I 1917 sendte Radio Moscow for første gang. Det var under Oktoberrevolutionen. Signalerne var morsetegn. Der blev "skrevet" om de revolutionæres sejr i Rusland. Den første udsendelse med tale blev påbegyndt i 1922. I 1929 åbnede Radio Moscow deres udenlandsservice med de første radioudsendelser rettet mod udlandet, med et tysksproget program. Svensk kom med fra 1932 og da den sovjetiske hær havde nedkæmpet tyskerne ved Moskva og Stalingrad og brudt blokaden i Leningrad, var Moskva Radio den 13. oktober 1943 i luften, med den første danske udsendelse. Oprettelsen var et resultat af 29. august begivenhederne i Danmark (folkestrejkerne) og hele udviklingen i landet derefter og hovedformålet var; ”at informere de danske lyttere om de sovjetiske folks indsats i baglandet”. Indholdet i programmerne var også information om situationen på fronten og i landet fra Sovjetunionens Informationsbureau, som blev oversat og oplæst af Vladimir Grosmann frem til krigens afslutning. På lister droppet af allierede fly over Danmark, sandsynligvis i slutningen af 1943, kunne der læses følgende note om transmissionerne fra Moskva Radio "39 meter. Kan endnu ikke høres med normale modtagere. Norsk og svensk høres bedre".

Sidste udsendelse fra Moskva Radio. Først "Nyhederne" og så en hilsen fra den danske redaktions medarbejdere og information om, hvorfor de danske programmer lukker. Aftenens hovedprogram er "Ønskekoncert", med musik, som der gennem tiden er ønsket af lytterne. Derefter en historisk gennemgang af Moskva Radios programmer efter 2. Verdenskrig og afslutning af aftenens program med indslaget "Panorama".

24. september 1994. (33:12)

Erik Carlsen afslutter aftenens program med angivelse af sendefrekvenserne, 1987. (00:29)

Pausesignal og indledning - "Her er Moskva Radio", derefter oplæsning og et lydbånd med en udtalelse fra overlærer Sten Jakobsen, der havde besøgt Sovjetunionen. 1954. (12:02)

Erik Carlsen fotograferet i studiet (tv) på Moskva Radio med kollegaen Olga Prokovskaja, hvor der udsendes det danske program. Da Sovjetunionen kollapsede i 1991, blev der i de sidste år efterfølgende sendt ét fælles program til Skandinavien.

Erik Carlsen (th) i 1998, da han besøgte Dansk DX Lytter Klub. (Fotos: RM/Anders Brandborg)

På ældre stereoanlæg kunne der høres "et sjovt fænomen", som blev kaldt Radio Moskva-effekten. Hvis kablerne mellem forstærkeren og pladespilleren var dårlig isoleret, kunne der høres skrat og stemmer som var det kortbølge.

Artikel fra Hi-Fi Bladet, 1980.

Den danske redaktion med Hanne Sjestakova (tv), som skiver manuskipter til aftenens indhold i udsendelsen. Redaktionen bestod ellers af russere der havde læst dansk på universitetet, samt danske studerende, der var på studieophold i Moskva, 1980.

(Fotos: Arne Hyldahl)

Spot og intro på engelsk med Stig Hartvig Nielsen, juli 1996. (00:49)

Herunder:

Der var danske transmissioner fra en radiosender på 174 kHz, drevet af KOMINTERN i Sovjetunionen, før de officielle danske transmissioner fra Moskva Radio begyndte i 1943. 

En vigtig person fra denne station var Georg Moltke (alias Georg Laursen, født i Svendborg i 1899 - afgået ved døden i Moskva i 1977). Han var en dansk kommunist, der i sit tidlige liv havde mødt Lenin i Schweiz. F.eks. havde han været kontaktperson mellem Lenin på den ene side og Rosa Luxemburg og andre på den anden side, og han var blevet medlem af KOMINTERN-personalet.

Da Hitler angreb Sovjetunionen den 22. juni 1941, blev Moltke sammen med resten af KOMINTERN-staben evakueret til Ufa i Centralasien, hvor han fik til opgave, først som redaktionschef, at virke ved en af Sovjetunionens "sorte" radiosendere, der blev drevet af Komintern. I Ufa blev han kommentator på "Det Danske Radioprogram Moskva", og han syntes også at være ansvarlig for programmernes politiske indhold. Han fik efternavnet "Radio Moskvas danske stemme", selv om de sendte fra Ufa!  Den 22. maj 1943 fortalte de danske kommunister om lukningen af Komintern.

Radiohuset - Moskva Radio. Den danske redaktion havde kontor og regirum på 9. sal.

"Vladimir Lenin - ser fra ophænget på facaden, udover folket der færdes på Pushkin-pladsen. April 1980. (Fotos: Arne Hyldahl)

Den mest kendte danske stemme fra Moskva var Erik Carlsen (1921-2004), der her oversætter og skriver dagens nyheder på dansk, på skrivemaskine i 1980. Erik Carlsen blev ansat på Moskva Radio i 1957 og var der i efterfølgende 36 år, som programmedarbejder og speaker. Han oversatte og indtalte også sovjetiske dokumentarfilm, der blev vist i Danmark.

Han var oprindeligt ansat ved Københavns Sporveje, og under en sygeorlov, tog han studentereksamen. Efterfølgende migrerede han til Sovjetunionen i 1956 med familien, der bestod af to børn og hustruen Dusja, der var født og opvokset i Ukraine. De boede det første år i byen Sjadanof, i det sydlige Ukraine. Der fik Erik Carlsen job som bogholder i den børnehave, hvor Dusja også arbejdede. De danske nyheder på Moskva Radio var i de første år, oplæst af nogle få, der kunne læse og forstå lidt dansk og i 1953 kom de første "importerede" danskere til redaktionen og MR var altid på jagt efter medarbejdere som kunne dansk, og Erik Carlsen drog mod Moskva i 1957, sammen med familien. Hans første større opgave på MR, var at dække "Ungdomsfestivalen".

(Foto: Arne Hyldahl)

Programredaktør Nikolaj Syreskin og tonemester Magda Lesjenko i teknikken ved afvikling af det danske program, 1973.

(Foto fra 30-års jubilæumsblad)

Radio-Club, medlemsskab, 1989.

Skilt på væggen ved hovedindgangen - oversat = Sovjetunionens statslige komité (CCCR) for tv og radiotjeneste.

Pausesignal. (00:29)

Åbn programmet på en ny fane

Åbn programmet på en ny fane

Programmet "Erhversrubrikken" fra Moskva Radios nordiske afdeling, april 1992. (02:42)

Indslag om cirkus i Rusland. Erik Carlsen oversætter på dansk efter russisk snak. Det var den normale praksis i programmerne, når en der talte russisk blev interviewet. April 1992. (03:35)

Jingler, frekvens. 1996. (00:16)

(Kort: Google map)

Sprogkursus - "Russisk over radioen", 13. lektion ud af 20 programmer. Moskva Radio sendte gratis en lærerbog til interessede, der ville følge sprogundervisningen på begynderniveau, 1978. (11:52)

Åbn programmet på en ny fane

Brev fra Moskva Radio til Preben Stablewski, 1976.

(tryk for stor)

Brev fra Moskva Radio til Preben Stablewski, 1978.

"Erik C. takker for hilsen igennem Børge".

(tryk for stor)

Moskva Radio havde en meget aktiv DX-klub. Det var en nordisk DX-klub, og bidragene kom fra alle de nordiske lande. Klubben holdt møder i radioen to gange om måneden, om søndagen. For at blive medlem af Moskva Radios Nordiske DX-klub skulle man opfylde to "krav" - nemlig at indsende 10 korrekte rapporter om hørbarheden af Moskva Radios udsendelser. Rapporterne skal være om udsendelser på dansk, svensk, norsk eller finsk. Desuden skulle indsendes et forslag der kunne benyttes i DX-programmet. f.eks. om radio eller radioteknik. Klubben var opstartet efter opfordring fra lyttere i den nordiske lande. Man mødtes aldrig, men havde kontakt med hinanden gennem radioen.

"Her er Moskva Radio på dansk" - Ja, denne sætning kender de fleste lyttere, men hvem er de danske stemmer på Moskva Radio, hvordan ser de ud, osv. Det ved de færreste af os ret meget om. Det samme var tilfældet for mig, og derfor var jeg heller ikke tvivl om, at jeg ville prøve at besøge Moskva Radio, da det stod mig klart, at jeg på en tre ugers bustur rundt i Sovjetunionen, skulle tilbringe nogle dage, omkring 1. maj 1980 i Moskva.

Dagen inden jeg havde tid til at besøge stationen, ville jeg ringe og aftale nærmere om besøget. Efter at have prøvet flere telefoner rundt omkring i byen, og konstateret, at telefonservicen i Sovjet til forveksling ligner den danske med nitter her og der, kom jeg endelig igennem til den danske redaktion. I den anden ende af forbindelsen blev der sagt "Ja-hallo". Hjertet sprang op i halsen på mig, men jeg fik da efter et øjebliks tøven fremstammet hvem jeg var, og at jeg ønskede at aflægge dem et besøg. Det gav ikke straks noget resultat, så jeg skyndte at tilføje, at jeg sørme have skrevet et brev til redaktionen i forvejen. Så kom det kvikt fra den anden ende, om jeg ikke kunne kigge derud kl. 15, den næste dag. Jeg skulle blot tage Metroen til station Novokuznetskaja, og så ville jeg finde Moskva Radio skråt bagved pä Ulitsa Pjatnitskaja nr. 25. Ganske enkelt - men det eneste problem var, at jeg ikke kunne finde ud af bruge Metroen, og da slet ikke helt alene. Det ville for mig svare til, at jeg med bind for øjnene, skulle finde fra Rådhuspladsen til Tåstrup, hvilket endda måske ville være lettere. Dette forklarede jeg så efter bedste evne, og vi blev enige om, at jeg hellere måtte tage en taxi derud. Det ville ikke blive særlig dyrt, beroligede han mig med. Desuden ville jeg med lidt held kunne finde en taxichauffør, som kunne læse adressen, selv om den var skrevet med latinske bogstaver. Som aftalt, så gjort.

Den næste dag opsøgte jeg, forsynet med parlør, ordbog og bykort, en taxi foran vores hotel. Efter at have vist min seddel med adressen på til taxichaufføren, gik det bare derudad. Moskva er ikke bare en tilfældig by. Dens brede gader og de skønne lysegrønne parker gled stille forbi. Så var vi ikke langt fra centrum og havde den Røde Plads ligefrem, Kreml lidt til højre og Lenin Biblioteket på højre side. Ja, sådan gik det hele tiden med nye indtryk. Op over floden, som den populært kaldes, ind gennem et par små gader, og så igen ud pá en stor gade og så, og så pludselig var vi der. Metrostation Novokuznetskaja. Prisen for hele turen var 1 rubel og 56 kopek, hvilket jeg som en bedre gentleman rundede op til 2 rubler. Foran stationen kiggede jeg mig lidt omkring, uden den store begejstring, thi jeg kunne ikke få øje på Moskva Radio. Ulitsa Pjatnitskaja nr. 25 lå lidt nede ad gaden, men det var helt bestemt ikke Moskva Radio, så jeg gik tilbage til Metrostationen og kiggede skråt bagved stedet, og der lå ganske rigtig et stort 8-etagers højhus. På den ene gavl af huset hang der et stort stofbillede af Lenin, og i den anden ende af bygningen, var indgangen til Moskva Radio. Jeg have fundet det rigtige sted. Inden jeg begav mig ind i bygningen, tog jeg mig tid til at tage nogle billeder. På baggrund af mine tidligere erfaringer med at fotografere i Sovjet, spurgte jeg både til højre og venstre om lov til det. Det er nemlig almindelig kutyme derovre, at man spørger om lov til at fotografere, hvilket jeg ikke kendte noget til i byen Zaparozhye og kom til at tilbringe en times tid på en politistation for det.

For at komme ind i selve bygningen, skal man have en passerseddel, hvilket jeg naturligvis ikke havde, og jeg måtte derfor ringe op til redaktionen, og bede dem hjælpe mig. Efter et par minutters venten, kom Hanne ned i telefonrummet og bød mig velkommen på MR. Hun var, selvom der var en hel del mennesker pä stedet, ikke i tvivl om at det var mig, der var danskeren. Efter at hun have fået ordnet formaliteterne tog vi elevatoren op til etagen hvor den danske redaktion har til huse. Heroppe mødte vi først en lang gang, som vi langsomt bevægede os henad, mens vi snakkede om løst og fast om Moskva Radio. Klemt inde mellem den svenske og den norske redaktion befandt sig den danske, helt præcist bagved dør nr. 926. Indenfor døren var der et halvstort rum godt fyldt ud med skriveborde, så der faktisk ikke var overvældende meget ståplads, men det var sikkert heller ikke det, stedet var indrettet til. Fra redaktionsvinduet havde man en glimrende udsigt over Moskvas indre kvarterer med Den Røde Plads i midten. På væggene hang der forskellige opslag, bl.a. nogle til støtte for Folkebevægelsen mod EF og for Land og Folk festivalen. På redaktionen var der ikke i dette øjeblik den helt store aktivitet. Foruden Hanne var kun en enkelt mere til stede, men snakken gik lystig alligevel. Jeg kiggede også lidt i den post redaktionen have modtaget i den sidste tid. Så pludselig kom Erik med efternavnet Carlsen på redaktionen, med nye kræfter efter en ferie i Danmark. Han behøver vist ikke nogen særlig præsentation. Kort tid efter dukkede den tredje dansker ved redaktionen op, nemlig Jan. De øvrige 8-9 medarbejdere så jeg kun lidt til. Efter at have snakket om diverse ting som DX-programmet, lytterforhold i Danmark, kontakt med lytterne, gik turen til en af kantinerne. Her blev der trakteret med kaffe og kager, alt imens snakken fortsatte, og bagefter gik turen til "smøgtappen", hvor folk har lov til at ryge i fred og ro, thi man ryger ikke på "offentlige" steder. Tilbage på redaktionen fandt man ud af, at man ville have et interview med mig og jeg gik i studiet sammen med Erik Carlsen og fortalte noget om mine mange oplevelser og indtryk fra Sovjet. Efterhånden have jeg tilbragt 3 timer på stedet, og skulle til at have travlt hvis jeg skulle nå at komme med resten af gruppen i Kongreshuset om aftenen. Jeg blev ellers tilbudt at få lov til at overvære indtaling af aftenens program, men jeg have desværre ikke tid.

Inden jeg tog afsted, blev jeg overrakt nogle souvenirs og blev bedt om at kigge ind næste gang jeg kom til Moskva. Jeg nåede lige tidsnok hjem til vores hotel til at nå at komme med vores bus til arrangementet om aftenen, men jeg gik glip af aftensmaden. Men hvad betød det? Jeg havde oplevet en masse spændende ting og fået set Moskva Radio. Det var for mig en virkelig stor oplevelse at se hvordan programmerne bliver til, og jeg vil gerne herigennem rette en varm tak til den danske redaktion for den fine behandling.

(Tekst: Arne Hyldahl. Bragt i DX-Fokus, juni 1980)

Carlsen og Kreml - om Erik Carlsen på Moskva Radio,

montage, DR P1, 1998.

Brev til Bent Pedersen i København, underskrevet af Erik Carlsen, 1976. (Fotos: Erik Bak)

KOMINTERN - Programoversigt,

18. marts 1935.