Gå til Dansk Radio forside
Dansk radio fra DDR
jQuery Back To Top Button by CodexWorld
Radio Berlin International (RBI)
Berlin, DDR
"RBI informerer om den første tyske arbejder- og bondestats politik og om statens aktive bidrag til sikring af freden og til en afslutning af våbenkapløbet".

Radio DDR udsendte programmer på tysk og fremmedsprogede engelsk og fransk fra 1955 fra et nybygget "Funkhaus" på Nalepastraße, i bydelen Berlin-Oberschönweide. Efter den store demonstration i Berlin den 1. maj 1959 med op imod 600.000 deltagere mod firemagtsstatus i DDR, blev det besluttet at oprette Radio Deutsche Demokratische Republik med flere fremmedsprog fra Den Tyske Demokratiske Republiks udenlandstjeneste. Radiostationen skiftede i slutningen af 1950'erne navn til Radio Berlin International - RBI. Den første udsendelse på dansk blev sendt i december 1956 med ordene - "Her er Radio Berlin International". Målet var at bringe den socialistiske tyske stat nærmere for lyttere i hele verden og berette om begivenhederne i DDR for de borgere, der var migreret til Vesten. Der blev sendt indslag om DDR's politiske og økonomiske liv, parti- og statslederen beslutninger og nyheder om den økonomiske udvikling i DDR. Det skal ikke mindst ses i sammenhæng med, at DDR følte sig hårdt presset politisk og økonomisk i de første år i 1950'erne, kulminerende med juniopstanden i 1953, hvor befolkningen ikke accepterede en normforhøjelse på 10% uden tilsvarende forhøjelse af lønnen, hvilket førte til voldsomme uroligheder. Denne udvikling gav radiostationer som 'RIAS' og 'Sender Freies Berlin' anledning til at optrappe mediekrigen mod DDR, der diplomatisk kæmpede for anerkendelse af den nyoprettede republik i 1949. Derfor blev udsendelserne ikke kun sendt til Europa, men også til Afrika, Asien og Sydamerika, hvor mange befrielsesbevægelser kæmpede for uafhængighed.

I maj 1959 blev RBI en selvstændig institution under "den Statslige Komité for Radio ved DDR's Ministerråd".

I 1961 sendte den danske redaktion fra kl. 17.30 til 18.00 på 6115, 7300 og 9730 kHz. Det var de mest brugte frekvenser. Den danske udsendelse kunne høres flere gange om dagen på forskellige frekvenser; 1359 kHz fra Berlin og 1575 kHz udsendt fra Burg på mellembølge og på kortbølgefrekvenserne 6080, 7185, 7260 kHz, som blev udsendt mod Danmark fra den kraftige sender i Nauen, der var placeret nordvest for Berlin. Kortbølgefrekvensen 6115 kHz, blev alene udsendt fra en sender i Königs Wusterhausen.

I 1968 blev RBI DX-Klubben oprettet, som en service til de mange der indsendte lytterbreve. Her fik man QSL-kort tilsendt retur med kvittering for aflytning, den pågældende dag, der var aflyttet. Klubben stod også for flere ting. Bl.a. sprogundervisning, hvortil der blev sendt materiale til de lyttere, der skulle følge undervisningen. En af medarbejderne, en kendt RBI stemme siden 1962; John Wilken, tog tilbage til Danmark og forsatte som journalist på Land og Folk og derefter på Radioavisen i Danmarks Radio.

Der var mange forskellige emner at lytte til gennem ugen på RBI. Nyhederne var et fast punkt, og så kunne der også lyttes til "På fart med Deres spørgsmål" - en snak med DDR-borgere. Man kunne indsende forslag til hvem redaktionen skulle tage ud og interviewe og hvilke spørgsmål der skulle stilles. Andre programmer var "Families fritid i DDR" og "Retsplejeloven i DDR".

I 1983 havde RBI's DX-klub 15-års jubilæum. QSL-kort og diplomer hang på væggene hos de over 4000 DXere, som var medlemmer, fordelt over 6 radio-kontinenter og medlemstallet var stigende. For at blive medlem af klubben, skulle der indsendes tre korrekte lytterrapporter med programdetaljer hver for mindst 20 minutters lytning. En rapport om måneden, er nok til at opretholde medlemskabet. Lytterrapporterne var også af stor værdi for RBI. Både til frekvensplanlægning fordi rapporterne gav indblik af hvordan signalerne blev modtaget rundt om i verden.

Jens Thomsen der var ansat i årene 1981 til 1984, beretter om sin tid på RBI;
"Vedrørende den danske redaktion, så bestod den af medarbejdere fra DDR, der havde taget en universitetsuddannelse i dansk fra universitetet i Greifswald samt danske medarbejdere, ikke nødvendigvis uddannet i det tyske sprog. I de tre år jeg arbejdede på RBI, var en murer, togkonduktør og en lærer (undertegnede) ansat. Vi var alle udsendt af DKP - (Danmarks Kommunistiske Parti).
Desuden var en sekretær, en optagelsesleder og en chef, der ikke kunne dansk, tilknyttet. Chefen skulle sikre, at vi fulgte de politiske retningslinjer. I min tid var vi 11 personer ansat. Kort efter murens fald var der tre, der efter sigende kunne klare den samme mængde arbejde!  Vores arbejde bestod for det mindste af at oversætte tekster, men vi lavede også egne indlæg, når progressive danskere besøgte byen. Vi bandt de enkelte indslag sammen med mellemliggende kommentarer og musik.
Der blev ikke i de oversatte tekster taget hensyn til modtagerne, så nogle gange var indenlandsk- og udenlandsk propaganda den samme, hvilket betød, at virkningen ikke altid var stor. Et eksempel herpå var, at jeg blev pålagt at sende en "nyhed" om en dansk trawler, der var blevet trukket ned af en tysk ubåd. Nyheden var udsendt flere dage forinden i de danske medier. Det var en af grundene til at jeg holdt op. Indholdet stod jeg politisk inde for, og det var en spændende tid".

I 1986 var antallet af indberetninger vokset, og RBI havde programmer på dansk fem gange gennem dagen af en varighed på 45 minutter; kl. 15.15 til 16,00, kl. 17.00 til 17.45, kl.18.30 til 19,15 og 20.45 til 21,30. Det var samme udsendelse i alle transmissionerne. Den sidste daglige transmission blev også transmitteret på mellembølgefrekvensen 1359 kHz fra Berlin.
Ugeplanen så således ud;
Mandag: DX-ing og sport.
Tirsdag: DDR-mosaik, kultur, videnskab, andre om os.
Onsdag: Svar på spørgsmål.
Torsdag: På opdagelse i DDR's hverdag.
Fredag: Om DDR og de andre socialistiske lande, Frimærkehjørnet.
Lørdag: "I livets navn - aktioner for freden".
Søndag: Brevkasse med quiz, DDR og de nordiske lande.

I 1988 fejrede DX-klubben 20-års jubilæum. Det var gratis at være medlem, man skulle blot indsende tre korrekte lytterrapporter, og for at holde medlemsskabet ved lige, skulle der indsendes mindst én rapport om måneden. Til gengæld blev der tilsendt tekniske informationer, flotte QSL-kort og diplomer for 50, 100, 200 eller flere lytterrapporter.

Den sidste udsendelse på dansk, som også var rettet til norske lyttere, blev sendt den 2. oktober 1990. Lukningen gjaldt for alle redaktionerne på RBI, efter Vesttyskland overtog radiotransmissionerne ved dagen for genforeningen. Det danske personale blev afskediget.

Den 4. oktober 1990, overtog Deutsche Welle (DW), alle kortbølgefrekvenserne som RBI havde benyttet, og Deutschlandfunk (DLF), overtog de to mellembølgefrekvenser (1359 kHz og 1575 kHz), som var i drift indtil 1993.
Den danske redaktions aftenprogram. Først lidt musik, derefter oplæser Alice Persson én netop indkommet nyhed og giver en kommentar om kommunisten Luis Corvaláns befrielse i Chile, efterfulgt af "Dagens Nyheder", 18. december 1976. (19:45)
Sidste danske udsendelse den 2. oktober 1990 med nyheder og "Lytterbrevkassen" hvor lytterne med indsendte reaktioner, beklager lukningen.
(Modtaget på kortbølge i Jylland og bliver løbende meget forstyrret af Rai Radio 1 fra Italien. Det giver et præcist lydbillede af hvordan, det var og lød på radiomodtagerne i DK). (14:37)
Åbn programmet på en ny fane
RBI blev udsendt fra sendestationen ved "Sendestelle Nauen", vest for Berlin. Her var placeret flere 70 meter høje drejelige master med antenne-dipoler, der vejede 40 tons pr. stk. Den blevet drejet imod det pågældende land, der skulle sendes kortbølgeradio til.
(Foto: Getty Images, Dansk Radio)
Foto: Ullstein Bild/Getty Images
Foto: Dansk Radio, 2018.
Samme hjørne og det gamle jernbanespor i chaussestenene på hjørnet af Poggendorffweg og Nalepastrasse med 40 års mellemrum.
Her var hovedindgangen til Funkhaus Berlin.
I 1975 beslutter den nyudklækkede københavnerstudent Alice Persson sig for at prøve noget nyt og spændende. Hun får via noget familie kontakt til Radio Berlin International og rejser som 19-årig ned til Østtyskland. Her bliver hun ansat på den danske redaktion under RBI, med løftet om at kunne uddanne sig som journalist på den store radiostation, hvor det vrimler med radiofolk, der sender østtysk propaganda til hele verden på kortbølge- og mellembølge. Hendes arbejde var at oversætte de tyske nyheder fra nyhedsbureauet ABN og det blev altid sorteret og godkendt af hovedredaktionen før oplæsning. Hun var ligeledes studievært i det danske program, der blev sendt om aftenen. Hun er også i redaktionen for "Lytterbrevkassen" og skal besvare spørgsmål fra de danske lyttere der har skrevet breve. Der er bare ikke så mange som skriver, under en "håndfuld", så hun må selv finde på "fiktive breve" med spørgsmål, som hun så lavede svar til.

Alice Perssons mor sad hjemme i Danmark og lyttede med og optog flere programmer med Alice på kassettebånd.
De bånd har Dansk Radio fået mulighed for at bringe uddrag af herunder:
I bogen "Kollega Persson" skriver Alice Persson om hendes oplevelser med arbejdet på Radio Berlin International og om hendes liv i DDR.
Åbn programmet på en ny fane
Alice Persson oplæser fra hendes bog "Kollega Persson", en beretning om hendes liv og job på RBI i Berlin, i årene 1975 til 1977.
(Fra Berlin Bar, København den 16. september 2018. Bragt med tilladelse). (20:37)
Åbn oplæsningen på en ny fane
Forlag: Lindhardt og Ringhof.
ISBN 9788726025866
Den danske redaktion sender aftenens faste 45 minutters informationsprogram. Først aftenens programoversigt, derefter musik og så redigerer og oplæser Alice Persson "Dagens Nyheder", 30. juni 1976. (24:22)
Alice Persson oplæser "Dagens kommentar" om neutronbomben, derefter er der "RBI Aktuelt". Aftenens studievært på RBI afslutter aftenudsendelsen med "Jeg siger tak for i aften og på genhør i morgen, hvor vi atter håber på at kunne hilse på dem som vores gæster", februar 1977. (14:04)
Åbn programmet på en ny fane
Åbn programmet på en ny fane
Studieblokke i området ved Funkhaus Berlin, der nu er nedrivningsmodne. I 30 år har de stået ubrugt og dannede tidligere rammerne for radiostationerne DDR l og DDR ll og ungdomsstationen DT 64, produceret af DDR Rundfunks.
Palast der Rupublik hovedbygningen for DDR's parlament og Volkskammer findes ikke mere. Men på de gamle QSL-kort som RBI sendte til lytterne, kommer fortiden frem. Det 368 meter høje Fernsehturm på Alexanderplatz, står i baggrunden, som et symbol på det største anlægsprojekt i DDR-tiden. Tårnet åbnede i 1969.
Den 2. oktober 1990 lukker Radio Berlin International.

DDR og BDR lægges sammen og Deutsche Welle overtager senderen i Nauen.

Her det officielle brev på tysk til lyttere, der var medlem af
RBI DX-Klubben.


(tryk for stor)
DX-klubben sendte certifikater til lytterne, der indsendte lytterapporter der var flittige og kom op på mange breve.
Hans Verner Lollike lyttede også med. Han boede på Lolland og kort før RBI lukkede i efteråret 1990, nåede han op på 500 indsendte rapporter og fik dette gule diplom.
I ugerne op til at DDR åbnede op for grænserne den 6. november 1989, lyttede Hans Verner Lollike til RBI 17 gange og fik efterfølgende denne kvittering retur, dateret 13. november 1989.
RBI var med til den sidste udgave af "Østersøugen" i 1975 og redaktør Gertrud Vieweg (midtfor) og redaktionsleder Heinz Huth (th) fortalte om deres danske udsendelser. Østersøugen blev afholdt fra 1958 til 1975, som et vigtigt samlingspunkt mellem DDR og Skandinavien. DDRs ledelse; SDR, brugte ugen til at skabe et positivt billede af "det fredselskende DDR" hos befolkningen i de kapitalistiske Østersøstater. (Foto: Stig Hartvig Nielsen)
Diverse annoncer fra RBI om sendetider og programmer. Fra 1978 (tv) og frem til 1986. (tryk for stor)
RBI - Reception Report. Fortrykt ark, som kunne udfyldes og sendes til RBI. (tryk for stor)
QSL-kort er et svarkort fra radiostationerne, som blev sendt til de lyttere, der rapporterede til redaktionen med; hvilken program de havde hørt, tid, dato og kvaliteten af signalet "SINPO-koden" hvor der angives 1 (dårlig) til 5 (bedst).
Der var mange farverige QSL-kort fra RBI med motiver fra Berlin og andre store østtyske byer. Flere var også tegnende kort.
Se herunder et udvalg fra Hans Verner Lollikes samling:
Kære lytter!, Velkommen til DX-klubben, 1978.
(tryk for stor)
Til vore lyttere!, 1990.
DR WEBDOK - Kærlighed og socialistiske radiobølger
RBI, DX-BULLETIN, 1989. (tryk for stor)
RBI - Pausesignal. (00:34)
Pausesignalet (De første otte toner af DDR's nationalsang), og start på det danske og norske aftenprogram, 1987. (01:46)
Den danske redaktion havde kontorer på fjerde sal i Funkhaus Berlin, kaldet blok A, på Nalepastraße, i bydelen Berlin-Oberschönweide, der ligger i den sydøstlige del af byen.
Bygningen der blev taget i brug i 1952, var en del af et samlet kompleks på 135.000 m2 med kontorer, studier, redaktioner, mødelokaler og en stor koncertsal i verdensklasse.
Ilustreret QSL-kort af Funkhaus Berlin
set fra modsatte side af floden "Spree".
Portneren sad engang i det lille hus og skulle se "Zugangskarte".
Gamle og nedslidte mure, vinduer og døre præger det gamle radiohus.

< Udendørs tilslutningsboks for indgående lyd til teknikrum.

April, 1965.
Billeder fra et besøg i Funkhaus. Erik Køie og Stig Hartvig Nielsen fra Dansk DX Lytter Klub, er rundt i bygningen og i de gamle regirum, december 2002. (Fotos: Erik Køie)
Billleder fra et besøg udenfor Funkhaus i august 2018. (Fotos: Dansk Radio)
Har du noget fra det danske program fra DDR!
Send gerne en mail til Dansk Radio.
Vejledning i at selvbygge en DISCONE-modtageantenne på 50 Ohm, til modtagelse af RBI. QSL-kort 1981 sendt til Preben Stablewski.
(tryk for stor)
RBI - igen på mellembølge, 1987. (tryk for stor)
RBI-cerifikater fra 1978 og 1983. Preben Stablewski der lyttede med fra Tåstrup, fik ét ved indmeldelsen i RBI-DX-Club og for 5-års medlemskab.
(Det må være et forkert der er fremsendt, da der står nævnt - Fifteen Years!).
QSL-kort
Man kunne rette sin nye selvbyggede antenne mod 11 kortbølgesendere, som udsendte Radio Berlin Internatinal.

6115 kHz, Königs Wusterhausen.

7185 kHz, Nauen.

9730 kHz, Leipzig.

(Grafik: Stig Hartvig Nielsen, DX-Fokus)
Pjece, Sender- und og Funktechnikmuseum i Königs Wusterhausen. (tryk for stor)
RCI DX-Club. For at kunne blive optaget i klubben, skulle man mindst indsende tre lytterrapporter. Disse rapporter kunne indsendes på formularer fra andre klubber eller på almindeligt brevpapir. Sammen med tre skulle der sendes en skriftlig anmodning om optagelse, indeholdende navn, adresse, fødselsdato og stilling. Medlemskabet var først gyldigt, når klubledelsen havde bekræftet det. Alle medlemmer modtog et medlemskort og formularer (se herunder) til brug ved udfyldning af rapporter. Formularerne kunne også bruges til korrespondance med andre radiostationer. Alle medlememer af klubben, var forpligtiget til at opretholde medlemskabet, ved mindst én gang om måneden at sende RBI en rapport over 20 minutters aflytning. Efter 50 og 100 rapporter modtages et diplom.