Søndag den 24. februar 1963 sendte en piratsender på 89,9 MHz som kaldte sig Radio Mercur. Den bar i æteren fra kl. 10.00 til 20.00, med både danske og udenlandske grammofonplader, men ingen reklamer. Da klokken blev 20.00 sluttede musikken og en drengestemme kom med følgende annoncering; Mine damer og herrer. Det er søndag, klokken er er over otte, mindst 30 sekunder. Vi håber, De har haft en dejlig dag og nydt musikken her ved Mercur. Drøm behageligt. Vi kommer igen i morgen! Kvaliteten var gennem dagen i perfekt sendekvalitet, men der kom aldrig mere musik på frekvensen.
I efteråret 1962, efter Radio Mercur er lukket, er der op til ti piratstationer, der sender fra den vestlige del af København. De sender under navne som - Rodger, Blondie, Skipper Skræk og MD 21. De sender hver dag på FM-båndet. Der spilles pigtrådsmusik afløst af samtaler og tekniske udredninger om styrkeforhold m.m. Vesterbrobladets journalist, mødtes med folkene bag MD 21, der afholder generalforsamling et hemmeligt sted i København. De bliver spurgt om, hvorfor de sender disse illegale udsendelser: "Vi er simpelthen gået i gang med denne virksomhed, fordi vi ønsker Radio Mercur tilbage. Vi kan lide pigtrådsmusik, den kunne vi høre på Mercur, og vi holder op i samme øjeblik den kommer tilbage".
Der var også i samme periode en piratsender fra Rødovre, der var nem at finde for P&T. Speakeren reklamerede nemlig for en bestemt forening i området.
DFR - Den frie radio eller Danmarks Frie Radio sender i oktober/november 1962 på 92,9 MHz, fra kl. 14.15 til 14.45. Der var en speaker der annoncerede "De lytter til DFR - Den frie radio/Danmarks Frie radio" og spillede popmusik. Den blev sendt fra Rødovre, og er lige så kraftig, som da Radio Mercur sendte ind over hovedstaden.
På 89,7 MHz, en aften i december 1962 kl. 19.00, kunne Radio Mercur's fanfare igen høres på FM-båndet. En stemme sagde -
"Nu kommer fjernsynets Aktuelt. Skal vi så ikke hellere stille ind på Radio Mercur og få noget god musik!", og så kom der popmusik. Men det var ikke den nyligt lukkede Radio Mercur, der var genopstået. "Skæmtsomme radioamatører morede sig med at sende illegalt, og sende noget andet end de sædvanlige tekniske data, som det ellers kun er tilladt for radioamatører" skrev Ekstra Bladet.
Fra et loft i Nordborg på Als, havde en ung mand i januar 1963, anbragt en illegal sender, og spillede popmusik ud til lytterne.
I Odense kunne der den. 5. marts 1963, høres Odense Fri Radio på 91,4 MHz. Udover at spille lettere musik, udsendte piratsenderen i tre timer - frem til kl. 22.00, tvivlsomme viser, og en grov sketch om forsikringsagenter. Der blev sagt at nogle af de ting der blev afspillet, var genudsendelser fra Sønderborg Frie Radio.
En sender der kalder sig Radio Mercur på 89,9 MHz, sender den 24. februar 1963 hele dagen fra kl. 10.00 til 20.00, teknisk perfekt rent sendermæssigt. "Admiralens Vise" med Jørgen Reenberg spilles tre gange i løbet af dagen, med tanker rettet mod Radio Mercur fra Øresund, som afsluttede med denne sang fra "Pinafore", da de måtte lukke 31. juli 1962. Der blev også spillet mange tyske plader, og en ny vise med titlen "Jeg er et genfærd, jeg hedder Mercur". Der var ingen reklamer på senderen i de ti timer, der blev sendt. Kl. 20.00 lød en stemme "Mine damer og herrer. Det er søndag, klokken er over otte, mindst 30 sekunder. Vi håber, De har haft en dejlig dag og nydt musikken, her ved Mercur. Drøm behageligt. Vi kommer igen i morgen!". Berlingske Tidende skrev i avisen den dag, at der sidste år (1962), havde været en illegal radio der kaldte sig - Radio Mercur og sendte fra land, og det viste sig at være en stor dreng, der morede sig med at gøre grin med borgermusikken.
Danmarks Pop-Radio på 90 MHz, sender fra vinteren 1963 til februar 1964 fra Rødovre. Den bliver stoppet efter pejlevognen fra Post- & Telegrafvæsenet finder de unge mand der står bag. En aften i februar 1964 lød det således i radiohøjtalerne -
"Hallo- hallo, her er Danmarks Pop-Radio! Før vi sender let musik, skal jeg udtale min skepsis med hensyn til, at det vil lykkes Post- & Telegrafvæsenet at pejle sig frem til vor illegale sender. Her kommer Ella Fitzgerald: - Yes, Sir, That's My Baby, No, Sir, Don't Say Maybe".
Hele fem hjemmebyggede piratsendere havde stationen at skifte imellem. En var så kraftig, at den kunne sende i en radius på 15 km, og Støjtjenesten fik mange klager fra borgere, der havde store problemer i denne bydel med FM-modtagelse af Danmarks Radios programmer. Men pejlevognen fandt efter en meget omfattende indsats, frem til lokationen. Og med en ransagelse kendelse i hånden gik politiet ind i huset og beslaglagde udstyr og sendere. Det var tre unge mænd der drev radioen. Den ældste på 18 år var hovedmanden tilstod straks og at det var ham der havde bygget de fem sendere med hjælp fra to andre på 16 og 13 år. Disse to fik også en ransagning på deres bopæl og mere udstyr blev konfiskeret.