tidlige morgentimer, men da lytterne åbnede for deres radio, kunne de som sædvanlig fra kl. 07.00, høre 'Morgengymnastik' efterfulgt af grammofonmusik. Kl. 07.30 blev udsendelserne dog afbrudt og der var 'død' æter indtil kl. 08.30. Studiet på Rosenørns Allé på Frederiksberg og Kalundborg-senderen var blevet overtaget af tyske soldater.

Speakeren Carl F. Schiønning blev tvunget til at læse tyskernes 'OPROP!' op , om besættelsen af Danmark, tre gange mellem  kl. 08.30 og kl. 08.55. Over en ½ million eksemplarer af 'OPROP!', var på det tidspunkt, blevet kastet ud over danske byer fra de tyske flyvemaskiner. Forklaringen på, at radioen ikke orienterede om tyskerne allerede kl. 07.00 er forskellige. Pressens Radioavis var klar, men fik forbud af Udenrigsministeriet mod at sige noget om tyskerne. Og det er nok i det lys, at man skal læse den senere forklaring fra chefredaktøren på Pressens Radioavis, Niels Grunnet: 'Ingen ansvarlig dansk myndighed fremsatte noget ønske over for Statsradiofonien om, at der straks i morgenudsendelserne skulle gives offentligheden meddelelse om den tyske besættelse af landet og om, hvad dette ville indeholde af vilkår for befolkningen'. Først kl. 14.00, går det op for de fleste danskere at Danmark er blevet besat, da en meddelelse underskrevet Kong Christian 10 og Statsminister Th. Stauning, oplæses som én officiel meddelelse. Tyskernes kontrol med radioen de følgende fem år betød censur, krav om at udsende tyskvenlige programmer og det blev også pålagt Statsradiofonien at udsende oplysningsprogrammer om det 'nye' Tyskland.

Erklæring fra den danske regering til det danske folk. Meddelsen om at Danmark er blevet besat, blev udsendt kl. 14.00. (01:53)

Flere pop-up radioer sender på landsdækkende DAB+ ved særarrangementer. Det er CIBICOM (tidligere TERACOM) der ejer og står for driften af sendemasterne i Danmark, der står for den tekniske afvikling. Folkemødet fra Bornholm er blevet dækket med livelyd i flere år via Radio Folkemødet i juni. I juni sendte Radio IOTWeek på engelsk fra Aarhus og Radio Radiodays - et endags radioevent fra Amager, blev sendt i september med optagelser fra dagens mange foredrag.

DR Radio ændrer middagssignalet, før 'Radioavisen' kl. 12.00, med klokkespillet fra Københavns Rådhus. I 2003 udgik de tolv tilmeslag, og det var kun 'for-klokkespillet' der blev sendt. Nu er der lagt digital lyd ind over 'For-klokkespillet' så det har fået en moderne "indpakning", før "Radioavisen" starter.

Radio FM4 A/S som er ejet af ni regionale mediehuse, er den eneste der bliver godkendt som ansøger til at sende på landsdækkende FM4 fra den 1. november. Radiostationen som hedder Radio4 (R4DIO - Taler med Danmark) vil blive produceret fra studier på Banegårdspladsen i Aarhus, i samme bygning som Århus Stiftstidende har redaktioner. Radio4 vil også få en lokalredaktion i København. Radio4 vil også sende på DAB og netradio.

Radio24Syv som skal forlade FM4 fra den 31. oktober, ansøger i september om at fortsætte med at sende landsdækkende på DAB+. Der er to mere der ansøger om det samme - radiostationerne LOUD og DK4 Radio også om den ene sendeplads.

Den 22. oktober taber Radio24syv senderettighederne til ungdomskanalen LOUD, som bliver bedømt af radio- og tv-nævnet til at kunne give den bedste taleradio til danskerne. Der kan sendes fra den 1. april 2020 med statsstøtte på 70 millioner kroner årligt - i fire år til at drive radiokanalen. LOUD har hjemme i selskabet Kulturradio Danmark A/S der har hovedsæde i Svendborg. Der er tale om en public servicekanal, som skal have fokus på kultur til unge i alderen 15 til 32 år. Det er Radio Diablo i Svendborg, der er største aktionær i selskabet. I ejerkredsen er også Din Radio i Aarhus, Radio Viva fra Kolding, Radio Victoria som sender fra Esbjerg, Radio Globus der har hjemsted i Rødding, Radio Max i Holstebro og Ringkøbing, Radio Limfjord på Mors, Classic Rock i København og Horsens som skal producere programmer til LOUD. Partnere er Roskilde Festival, Nationalmuseet, spillestedet Vega, Danske Studerendes Fællesråd, Mungo Park, Trap Danmark, Ungdomsbureauet, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Lex.dk og Enigma.

Din Radio radiostationerne lukker og overtages af Classic Rock. Der er blevet sendt fra flere sendere på Sjælland og Jylland og en overgang på Fyn (Odense).

Radio208 er navnet på en ny radiokanal fra København på 1440 kHz. I modsætning til andre radiostationer i det storkøbenhavnske område, så sendes der hverken på FM eller DAB+. Radio208 sender i stedet på mellembølge, og det er første gang siden 1978, at der bliver sendt på mellembølge i København. Og efter at DR stoppede med at sende på mellembølge i 2011 fra Kalundborg, så er Radio208 også den eneste danske radiostation på mellembølgebåndet.

DR har pga. af krav om besparelser besluttet i 2018 at nedlægge landets eneste nonstop 24/7 musikkanal 'DR P7 Mix', der siden 6. juni 2011 sendte på landsdækkende DAB+ og net streaming. Dette til trods for at kanalen koster i DR’s budget og minutprisen er lille. Det er den eneste landsdækkende radiokanal som udelukkende spillede rigtige hits (med pop og sjæl) og ørehængere fra de sidste 50 år. DR P7 Mix lukkede den 2. januar kl. 3 med ABBA hittet 'Thank You For The Music'.

Bauer Media åbner på DAB+ og netradio modsvaret 'mix 7' som spiller samme musiktype som 'DR P7 Mix' gjorde, dog uden værter. Bauer Media vælger at lukke 'Radio Klassisk' på DAB+, da det ikke økonomisk er realistisk at forsætte på den platform, og det er nu kun på app, der kan høres nonstop klassisk-koncertmusik.

Coronavirus/covid-19 lukker landet ned og den 12. marts indfører DR samsending mellem DR P1 og DR P4, da mange medarbejdere hjemsendes for at minimere smitten. De to radiokanaler samsender syv timer hver dag. Om morgenen mellem kl. 6.00 og 10.00 på hverdage og igen mellem kl. 15.00 og 18.00. I weekenderne dækker samsendingen perioderne kl. 7.00 til 10.00 samt fra kl. 16.00 til 18.00. Indholdet vil blive produceret af en fælles redaktion, som er sammensat af medarbejdere fra DR's ni distrikter samt "P1 Morgen" og "Orientering", som normalt udfylder hhv. morgen- og eftermiddagsfladen på P1. Radioaviser og regionale nyhedsoverblik udkommer "i fuldt format". DR P3 sender med værter fra kl. 10.00 til 16.00. Øvrig tid sendes musik.

Mange danske lokalradioer er med blandt de 180 radiostationer i hele Europa, der fredag den 20. marts, kl. 8.45, går fælles om at spille den samme sang i radioen på samme tid. Det drejer sig om Gerry And The Pacemakers' udødelige klassiker "You'll Never Walk Alone". Initiativet til at spille sangen i radioen, kommer fra den hollandske radiovært på 3FM - Sander Hoogendoorn, som tilegner sangen til de tusindvis af sundhedsmedarbejdere, der gør et utroligt arbejde i forbindelse med behandling og hjælpen til de mange tusinde der er ramt af Coronavirus/covid-19 epidemien.

Den 20. september 2019 byder radiokanalerne Radio24syv, LOUD og dk4 Radio ind på den kommende landsdækkende DAB+-radiokanal på DAB 1-blokken. Den 22. oktober 2019 vinder ungdomsradioen LOUD sendetilladelsen til at sende fra den 1. april 2020. Det er selskabet Kulturradio Danmark A/S der driver radiostationen.

Radio LOUD bliver navnet med mottoet "Hele Danmarks tale- og kulturradio for unge" og radiostationen går i luften midnat den 1. april. Midt i covid-19 tilstanden hvor landet er lammet, må Radio LOUD starte op med hjemsendte værter og et nødprogram. Hovedstudierne med redaktioner ligger i Widersgade på Christianshavn, København og nyhederne bliver oplæst fra nyhedstudiet i Svendborg. Radio Diablo der sender fra Svendborg er den største aktionær i selskabet - Kulturradio Danmark A/S. Der vil blive produceret udsendelser til Radio LOUD fra flere forskellige eksisterende lokalradioer i "provinsen", da ejerkredsen er Radio Viva i Kolding, Radio Victoria i Esbjerg, Din Radio i Aarhus, Radio Globus i Rødding, Radio Max i Holstebro og Ringkøbing, Radio Limfjord på Mors, Classic Rock i København og Horsens. Sendetilladelsen gælder indtil videre til den 31. marts 2024.

Danmarks Radio Program 3 får en kendingsjingle - 'De Lytter Til P3'. (00:12)

I oktober starter Danmarks Radio deres første hitparade "Ti vi ka´ li´- Teenagere vælger ugens top-melodier" på Program 1. Det er to måneder efter at Radio Mercur lukker. Det er blevet indset, at der er opstået et behov for at de unge lytterne kan høre - moderne musik. Lytterne stemmer og indsender deres egen hitliste - på brev til Radiohuset, som samlet giver en liste, som præsenteres i radioprogrammet.

'Radio LOUD' har siden åbningen haft meget få lyttere, så få, at den ugentlige radiolyttermåling fra Kantar/Gallup ikke kan måle nogen lyttere. I november ønsker ledelsen at relancere Radio LOUD med et nyt navn - '24syv' fra januar 2022.

'DR P3' stopper med at sende timenyheder når timeslaget rammer 00.00 den 1. januar 2022. DR vil gøre op med de klassiske timenyheder. Timenyhederne passer ifølge DR ikke til den måde, unge får deres nyheder på, og derfor skal det ske på en anden måde gennem hele sendefladen.

I maj blev det bekendtgjort i regeringens medieaftale at DAB-kanalen '24syv' får ikke forlænget sendetilladelsen og statsstøtte på 60 mill. kr årligt til programdistribution på DAB+ efter 2024.

'dk4dab' slukker i juni for udsendelserne på landsdækkede DAB+. Programmerne har indeholdt Dansktop-musik og lydsiden af af DK4s tv-programmer. Fremadrettet sendes kun som netradio, uden musik.

'NRJ (Energy) Danmark' lukker i juli og august på først DAB+ og senere de to FM-frekvenser i Storkøbenhavn, efter konsortiet bag radiostationen, taber udbuddet på at sende på den 5-landsdækkende radiokanal fra 2023. Det er Bauer Media med radiokanalen 'NOVA', der hidtil har sendt på disse frekvenser, der vinder den nye periode på otte år.

Den danske udgave af NRJ stod radiomanden Philip Lundsgaard bag. (Fotos: NRJ)

Læs mere om Radio Mercur.

'24syv' som afløste 'Radio LOUD', får ikke ikke forlænget sendetilladelsen i 2024.

DR´s nyhedsredaktion i Sydney starter op den 13. september efter flere måneders test, og herfra oplæses 'Radioavisen' fremover fra om natten - dansk tid. Fem medarbejdere er på skift med til at holde DR´s nyhedsmaskine i gang døgnet rundt. Når man som i Australien er otte til ti timer foran Danmark, så dækker man altså natten i Danmark fra et område, hvor det er dag. Friskere øjne og også flere hænder skal give en stærkere nyhedsdækning om natten, når der sker noget stort og ikke mindst styrke morgenen og dermed det indhold, der er, når vækkeuret ringer i Danmark. Og så giver det også et bedre arbejdsmiljø, når der ikke længere er nattevagter, udtaler Jens Jacob Lerche, der er redaktionschef for blandt andet DR Sydney.

Royal.fm er navnet i tre dage på den radiostation fra Kolding der til daglig hedder Classic.fm. Der bliver sendt fra den 12 til 14. januar. Men hylder tronskiftet med Kronprins Frederiks favoritnumre og egen sammensat hitliste.

Både DR P1 og P4 sender den 14. januar, fra indsættelsen af H. M. Kong Frederik X i København. Der er mødt op til 150.000 mennesker op på Christiansborg Slotsplads, for at hylde kongen, da Statsminister Mette Frederiksen proklamerer at H. M. Dronning Margrethe er abdiceret og H. M. Kong Frederik X er indsat. 28% af danskerne over 12 år lyttede med på mindst én af DR's radioudsendelser om tronskiftet i løbet af dagen. Det svarer til 1,4 millioner danskere.

'Rasmus Radiomus' kan høres første gang den 7. januar på DR P3 i programmet 'Noget for dig', der blev sendt alle dage kl. 18.05.

'Rasmus Radiomus' blev nogle år efter bedst kendt for sin optræden fra 1992 til 1999 i morgenprogrammet 'Ti i syv' hvor Christian Winnem er vært. Hans Henrik Bærentsen (tidl. skuespiller) lagde stemme til musen, hvis hæse stemme var 'pitchet' op.

24syv på DAB+ lukker til midnat den 31. marts.

I en undersøglese hos radiolytterne, er kendskabet til Radio IIII (tidligere Radio4) på FM, steget til at være 50%. Det sker efter flere ændringer med en ny radiochef og hvor flere programmer er lukket og udskiftet med nye.

Nytårsaften kl. 18.00 holder Kong Frederik sin første nytårstale på tv og radio.

På DR P3 vender de korte nyhedsopdateringer tilbage efter tre års pause.

DR fylder 100 år den 1. april.

Ungdomsprogrammet 'Program 4 i P2' skifter navn og kanal i april, og flytter til P1 med navnet "P4 i P1".

DR P3 stopper med at de korte timenyheder hver hele time.

Juleaften bliver den første kirke prædiken udsendt i radioen.

DR P3s "Børneradioen" lukker, fordi den efter nutidens format, ikke mere er "Rimelig Rar - Rimelige Rå", og derfor ikke passer ind i P3's programprofil.

Den 3. december spiller Radiosymfoniorkesteret en torsdag aften. Emil Holm ville gerne have en fast dag om ugen med orkestreret og 'Torsdagskoncerten' er fra den aften en fast del sendefladen.

Ved årsskiftet 1925/1926, sendte den nye Statsradiofoni et nytårsprogram med Radioorkestret, efterfulgt af Rådhusklokkerne fra Københavns Rådhus. Oprindeligt havde Radiorådet ikke planlagt, at der skulle sendes nytårsklokker, de var imod idéen, og det er sandsynligvis derfor, at klokkerne ikke var annonceret i programoversigten for nytårsaften 1925. Det var pres fra lytterne, der afgjorde, at Rådhusklokkerne blev udsendt. De henvendte sig trafikminister Friis-Skotte for at få hjælp. I Politiken den 31. december 1925 kunne man derfor læse:

"– I Gaar modtog vi Ministerens Svar. Lytternes Ønske bliver imødekommet. Statsradiofonien lader et særligt Mikrofonanlæg installere paa Raadhuset, og naar Klokkerne i Nat ringer Midnatstimen og det nye Aar ind, vil de dybe Malmtoner runge ikke blot for Kjøbenhavnerne, men for de mange Tusinde Lyttere ude over Landet".

Presset af tyskerne, sender Statsradiofonien flere og flere udsendelser om de danske frivillige på Østfronten.

Det er finansminister Vilhelm Buhl, der overtager regeringsledelsen efter statsminister Staunings død den 10. maj. Statsradiofonien sender fra landsfaderens bisættelse.

2. september sender BBC’s danske radio udsendelser fra London for første gang, og opfordrer danskerne til aktiv modstand over for den tyske besættelsesmagt. I aftenudgaven af 'Pressens Radioavis”' på Statsradiofonien, advarer statsminister Buhl i mod at begå sabotage mod den tyske værnemagt. For at kunne modtage BBC fra London, skulle man have en rammeantenne omviklet af kobbertråd, men salget i butikkerne blev forbudt af tyskerne. Men den kunne laves som - byg selv, så salg af træpinde og kobbertråd var der stor salg i.

Mens krigen raser i det meste af verden, hygger danskerne sig hver lørdag aften fra september med det nye underholdningsprogram i radioen for hele familien 'Weekend-Hytten'. Succesen skyldes bl.a. en populær blanding af underholdning og aktualitet, og de fleste danskere kan fløjte med på Sven Gyldmarks kendingsmelodi.

Befolkningen opfodres til - her via et poststempel tegnet af Buus, at dæmpe lyden på ens radiomodtager for at mindske genen overfor naboen!

Danmark deltager for første gang den 3. marts i det internationale Melodi Grand Prix, som sendes i både radio og fjernsyn. De danske finalister er Birthe Wilke og Gustav Winckler. Den våde afslutning på 'Skibet skal sejle i nat' vækker en del forargelse i de katolske lande.

Radio og fjernsyn samsender tre indsamlingsshows i marts til fordel for Ungarnshjælpen. Visse virksomheder udnytter situationen og indfører reklamer ad bagvejen. F.eks. tilbyder et stort barbermaskinefirma 50.000 kr., hvis værterne lader skægget stå – og det gør bl.a. Volmer Sørensen.

Den amerikansk inspirerede quiz 'Kvit eller Dobbelt' med Svend Pedersen den 1. december, bliver også samsendt i radio og fjernsyn, der nu har fået seer nr. 100.000. Den atominteresserede københavnske vognstyrer, Erik Thorn, vinder ikke alene toppræmien på 10.000 kr., men får året efter et nyt job som tekniker på den nye atomforsøgsstation i Risø ved Rosklide Fjord.

'Bil-musikradio' hedder det nye ugentlige trafikprogram fra den 6. juli, hvor Lars E. Christiansen tager sig af trafikken, og Christian Flagstad sørger for musikken. Udsendelsen bliver samme år omdøbt til 'Køreklar'.

I det nye musikalske ønskeprogram fra den 3. september 'Det ville glæde mig at høre', er det bl.a. Mogens Landsvig, der står på hovedet i Danmarks Radios diskotek for at kunne opfylde lytternes grammofonønsker.

Kulturministeriet godkender sendetilladelser, på baggrund af et indsendt budget og hvad foreningen eller personer (hvor mindst halvdelen af bestyrelsen skulle være bosiddende i sendeområdet) ville udsende. Men det var ikke alle, der kom i betragtning i første runde. 175 ansøgninger fra lokalradio og lokal-tv projekter indkom til udvalget, hvoraf 53 lokalradioer samt 22 lokal-tv stationer fik sendetilladelse. De udvalgte stationer ville sende meget forskellige programtyper som - kristen, pop, landbrug, undervisning, teknologi, viden og kravet var også at indholdet skulle være fra lokalsamfundet. Det var ikke tilladt at samsende, sende reklamer og effekten på den tilladte udleverede sender fra P&T, ville kun være på 10W ERP - 30 meter over terræn og det var i mono. Desuden måtte et selskab ikke eje en sendetilladelse.

Kulturministeriet gav samtidig et tilsagn på en samlet økonomisk støtte på 5 mill. kr. Det var ikke store penge, og mage ansøgere fik også sendetilladelse uden tilskud. Forsøgene med lokalradio- & tv var forventet sat i gang i efteråret 1982. Det blev ikke i 1982, men den 1. april 1983.

Dagbladet Roskilde med projektet - Radio Roskilde, var en af de første der fik en prøvefrekvens tildelt.

Kalundborg Mellembølgesender fra Gisseløre øger effekten til 250 kW og skifter frekvens til 1062 KHz (tidligere 1061 KHz) fra den 21. marts. Det er efter en ny frekvensplan for mellem- og langbølgesendere, hvor sendefrekvenserne skal kunne deles med 9. Langbølgesenderen skifter senere på året og fra den 15. november udstråles der med 300 kW på nu 243 kHz (tidligere 245 KHz).

DR P3 ’s nye ugentlige formiddagsprogram fra den 1. februar hedder 'Noget for noget' og produceres på Radio Fyn. Her kan almindelige danskere komme til orde med deres meninger om tidens aktuelle spørgsmål, og som tak får de et musikalsk ønske opfyldt.

JFM (Jysk Fynske Medier) udlejer fra den 1. december, 11 FM-sendere fordelt rundt i det meste af landet til r8Dio. De FM-sendere har tidligere udsendt Classic FM og skala.fm. r8Dio der ellers kun har sendt på DAB+ og på nettet som hele Danmarks snakke-, sludre- og taleradio, er skabt af tidligere medarbejder fra den tidligere Radio24Syv. De har derfor ikke så store omkostninger til KODA, som JFM har til musikradioer der spiller musik døgnet rundt. Og det er den manøvre JFM gør, de vil ikke vil af med sendetilladelserne, men udlejer kun i en aftale der også gælder i hele 2026, for at komme ned i omkostninger til KODA.

En ny lyttermåling bestilt af Radio llll viser at 8,6% af danskerne over 16 år lytter til radiostationen over en uge; det svarer til 400.000 lyttere. Det er via FM, DAB+, app og netradio.

I forbindelse med at H. M. Dronning Margrethe giver tronen videre til Kronprins Frederik den 14. januar, samsendes der live på både DR P4, DR1 og TV 2, et fælles underholdningsprogram - 'Dronning Margrethe - Den største tak', fra en scene på Kongens Nytorv i København. Op mod 40.000 er mødt op på pladsen.

H. M Dronning Margrethes sidste nytårstale sendt på DR Langbølge kl. 18.00 den 31. december 2023. (Uddrag med hendes abdicering) (04:42)

Classic FM skiftede navn til Classic Pop den 27. januar. Navneskiftet sker for at gøre det nemmere at afkode hvilken musik der spilles. Mange troede at Classic FM kun spillede klassisk musik, så navneskiftet skal fortælle at der spilles de største pophits i perioden fra 1980'erne og op til 1990'erne. Classic Pop kan høres på FM, DAB, og på internettet så derfor dropper radiostationen fra Vejle også at have FM med i navnet. Classic Pop var ellers navnet på en anden internetbaseret radiostation fra Sønderjylland, som så solgte navnet til JFM Medier i Vejle. Radiostationen i Sønderjylland skiftede herefter navn til Max Pop.

Radio Mars lukker i maj, efter kun knap to år som først netradio, senere også på DAB+. Radiostationen som spillede en lidt anderledes playliste end andre radiostationer, var startet i 2024 af Alex Nyborg Madsen og Søren Rebbe, begge med en fortid på DR. Optimismen var stor efter åbningen, og via en betalt medlemsportal, kunne der høres arkiv programmer. I november 2024 blev der rejst 400.000 kr. gennem crowdfunding, som gjorde at Radio Mars blev landsdækkende på DAB+. 'Dette er en historisk milepæl for dansk radio' udtalte Alex Nyborg Madsen i en pressemeddelelse. Men lytterne var ikke med hvad angik betalingssiden, og der var ikke længere økonomisk grundlæg for at forsætte.

DRs 'Radioavisen' fylder 100 år den 1. august.

'Radioavisen' sendes hver time døgnet rundt på DR P1, P2, P4, P5, P6 og P8. Radioavisen producerer også P3 Nyheder, der alle - altid sendes direkte fra DR Byen (om natten fra DR Sydney, Australien), har i 100 år været en fast del af danskernes hverdag; det sted, hvor man får overblik over de nyeste, vigtigste nyheder. 

Det var den 1. august 1926, at Statsradiofonien udsendte sin første udgave af Pressens Radioavis efter flere års pionerarbejde med nyhedsoplæsning i radioen fra Politikens Radioavis, Berlingskes Radioavis og Københavns Radioavis.

1,7 millioner forskellige danskere over 12 år lytter på hverdage til mindst en udgave af 'Radioavisen'.  2,9 millioner forskellige danskere over 12 år lytter til mindst en udsendelse fra 'Radioavisen' hver uge.

Otte ud af ti danskere lytter til radio hver uge i første halvdel af 2026, men det er 31% færre minutter der lyttes til end i 2021.

Kalundborg Radiofonistation lukker for langbølgesenderen på 243 kHz den 31. december. Kl. 18.10. Allerede i oktober bliver DMIs daglige vejrudsigter udfaset, og efter at have sendt i 12 år, lukker DR for transmissionerne helt ved årskiftet. 96 år med radiosignaler fra halvøen Gisseløre ved Kalundborg Fjord er slut. Der er for få lyttere, og i udlandet, på søen, og hos andre interesserede, der vil lytte til de daglige farvandsefterretninger og vejrudsigten fra DMI, kan denne service også høres via internettet og andre platforme. Den sidste udsendelse var et særligt mindeprogram med ældre programmer omhandlende Kalundborg, og til sidst H. M Dronning Margrethes nytårstale - der blev noget speciel, da hun meddelte at hun vil abdicere den 14. januar 2024.

Nyhedstudiet hos DR Sydney hvorfra der oplæses 'Radioavisen' til Danmark om natten, 16.000 km i distance fra DR Byen. (Foto: DR)