Herunder:

Kuvert, 1988.

Johnny Hansen er i studiet med "Sporten".

(Foto fra hjemmeside)

Leder af Radio Mageløs - Torben Kjær.

(Foto fra hjemmeside)

Radiochef Erik Erngaard, oktober 1988.

(Foto: Fyens Stiftstidende)

Poul Henning (PH) i afviklingsstudiet på Bondovej, 1989.

Radio 88 åbner den 8. august 1988 fra nye studier, med et nyt navn og nyt koncept. Radiochefen Erik Erngaard (th), var med fra morgenstunden, da der var premiere på det nye morgenprogram. Det blev lavet af Jytte Reimer (tv), Lennart Steen (forrest) og Søren Møller Christensen. (Foto: Steen Heiberg / FS)

Radio Top, 1988.

Visitkort.

Tre radiostationer (Radio 88, ONR og Station 1) kæmpede om reklamekronerne i æteren over Odense fra 1988 til 1989.

Radio 88 havde kun sendt i syv måneder, da økonomien var i ruiner. På forsiden af Fyens Stiftstidende, her fra den 2. marts 1989, kunne avisen fortælle, at syv medarbejdere har fået fyresedlen.

Radio 88 sendte med frivillig arbejdskraft til maj måned 1989, derefter slukkede musikken.

1988.

Folder, 1990.

Folder, oktober 1989.

BC 9 Broadcast-mixeren, blev brugt på mange mindre radioer. Her er den hos OKR. Når der blev indspillet udsendelser på forhånd kunne output-signalet afbrydes, så der ikke kunne lyttes med på ONR - Odense Nærradio, som var koblet sammen på APL og skiftede mellem ONR og OKR til senderen på Fisketorvet. (Foto: Carsten Nielsen)

Spolebåndoptagere og kassettebåndmaskiner på OKR. Registrering af udsendelser for kontrol (sladrebånd) til ministeriet, blev indspillet på MC. (Fotos: Carsten Nielsen)

Programoversigt, januar 1990.

Her ses variationen på "Odense-Kanalen" med forskellige programtyper.

Folder, Sådan bruges Radio/TV-Studiet, 1987. (tryk for stor)

Folder, 1997. (tryk for stor)

Hvad er ILM Radio!, folder.

ILM, program.

Nu starter Radio KUR, 1987.

Folder, Hvad er Radio Aktiv!. (tryk for stor)

New Radio sendte fra fællesstudiet på Klosterbakken i Odense C.

Her ses de tre værter - Peter Lykke (tv), Jan Niøe og Jan Frederiksen i 1985. (Foto: Jens Martensen)

Hitlisten fra mobildiscoteket "Den Røde Baron" blev vist i Ugeavisen Odense og afspillet på Radio Rasmus.

Værterne på MixFM i Odense, 2005.

Tom Andkjær, Allan W., Thomas Sode (nyhedsvært), Signe Vadgaard, Jesper Aalbæk og Camilla Gabs.

De to sidstnævnte kørte sammen programmet - "Om Morgenen".

(Screendump fra hjemmeside)

(Foto: Christian Gruner)

DR3 sendte i 2016 serien -

"Æterens Ægte Originaler".

Se her besøget hos Fyens Total Radio 1.

< Svend Åge Skrynik i det første studie på Havnegade i Odense.

FTR1 sendte fra bygningen her ved Munkebo Bycenter. Billedet er taget af Dansk Radio i sommeren 2016. Radioen sendte på 104,5 MHz, men det var "tracket", så træf ikke Svend Åge Deluxe ved mixeren. Kort tid efter lukkede radioen, da der var en gæld til Koda/Gramex.

Fra lokale 9 i Odense Kanal By, sendte Fyens Total Radio i 1998.

Indvandrerradioen, 101,6 MHz.

Radio Bølgebryderen, 107,1 MHz.

Radio Elektra, 103,5 MHz.

Radio Munkebo, 104,5 MHz.

Radio Rosa, 101,6 MHz.

Med start den 16. december 1984 var Svend Åge Skrynik vært på det populære underholdningsprogram "Showscenen", som blev sendt på lokal-tv i Odense. Her underholdte lokale musikere i de første tvprogrammer. Senere kom kunstnere fra hele landet og udenlandske musikere og spillede på "Showscenen".

De blev i starten optaget i de tidligere "fællesstudier" på Klosterbakken 20 i Odense C. Fra januar 1986 blev det et større show, med et stort publikum og med private midler til produktionen.  Produktionen blev flyttet ud i byen og bl.a. optaget på Restaurant Black & White/Concorde i Odense C, i et samarbejde med naboen - den græske spiserestaurant Akropolis i Pantheonsgade 3. I januar 1987 efter mange produktioner i Odense, blev Fangel Kro, syd for Odense brugt til produktionen og så var der optagelser på Hotel Pejsegården i Brædstrup, Davinde Forsamlingshus, Restaurant Mågen i Assens, Vissenbjerg Kro og Vollsmose Centeret.

Der blev i årene frem til foråret 1988 optaget henved 35 tv-udsendelser.

(Kameramand Verner M. Staal på Black & White/Foto: Eva Rokkedal)

Annonceside fra Ugeavisen Odense, januar 1986.

April 1985.

Spis og gå ind til "Showscenen" efter maden. Konceptet kørte i 1986.

Svend Åge Deluxe afvikler fra det nye studie i Munkebo i 2003, og (th) fra optagelsen til afsnittet om FTR1 til DR3.

(Foto: radio-tv håndbogen fra Munkebo og (th) Finn Lund som besøgte ham i DR3 afsnittet)

Studie og teknik i Bjergegade, Odense C. (Foto: Odense Særradio)

Radio Rasmus blev produceret og udsendt fra "fællesstudiet" på Klosterbakken i Odense. Mixerpulten som er dansk produceret og ses her, er et lev fra Radio Fyn, som indtil 1983 boede på adresse. Kommunen købte bygningen og udstyret, så der kunne produceres lokal-tv og flere radiostationer brugte samme lokaler.

Hvad er MixFM? - præsentation af radiostationen, 2004. (03:31)

Køreliste, udsendelse nr. 17,

maj 1986.

Køreliste, udsendelse nr. 8,

august 1985.

Interne meddelser til redaktionen.

1980'erne var det årti, hvor lokalradio- og TV skød op som paddehatte over hele landet, og det var også i selvsamme årti, at Danmarks Radio fik brudt sit monopol. Det var under den daværende kulturminister Lise Østergaard, at en lov, der skulle åbne for forsøg med lokale radio/TV-stationer blev vedtaget. Loven skulle i første omgang kun gælde i tre år, med start den fra 1. april 1983. Selve baggrunden for initiativet var at give borgerne medieadgang, og dermed styrke den lokale debat. Det var kun tilladt, at sende i begrænsede geografiske områder. Det var et nærradio-forsøg udført i 1977, under navnet Svendborg Radio, der havde dannet normen for det nye lovforslag. Det blev besluttet, at staten skulle bidrage til lokalradiopuljen med tre millioner kroner og at kommunerne skulle bidrage med samme beløb. Kravene til kanalerne var bl.a. at minimum halvdelen af bestyrelsen skulle være bosiddende i sendeområdet. Der var ligeledes et krav, at det sendte indhold skulle være fra lokalområdet og det var ikke tilladt kanalerne at sende reklamer. Det overordnede formål, var at udvide borgernes mulighed for at komme til orde og modtage informationer om det lokale samfund. Lokalradioerne skulle have en plads i danskernes hverdag.

ONR - Odense Nærradio, som kom til at leve en omtumlet tilværelse i de fem år den eksisterede, startede med at sende i april 1984 på 101,2 MHz. ONR blev på meget kort tid rigtig populær at lytte til i Odense. Kanalen dækkede det meste af Fyn og sågar også Vestsjælland. Efter kort tid fik man monteret en bedre sendeantenne på masten ude i Hjallese, hvilket betød at nu kunne hele Fyn lytte med. Et par måneder efter ONR's start spurgte Fyens Stiftstidende ti tilfældige personer på gaden i Odense, hvilken kanal man lyttede til, og her var svaret, at ni ud af ti lyttede til ONR, så det var bestemt en popularitet, der var til at tage og føle på. ONR blev i 1984 den første danske lokalradio med døgnradio. Fredag og lørdag blev der sendt live fra Diskotek Boccaccio i Mageløs i Odense. En væsentlig indtægt var kanalens radiobingo. Der blev solgt ONR-bingoplader i de fleste kiosker i Odense, mange steder på Fyn og sågar også i Kalundborg, hvor man jo altså også hørte ONR.

ONR havde værter fra flere forskellige lande, bl.a. Theis Zander, der var dansk født, men som havde boet mange år i Belgien, hvor han havde lavet engelsksproget radio på flere stationer. Geoff Bateman kom fra Manchester i England, hvor han siden sidst i 1960'erne havde været DJ på pubberne der. Paul Martin kom også fra England, og havde været DJ i London. Han blev også en kendt DJ på Tordenskjold og Boccaccio i Odense. Sven Fechner kom fra Vestberlin og var en af initiativtagerne til Odense Nærradio, og var samtidig teknisk ansvarlig. En af indtægtskilderne for ONR var salg af radiobingo-plader, ligesom folk også donerede penge via girokort og medlemskab. Radiostationen fik også tilsendt plader og udstyr, sågar fødevarer. Fra ONR udtalte man, at man som tak for den opbakning man fik fra mange sider, ville prøve at kvittere ved at lave en god, underholdende radio, som så måske på et tidspunkt ville kunne blive en deltidsarbejdsplads for nogen, forstået på den måde, at man ville kunne betale en form for timeløn for det arbejde, som indtil videre blev udført frivilligt af alle medarbejdere på radioen. Så fremtiden så tilsyneladende fornuftig ud.

ONR blev dog efterhånden en rodet affære og det gav mange kritiske læserbreve, som bl.a. omhandlede en stor utilfredshed med hvad og hvem pengene gik til. En skrev: "Styringen af det administrative er mangelfuld og dårlig. Man kan ikke på noget tidspunkt i regnskabet se, hvad der er kommet ind eller hvad der er brugt. Lytterne skal kunne se, hvad deres penge er gået til". Utilfredsheden blandt mange lyttere, førte til at der rullede nogle hoveder, bl.a. blev ONR's leder, Torben Mariager fyret, ligesom der var en hel del udskiftninger i bestyrelsen i kanalens levetid. ONR var delt op i tre instanser: Radioforeningen (medarbejderne), som havde sendetilladelsen, Lytterforeningen (ONR's venner), som bl.a. stod for radiobingo og endelig Anpartsselskabet, som traf alle beslutninger og sad på pengekassen. Denne konstruktion blev dog kendt ulovlig af lokalradio-udvalget, da den reelle magt dermed blev flyttet fra dem, der havde sendetilladelsen. Udover interne problemer, skrantende økonomi og uigennemskuelighed, fik ONR også problemer i forhold til at beholde sin sendetilladelse, da udvalget for lokalradio- og TV kritiserede i starten af 1985 kanalen for at sende skjult reklame, og det kom på tale at inddrage kanalens sendetilladelse Folkene bag kanalen satsede godt nok på radiobingo og lytterbidrag for at få noget økonomi i projektet, men mente at det var reklamer som var fremtiden. Dette mente udvalget for lokalradio- og TV altså, at man prøvede at snige ind ad bagvejen, før dette blev tilladt. En af de tunge økonomiske poster var afgifter til KODA, som skulle betales for hvert musiknummer man spillede på kanalen. Det fik en til at skrive følgende i et læserbrev: "Hvis man har lyst, så kan man jo spørge om ONR egentlig opfylder betingelserne for at virke som nærradio. Hvis der med nærradio menes opsøgende journalistisk arbejde i et nært miljø, hvor man forsøger at få belyst miljøets beskaffenhed ved at besøge fabrikker, skoler, kulturelle institutioner, den kommunale forvaltning, alderdomshjem osv., så har ONR totalt forfejlet målet. I stedet plages man med et konstant udflåd af enerverende, bedøvende ligegyldig og totalt kommerciel pubertets-pop. Man forstår hvorfor hovedparten af indtægterne går til KODA-afgifter. Det kræver vel ikke så megen intelligens at smække en stak singleplader på pladespilleren, men måske er personalet lovligt undskyldt, at de er ude af stand til at bibringe programfladen opfindsomhed og kreativ fantasi, da de fortrinsvis består af miljøskadede discjockeys. Og det er vel almindelig kendt, at disse ikke i besynderlig grad har bidraget overdrevent i menneskehedens kamp, frem mod fornuften og lysets klarhed, og meget håb kan vel ikke anes forude, men man tør da håbe, at ONR en gang i fremtiden afgår ved en stille død". Jo, jo, der var skam da delte meninger om, hvad kanalens indtægter egentlig skulle bruges til.

Økonomien og interne stridigheder fulgte kanalen i hele dens levetid. Dette medførte bl.a., at man måtte flytte adresse flere gange. Fyens Stiftstidende skriver 5. februar 1985, at ONR har en gæld på en halv million kr. og at man allerede dagen efter, den 6. februar skal forlade redaktionslokalerne i Brandts Passage, fordi anpartsselskabet, der driver radioen, har en konflikt med radioforeningen, der ejer kanalens sendetilladelse. Der bliver skiftet låse både der og i lokalerne i Vestergade 86. Der oprettes et nødstudie hos en medarbejder, på dennes bopæl på Reventlowsvej 38 i Odense C., hvorfra der allerede sendes igen, kl. 02.00, natten til den 7. februar 1985. Senderen er inden da blevet afhentet på Ildfuglevænget i Odense S og tilsluttet en lille sendedipol på loftet. Dækningen er dog meget ringe, og man forsøget at flytte senderen op på husets skorsten, hvilket dog ikke rigtig hjælper noget.  Da man ikke længere har adgang til det tidligere pladearkiv, spilles der private plader og selveste Rock-Nalle tropper op med sine egne godt 6000 vinylplader, til fri afbenyttelse. I marts 1985 flytter ONR tilbage til de oprindelige lokaler i Vestergade 86. I juli 1987 flytter man til nye og større lokaler, beliggende i Vindegade 100. Lokalerne lejer man af Frelsens Hær, som har ejendommen. Men problemerne, nu primært af økonomisk karakter, fulgte kanalen, og i oktober 1989 var det så endegyldigt slut. Man måtte smide håndklædet i ringen og Odenses dengang ældste lokalradio måtte lukke Odense Nærradio. For at afværge en lukning, havde man skåret sendetiden ned og havde også prøvet at rationalisere arbejdsgangene. Men lige lidt hjalp det. Kanalen gik i betalings-standsning og afventede så bare, at en eller flere af kreditorerne skulle indgive konkursbegæring. Det, som endte med at lukke kanalen, var den manglende betaling af afgifter til KODA/Gramex.

Karin Christiansen fortæller her lidt om hvad tiden med Odense Nærradio har betydet for hende: "Det var tilfældighedernes store spil, der gjorde at jeg begyndte på radioen. Jeg havde job på et kontor. Skrev efter en diktafon. Jeg kedede mig og tænkte tit "Hvad laver jeg her?". Hørte så en dag, at en ny radio søgte personale. Dog kun administrativt. Kørte heldigvis op til radioen, i en frokostpause og spurgte, om de kunne bruge mig. Det kunne de heldigvis. Fik dog udtrykkeligt at vide, at det kun var et administrativt job og at jeg under ingen omstændigheder måtte gå i æteren. Der gik dog kun 14 dage, så manglede man en til at lave et interview med den kendte duo, Laban. Selvfølgelig hoppede jeg ud i det, da jeg blev spurgt om jeg ville. Husker også hvor nervøs jeg var. Rystede og var helt gennemblødt af sved. Det gik godt. Fik ros bagefter og havde naturligvis fået blod på tanden, også selv om jeg måtte ind til chefen og stå skoleret. Herefter gik det slag i slag. Studievært på forskellige programmer, redaktionschef og nyhedschef. Jeg har interviewet en masse kendte og ukendte mennesker. Politikere, skuespillere, sportsfolk, musikere og helt almindelige mennesker. Selvfølgelig er der mange ting og mange mennesker, som jeg aldrig glemmer. Stifteren af Fremskridtspartiet, Mogens Glistrup er en af dem. Som altid, inden vi skulle på, hilste vi på hinanden. Drak en kop kaffe. Talte lidt om, hvad vi skulle sige, osv. Jeg gik ind i studiet og så pludselig var mit "offer" væk. Glistrup var gået på toilettet. Ingen havde bemærket det og ingen ej heller hørt, at han manglede toiletpapir. Jeg spillede et ekstra stykke musik og så var Glistrup efterfølgende klar til at komme ind i studiet til mig og blive interviewet.

For mange af os har det været en fantastisk skole. en del er kommet videre fra den spæde start, og er i job i forskellige medievirksomheder, bl.a. DR, TV2 og de regionale radio- og TV-stationer. Jeg fulgte også selv med hele vejen, og sluttede på DK4, med socialrealistiske programmer".

Radio Odense har sendestart 19. oktober 1989, under navnet ONR - Odense Ny Radio og fra 1990 Radio Odense. Kanalen overtog udstyr og pladearkiv fra det lukkede ONR og fra Radio 88. Sidstnævnte udlånte sin sendetilladelse til Odense Ny Radio. Kanalen overtog også lejemålet i Vindegade 100, som var ejet af Frelsens Hær. Efter at være flytte ind i lejemålet, blev der indsat en ny etage over en tidligere sal, og gulvet blev niveauinddelt, så det var mulig at bygge studier og trække kabler. Kanalen, lukkede i maj 1993. Op til lukningen havde man sendt under forskellige navne, alt efter hvilke sendetilladelser man så brugte. Bl.a. sendte kanalen under navnet Radioens Venner. ABR - Arbejderbevægelsens Radio & TV, sender fra 2. januar 1984, i første omgang fra AOF's lokaler på Hunderupvej 103 og et par måneder flyttede man - i øvrigt sammen med TV-Odense, der ligesom ABR også var ejet af AOF, til sine nye studier i Kongensgade 68 - det daværende Fyns Forsamlingshus. Radioen var i øvrigt den første lokalradio på Fyn, som sendte i stereo. Radioen sendte på Odense-Kanalen, der var en fællesbetegnelse for de fem stationer, som delte sendetid på frekvensen 101,6 MHz. ABR samsendte lyddelen fra TV-Bingo, når dette blev sendt af TV-Odense på Kanal 53, og som sendte udsendelserne fra samme bygning som ABR. Arbejderbevægelsen i Odense relancerede radioen i august 88, under navnet Radio 88, da det blev tilladt at sende reklamer. Man sendte fra Bondovej, fra samme bygning som arbejder-bevægelsens TV-station - TV-Odense/TV-Fynboen. Udstyret fra Bondovej blev i 1990 genopsat på den nyåbnede Radio Odense i Vindegade. Det lykkedes dog ikke Radio 88 at få lyttere nok og økonomien kunne ikke hænge sammen, og efter kun godt otte måneder lukkede man i foråret 1989.

Kanal O startede med at sende 14. september 1987. Den lukker 18. februar 1989 og bliver få dage senere til Station 1. Radiostationen havde primært det unge publikum som målgruppe. En af radiostationens to direktører, Torben Mariager kom fra ONR, hvorfra han tidligere var blevet afskediget. Kanal O sendte, i samarbejde med Odense Lokal-TV, på Kanal 53, og samsendte også på 104,5 MHz. Showet på TV med Preben Palsgaard som vært, afholdtes på Klingenberg, et musikcenter, der havde de samme ejere som Kanal O.

Kanal O fik i Oktober 1988 karantæne af det lokale radio- og TV-nævn. Årsagen var, at man før det blev lovligt at sende reklamer, havde lavet slet skjult reklame for Irma, der på det tidspunkt havde holdt sit indtog i Odense. Karantænen betød, at man var tvunget til at lukke ned i fire uger. Denne karantæne fandt kanalen dog en måde at manøvrere udenom. Kanalen indgik i karantæne-perioden et samarbejde med en anden lokalradio, Radio Top, som sendte på 103,5 MHz, og på den måde kom man alligevel ud til lytterne, bare på en anden frekvens, under navnet Kanal Top. Og således måtte mange af kanalerne lære at være kreative, men efterhånden måtte de fleste af lokalradioerne, primært af økonomiske årsager, lade livet eller genopstå i nye konstellationer.